I mit blogindlæg i sidste uge påbegyndte jeg en kompetenceafklaring. Jeg ved dog, at det kan være svært at komme i gang med at få skrevet sine kompetencer ned. En god måde at komme i gang på, kan være at spørge andre. Det kan være tidligere kolleger, chefer, medstuderende eller dine venner. Det afgørende er, at du spørger nogle, som du har arbejdet tæt sammen med enten i løbet af din karriere eller din uddannelse:
Hvad synes du, jeg er god til? Spørg efter 3-5 eksempler
Hvor ser du muligheder for, at jeg kan bruge mine kompetencer?
Hvad synes du, jeg kunne blive bedre til?
Jeg har selv brugt metoden flere gange og ofte, er jeg blevet overrasket – det kan nemlig være svært selv at afdække sine kompetencer. Jeg har blandt andet fået at vide, at jeg er god til at smitte andre med mit drive og min energi – men at jeg er mindre god til rutinepræget arbejde og er en smule utålmodig, hvis tingene går for langsomt – og det var faktisk rart at høre fra andre.
Har du oplevet at få ny selvindsigt ved at spørge dine venner eller tidligere kolleger?
Formålet med kompetenceafklaring er, at du får overblik over, hvad du kan, og hvad du kan tilføre en potentiel virksomhed. Ved at arbejde systematisk med de opgaver, du fx har løst i løbet af din uddannelse, i din karriere eller i din fritid, kan du få øje på sammenhængen imellem dine faglige såvel som personlige kompetencer. Ydermere får du sat ord på resultater, som du har været med til at skabe, og kan i din jobsøgning holde fokus på de succeshistorier, du har med dig i bagagen.
Husk, at vi ofte spejler os i fortællinger, og derfor er en fortælling om den kompetence, virksomheden har brug for, en god måde at fange virksomhedens interesse. Det er også i fortællingen, at nøgleord som engageret, initiativrig, idérig osv. bliver mere troværdige, end hvis du værdi-dropper dem i bunden af ansøgningen.
STAR-metoden
Et praktisk værktøj til afklaringen af dine kompetencer er STAR modellen. STAR-metoden er en metode til at besvare spørgsmål, som knytter sig til din adfærd i forskellige arbejdssituationer, f.eks. kan du fortælle om en arbejdsopgave, som du har følt dig engageret i, og som du synes, lykkedes for dig.
STAR står for: S – situation T – task A – action R – result
Ved at bruge STAR- metoden kommer du hele vejen rundt om et spørgsmål og kommer ind på både opgaver, kompetencer og resultater i stedet for kun at remse op, hvilke opgaver du har løst.
Resultater kan være alt fra benhårde facts – reducering af produktionsomkostninger på 10 % eller forøgelse af ordrebeholdningen på 25 % i løbet af to år, til de mere bløde resultater – jeg har lært noget nyt, eller fået gode tilbagemeldinger fra chefer, medarbejdere eller kunder.
Prøv at udfylde din første STAR – det kan tage tid, og hvis du løber ind i problemer, så tøv ikke med at stille spørgsmål her på bloggen – der er med garanti flere, der sidder inde med de samme problematikker.
Kompetenceafklaring handler om at sætte ord på, hvad du kan. Som karrierekonsulent i IAK, møder jeg dagligt medlemmer, som tit undervurderer egne kompetencer og kvalifikationer.
Mange har en forestilling om, at det de kan, ikke er noget særligt. Og de kompetencer de har, dem har alle andre også.
Jeg tror, at det skyldes, at vi ikke er vant til at reflektere målrettet over, hvad vi kan, hvordan vi løser opgaver, hvilke resultater vi reelt opnår, og hvordan en opgaveløsning kan formuleres som spidskompetencer, der kan tilføre en potentiel arbejdsgiver værdi. Derfor er en afklaring af dine kompetencer afgørende, inden du går i gang med din jobsøgning.
At få et overblik over de ting, du er god til, og som du synes er interessant eller udfordrende at arbejde med, kan give fornyet energi og åbne op for nye jobmuligheder, fordi man sætter sine kompetencer i spil på en ny måde.
Jeg ved, at jeg er god til at udfordre og coache kandidater på deres jobmål og yde den nødvendige karrieresparring, så man bliver mere afklaret omkring egne faglige og personlige kompetencer. Med andre ord er jeg god til at give kærlige tæsk.
Hvad er du god til? Giv mig dine to bud og start din afklaring her.
Jeg synes det er en god ide, at du ringer og får information, inden du søger et job. Hvis du har læst de seneste ugers indlæg, er du nok ikke i tvivl om det.
Hvis du også har prøvet det, har du sikkert været ude for, at du ikke får fat i kontaktpersonen, men vedkommendes telefonsvarer. Derfor tænker jeg, at det kan være nyttigt på forhånd at overveje, hvad man skal sige. At du skal sige noget er nemlig ikke til diskussion. Læg ikke røret på uden at indtale en besked.
Start med detaljerne. Nævn først dit navn og den stilling, du ringer angående. Fortæl derefter, hvorfor du ringer. Hvad er det, du gerne vil have information om?).
Du skal sige tilstrækkeligt, til at man kan adskille dig fra de andre ansøger. Det kan være så enkelt som;
Jeg hedder Morten Esmann og har set, at I søger en bygningsingeniør med speciale i energimålinger. Det er præcis den type job, jeg foretrækker, men inden jeg sender min ansøgning er der nogle spørgsmål om opgavernes karakter, jeg gerne vil tale med dig om.
En typisk fejl er, at man er for kedelig og siger for lidt på en telefonsvarer. Ud over ovenstående er der i hvert fald plads til en sætning mere. Det kunne være noget i retning af ”hvis du kan bruge en ingeniør, der brænder for klimavenligt byggeri, passer vi godt sammen.”
Slut af med noget i retning af ”..mit nummer er xx, og du er velkommen til at ringe, men jeg vil under alle omstændigheder ringe tilbage til dig senere.”
Har du overvejet, hvordan du præsenterer dig bedst på en telefonsvarer? Eller hvad med din egen telefonsvarerbesked. Lyder den professionel?
Forleden skrev jeg om udfordringerne ved at ringe til en potentiel arbejdsgiver. Mange finder det svært at ringe – selvom arbejdsgiveren faktisk har opfordret til det i jobannoncen. I august var vi her på bloggen også inden på emnet, hvor vi blandt andet kom med nogle gode råd til, hvordan opringningen kan gribes an.
Nu er der kommet nogle opfordringer til at se lidt på, hvilke konkrete spørgsmål man kan stille.
Mit første og vigtigste råd går på, hvad du ikke skal gøre. Du skal nemlig ikke spørge om du kan få jobbet. Du skal heller ikke spørge, om det kan betale sig at søge jobbet. Selvom du tror, at dine kompetencer ikke helt matcher ønskerne i opslaget, bør du søge alligevel, hvis du mener, at jobbet er interessant og relevant. Desuden giver det jo heller ikke særlig meget kredit, hvis du signalerer, at du måske ikke rigtigt orker at søge. Hvad tror du så svaret bliver?
Til gengæld skal du stille spørgsmål, der giver dig viden og information, som kan gøre din ansøgning endnu mere målrettet og præcis. Hvis du samtidig stiller spørgsmål, der viser, at du har reflekteret over, hvordan du kan passe ind i jobbet, øger det chancen for, at der bliver lagt mærke til dig. Arbejdsgiveren kan høre, at du er interesseret og har en reel grund til at ringe.
Hvad du så skal spørge om, kommer mest af alt an på, hvad du gerne vil vide. En tommelfingerregel er dog, at du skal stille åbne spørgsmål. Kan man nemt svare ja eller nej på dine spørgsmål, får du ikke meget at vide.
Ellers vil jeg anbefale dig spørgsmål som:
Hvilke af de nævnte opgaver fylder mest?
Er der kompetencer, du især gerne vil have, at jeg fremhæver i ansøgningen?
Hvilke opgaver vil jeg få i starten af min ansættelse?
Er der bestemte projekter, der ligger og venter på mig?
Hvad er succeskriterierne de første seks måneder?
Har I nogle særlige udfordringer, jeg skal være med til at løse?
Til sidst en opfordring: Du kan sagtens komme ud for, at bliver spurgt om din baggrund og erfaring. Derfor skal du have din korte, målrettede præsentation klar. Du skal vide, hvad du vil sige, når du bliver spurgt.
Hvis bare der var flere, der ringede, ville jeg få nogle bedre ansøgninger. Så klart var svaret, da jeg spurgte en tidligere kollega, der som afdelingsleder i en IT-virksomhed ansatte seks nye medarbejdere i 2012. Til hver af stillingerne fik han mellem 75 og 200 ansøgninger. Han havde i hver eneste jobannonce opfordret til, at ansøgere ringede til ham. Det gjorde under 20 %.
Langt de fleste finder det udfordrende, at ringe til en potentiel arbejdsgiver. Mennesker, der uden videre kan tilbringe både halve og hele timer med at sludre med bekendte i telefonen, bliver pludseligt tilbageholdende, når det er et job, der er på spil.
Det er egentligt ikke så mærkeligt, for det er jo en afgørende samtale, hvis den kan føre til et job, og hvad nu, hvis man dummer sig? Nogle er måske utrygge ved at sælge sig selv, mens andre har haft en negativ oplevelse med en arbejdsgiver, der ikke var interesseret i et opkald. Det må bare ikke få den konsekvens, at du ikke ringer, inden du skriver ansøgningen. Det en nødvendig samtale, fordi den netop kan øge mulighederne for at få jobbet.
Det er helt normalt, at stille sig spørgsmål som f.eks.
Kan jeg tillade mig at ringe?
Bliver de ikke sure over, at jeg forstyrrer?
Gider de overhovedet tale med mig?
Min erfaring, og det jeg hører fra ledige, der bruger telefonen som et aktivt redskab, siger mig at svarene er klare: Ja, Nej og Ja.
Husk blot, at du får den bedste respons, hvis den person, du taler med, får det indtryk, at du ringer for at få mere at vide om jobbet, og ikke bare for at gøre opmærksom på dig selv. Det sidste giver minuspoint, mens det første signalerer oprigtig interesse. Desuden understøtter nogle relevante spørgsmål det egentlige mål med at ringe, nemlig at blive klogere.
Dit mål er, at få information om jobbet, der ikke fremgår af jobannoncen, og som kan gøre det nemmere for dig, at skrive en målrettet ansøgning – og en ansøgning, der skiller sig ud fra de andre, fordi du ved noget, andre ansøgere ikke ved. Hvis du stiller de rigtige spørgsmål, øger du dit kendskab til arbejdsgiverens behov og motiver.
Hvad skal du så spørge om? Hvilke spørgsmål giver dig den bedste viden? Jeg kommer med nogle bud i mit næste indlæg, men lad mig allerede nu høre fra dig, hvis du har nogle gode ideer.
Gad vide, hvad de mener med det. Det er nok en reaktion, du kender, hvis du søger job. Det er i hvert fald ord, der optræder i mange jobannoncer. Jobindex har for nylig lavet en oversigt over de mest brugte ord i stillingsannoncer de seneste ni år. Øverst på listen finder vi ordene selvstændig, fleksibel og dynamisk.
Men hvad betyder ordene og hvilke konsekvenser har det for din jobsøgning, at de ord optræder i en jobannonce? Når de skriver, at man skal være god til at have flere bolde i luften, hvad vil det så egentligt sige? Giver det overhovedet mening, at søge et job, hvor der stilles forventninger om man er analytisk, hvis man ikke selv synes man er det. Det kommer jo an på, hvad der menes. Og tit menes der noget forskelligt. Ikke alle arbejdsgivere er enige om, hvad modeordene betyder.
I virkeligheden har vi måske brug for en jobannonceordbog. Derfor har blogteamet besluttet, at lave en. Som en begyndelse har vi lavet en ordforklaring til fem af de mest brugte ord.
Dynamisk. Du er lærevillig, åben for nye ideer og arbejdsopgaver og hurtig til at omstille dig
Fleksibel. Du går ikke hjem hver dag på slaget 16, men er villig til at arbejde mere i de perioder, hvor der kræves en ekstra indsats. Du er heller ikke så kræsen med arbejdsopgaverne
Selvstændig. Du er i stand til at løse dit arbejde uden konkrete anvisninger fra en chef. Du kan selv prioritere dine opgaver
Samarbejdsvillig. Du både kan og vil arbejde sammen med andre. Du holder ikke fast i egne forestillinger og ideer, men er villig til at lade dig inspirere af andre
Struktureret. Du lægger en plan for opgavernes løsning, du går metodisk frem og du har styr på dokumentationen.
Så er det dig. Fortsæt listen og skriv, hvad ordene betyder for dig.
