STRESS skal forebygges, ikke medicineres!

Statens Institut for Folkesundhed (SIF), har gennemført en national sundhedsprofil-undersøgelse, hvor de har beskrevet forekomsten og fordelingen af sygelighed i den voksne befolkning i Danmark i 2010.

I rapporten kan man læse at stress blandt ledige, er et stigende problem – 53, 5 procent af de ledige oplever et højt stressniveau.

I mit job som karriererådgiver og stresscoach har jeg dagligt kontakt til ledige, der oplever stress i forbindelse med at være ledig, og jeg er enig – tilgangen af ledige med stress, har gennem de senere år været stærkt stigende, hvilket jo også hænger sammen med finanskrisen.

Staten bruger årligt over 55 mia kr. på behandling af mentale sygdomme, hvoraf stress bærer en stor del af skylden til de mentale sygdomme.

Det interessante er jo så, hvad pengene bliver brugt til!?

I forbindelse med stress, tror jeg, at størstedelen af pengene udelukkende bliver brugt til symptombehandling? Dvs. medicinsk behandling, kortere psykologforløb etc. Og det mener jeg er en forkert prioritering.

Stress er IKKE en sygdom..
men en instinktiv overlevelsesreaktion, der trigges ved fysisk og psykisk belastning, og i det moderne samfund er det især den mentale stress, der trigges.
Som ledig kommer stresstanker som,

 ”det job får jeg nok heller ikke” og ”endnu et afslag, fordi jeg ikke er god nok” 

alt for nemt til at styre hverdagen og humøret. En effektiv indsats overfor stress skal derfor starte længe før, at stressreaktionen er blevet til symptomer eller sygdom.

Efter min mening, skal vi derfor tænke i forebyggelse, fordi vi i det moderne samfund ikke er klædt godt nok på til at bremse op for den mentale belastning, vi udsætter os selv for – den negative selvsnak, der holder os vågne om natten og får selvtilliden til at krympe.

Hold fokus på dit fokus
At genvinde kontrollen med stresstankerne handler om, at vi som individer skal lære at forstå, at det vi fokuserer på, vokser. Er dit fokus på alt det der ikke ” fungerer godt nok”, ja, så vil det være det, dine tanker kredser om og vender og drejer i det uendelige.

Vi skal blive bedre til at afkode vores tankestrømme og bremse dem, når de hvirvler os ind i lange tankebaner eller følelsesladede rutsjeture, der hverken har noget konstruktivt eller positivt at bidrage med, og kun sætter dagsordenen for et dårligt humør! Vi skal lære at lytte til os selv, og holde op med at spejle os selv i andres liv.  Vi skal lære at kunne kontrollere stresstankerne ved bl.a. at bruge mindfulness til at nyde livet i nuet.

Se din periode som ledig som en kunstpause
Når det gælder ledighedsstress skal du sige til dig selv, at det er ok, at du er dette sted i dit liv lige nu. I stedet for at se det som en problematisk periode – så se det som en kunstpause.

Det er en pause, der skal være med til at sætte fokus på, hvad dine ønsker for fremtiden er, og hvor du har tid til at finde ud af, hvad der skal være med til at bringe balance i dit liv. Det er, når du har en kunstpause, at du skal koncentrere dig om at få ladet batterierne op til det næste job, og ikke kører dig selv ned yderligere.

Tænk hvis samfundet besluttede sig for at hjælpe de ledige til at få styr på den stress, der opstår, når man mister sit job, ved målrettet at klæde folk på til at takle stresstanker – og følelser? Tænk hvis landets jobcentre og andre aktører, tilbød stresshåndtering, afspænding og kurser i mindfulness, så de ledige kunne samle overskud til jobsøgningen og til det næste job?  

Har du fået hjælp til at håndtere ledighedsstress? Hvad har virket for dig?

Venlig hilsen
Karina Weidner

Du kan også læse mine indlæg om gode råd til at håndtere ledighedsstress.

Lær af mine brølere 4 – Turn offs

I dag rådgiver jeg IAKs medlemmer i, hvordan de skal håndtere jobsamtaler, men jeg indrømmer gerne, at jeg stadig synes, at jobsamtalen er en svær og til tider nervepirrende disciplin. Brøler 1, 2 og 3 er kun et lille udpluk af de erfaringer, jeg har gjort mig i forbindelse med jobsamtaler.

Den måde, jeg selv er blevet bedre til at håndtere jobsamtalen, er netop, at få feedback fra den virksomhed, jeg har været til jobsamtale hos og derigennem lære af mine brølere. Som karriererådgiver har jeg også talt med adskillige rekrutteringsansvarlige og har spurgt, hvad der for dem, kan være turn offs til en jobsamtale.

Overordnet tegner der sig dette billede: 

”Ansøgere, der har et slapt håndtryk, er uoplagte, passive og uselvstændige”
Mit råd: Intensiv forberedelse gør, at du vil fremstå med en stærk attitude og det hjælper med at fjerne den værste nervøsitet, hvilket i sidste ende vil øge din performance.

”Ansøgere, der IKKE stiller relevante spørgsmål, er uengageret”
Mit råd: Hav altid spørgsmål parat – spørg ind til, hvilke perspektiver og udviklingsmuligheder, der er i jobbet. Du kan også stille spørgsmål, der angår virksomheden – for eksempel noget, du har læst i avisen.

”Ansøgere, der oversælger sig selv og er kække, er upålidelige”
Mit råd: Du skal være naturlig, rolig og velovervejet. Pas på med at svare på noget, du reelt ikke ved noget om – eller endnu værre lyve. Et svar som, “det ved jeg ikke”, kan have den fordel, at det virker ærligt og troværdigt. Der er ingen, der ved alt!

En ingeniør jeg coachede i forbindelse med en jobsamtale, fik et spørgsmål han ikke kunne svare på, hvilket han gjorde interviewpanelet opmærksom på. Efter jobsamtalen fandt han ud, hvad svaret var. Han skyndte sig at skrive en ”takkemail”, hvor han uddybede sit svar. Det resulterede i, at han kom videre til 2. runde.

Husk, jobsamtalen er en enestående mulighed for at fortælle en potentiel arbejdsgiver, om hvem du er, hvad du kan, og hvad du står for.  Når du er indkaldt til en jobsamtale, er det fordi, din ansøgning har vakt interesse hos virksomheden. Du er en sandsynlig kandidat til stillingen. Samtalen har blot til formål at afklare det ansøgningen ikke kan. Fx din personlighed, om kemien passer og forventningsafstemme.

Hvad er dine turn offs? Skriv og del din erfaringer her på bloggen.

Venlig hilsen
Mary K. Kobia
Chefkonsulent og karriererådgiver i IAK

 

Lær af mine brølere 3

Jeg er åbenbart ikke den eneste, der har lavet nogle brølere til jobsamtaler. Min kollega Morten Esmann fortalte mig i går historien om hans første jobsamtale – den er ret morsom og har en rigtig god læring!

Her får I hans historie.

”Jeg er interesseret i jobbet, fordi jeg ikke har noget”
Da jeg netop var færdig med min uddannelse og begyndte at søge job, blev jeg indkaldt til en samtale på nr. to job, jeg søgte. Det var ikke et drømmejob, men jeg skulle jo have noget at lave.

Jeg havde absolut ingen erfaring med jobsamtaler, og – hvilket var meget værre – jeg havde heller ikke gjort mig nogen som helst overvejelser om, hvordan jeg skulle forberede mig. Faktisk forberedte jeg mig slet ikke.

Alligevel forløb samtalen godt. Jeg blev mødt af en HR-konsulent, der sammen med en afdelingsleder gennemførte en hyggelig snak med mig. Jeg syntes godt nok ikke de spurgte om ret meget, der var interessant, men hvad…Det var jo deres interview, så jeg svarede bare pænt på spørgsmålene.

Da samtalen var slut spurgte HR-konsulenten om jeg havde tid til at mødes med direktøren, for han ville som regel gerne lige hilse på ansøgere, der var til samtale. ”Den er hjemme”, tænkte jeg. Hvorfor mødes med direktøren, hvis ikke de havde interesse i at ansætte mig?

Jeg kom ind på et rigtigt direktørkontor med tunge møbler og ægte tæpper på gulvene. Uden at give hånd bad direktøren mig om at sætte mig, og så sagde han:

Nå, så du vil gerne arbejde hos os. Kan du ikke bruge ét minut på, at fortælle mig hvorfor?

Hvis der var ét spørgsmål, jeg slet ikke havde spekuleret på, var det dette. Den eneste umiddelbare motivation, jeg kunne komme i tanke om, var, at jeg gerne ville tjene nogle penge, og det mente jeg alligevel ikke, jeg kun bruge som argument. Så det gjorde jeg. Min første sætning var;

Jeg er interesseret i jobbet, fordi jeg ikke har noget

Da jeg med det samme kunne se på direktøren, at det ikke var det rigtige svar, begyndt jeg at væve lidt og prøvede febrilsk at komme i tanke om nogle gode grunde. Inden jeg nåede at formulere én sammenhængende sætning, sagde direktøren: ”Tak, det ene minut er gået. Tak for i dag”.

Jeg havde fået en afmålt tid, og den havde jeg brugt på det forkerte. Jeg tumlede nærmest ud af døren, mere forvirret end da jeg kom. Behøver jeg, at nævne, at jeg ikke fik jobbet? 

Siden dengang er der to ting, jeg altid har forberedt ekstra grundigt inden en jobsamtale, og det er en læring, jeg gerne deler ud af: 

• Du skal være knivskarp på, hvorfor du er interesseret i jobbet. En kandidat, der kan formulere sin motivation, er et skridt foran de andre.
• Du skal være klar til at svare på kort tid. Heldigvis er det sjældent, at du kun får et minut, men øv dig alligevel på, at komme med dit budskab på kort tid. Sige det vigtigste først. Har du mere tid, kan du altid uddybe bagefter.

Har du en også en sjov historie om det at gå til jobsamtale – så del den endelig med os andre i kommentarfeltet herunder. 

Venlig hilsen
Mary K. Kobia
Chefkonsulent og karriererådgiver i IAK

Lær af mine brølere 2

I denne uge kan du her på bloggen lære af de brølere, jeg har lavet til jobsamtaler. Del gerne dine egne brølere i kommentarfeltet og fortæl, hvad din læring var.

Spørgsmål, der fik klappen til at gå ned..
Til en individuel samtale blev jeg bombarderet og udfordret af interviewpanelet med både typiske interviewspørgsmål, men også atypiske spørgsmål. Jeg husker især tre spørgsmål, hvor klappen gik ned:

1) Fortæl om en arbejdsopgave eller aktivitet, som keder dig, eller som du ikke bryder dig om
2) Hvad er det bedste, du nogensinde har præsteret menneskeligt eller fagligt?
3) Hvilke fejl er du tilbøjelig til at gentage?

Hele interviewsituationen føltes meget kunstig – som en eksamen eller et forhør. Tilmed følte jeg mig helt uden for min comfort zone – alt det ”forudsigelige” jeg havde forberedt mig på mentalt, synes at være langt væk, hvilket gjorde at min totale performance ikke blev optimal.

Læring: Det er vigtigt at foretage grundig research af organisationen inden samtalen – men husk at fokusere på, hvordan dine kompetencer og personlige egenskaber kan bruges fremadrettet i stillingen.

Du skal også selv vurdere, om du matcher jobbet – derfor er det vigtigt, at du ser jobsamtalen som en gensidig forventningsafstemning. 

Derudover handler det også om at skabe den gode kemi rundt om bordet til jobsamtalen – hvis den ikke er til stede, kan det være svært at overbevise interviewpanelet om, at du er den rette til jobbet.

Venlig hilsen
Mary K. Kobia
Chefkonsulent og karriererådgiver i IAK

Jobsamtalen – lær af mine brølere!

Ansøgningen er sendt. Virksomheden har modtaget den. Du bliver ringet op. De vil gerne se dig til en jobsamtale. Hermed et skridt nærmere jobbet.

Jeg kan tydeligt huske følelsen, da det skete for mig, som ny på jobmarkedet for mange år siden. Jeg var lykkelig! Tænk, at jeg var så heldig at være kommet igennem jobsøgningens første nåleøje og være blandt de få udvalgte, der skulle til samtale på en international drømmestilling.

MEN nej jeg fik ikke jobbet i første hug – jeg skulle lige lave de klassiske fejl inden jeg adskillige jobsamtaler senere fik jobbet.

De næste par dage kan du her på bloggen lære af min brølere og del gerne dine egne brølere i kommentarfeltet og fortæl, hvad din læring var.

Hvem sagde noget om færdighedstest!!
På dagen for jobsamtalen til den internationale drømmestilling, var jeg meget nervøs, men jeg glædede mig til at performe og ikke mindst få overstået samtalen. Jeg havde et klart billede af, hvordan samtalen ville forløbe – helt traditionelt med et internationalt interviewpanel på 6 personer, som jeg havde googlet og lavet research på. De skulle udfordre mig med faglige og personlige spørgsmål.

Desværre gik det slet ikke, som jeg havde forudset.

Til min store overraskelse dukkede mine konkurrenter – de 9 andre kandidater op samtidig med mig. Min umiddelbare tanke var; Det må vist være en fejl, for det var jeg ikke blevet orienteret om! Jeg fornemmede den samme chokreaktion hos de andre. Chokreaktionen blev forværret, da vi blev briefet om, at vi havde 4 timer til at løse en skriftlig færdighedstest, for derefter at præsentere resultaterne og blive interviewet individuelt.

Læring: Som kandidat til en stilling har du ret til at kende rekrutteringsprocessen – så hvis du ikke er blevet informeret så kontakt virksomheden og hør nærmere.

Venlig hilsen
Mary K. Kobia
Chefkonsulent og karriererådgiver i IAK

Jobsamtalen – du bestemmer selv indholdet!

En jobsamtale er netop, hvad man kalder den: en samtale.

Alligevel er der mange jobsøgende, der forventer et interview, hvor arbejdsgiveren spørger og ansøgeren svarer. De glemmer, at de selv kan få indflydelse på, hvad samtalen skal handle om.

Filmen herunder  handler om, hvordan du får indflydelse på jobsamtalens temaer ved at præsentere dig målrettet og karakteristisk.

Hvad gør du for at sætte dagsordenen til en jobsamtale?

Venlig hilsen
Morten Esmann

►

Kvinder vil ikke konkurrere med mænd

Det danske arbejdsmarked er kønsopdelt. Selvom kvinder har de samme forudsætninger, får mænd de mindst rutineprægede og bedst lønnede stillinger. Det viser en undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

For nogle måneder siden skrev jeg her på bloggen, at ledigheden blandt kvindelige ingeniører er større end blandt mændene, samt at kvinderne allerede i deres første job som ingeniører får en lavere løn end deres mandlige kolleger. Dengang viste en undersøgelse tilmed, at kvindelige studerende på tekniske uddannelser allerede på forhånd anser sig selv om mindre egnede end mænd.

Nu har jeg set en undersøgelse fra Østrig, der viser at hver anden kvindelige studerende er overbevist om, at de trods lige kvalifikationer har dårligere karrieremuligheder end deres mandlige kolleger. I undersøgelsen fremhæver kvinderne selv børn og barsel som den vigtigste begrænsning, mens tre ud af fire mandlige studerende omvendt ikke mener, at det bliver noget problem at kombinere karriere og familie. Tilsyneladende er der endnu en generation på vej, hvor forventningen til balancen mellem arbejde og privatliv er forskellig mellem kønnene.

De traditionelle forventninger indfries på arbejdspladsen
SFI kortlagde i en undersøgelse i 2006 det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark. Blandt en lang række faktorer med betydning for kønsopdelingen afdækkede forskerne nogle helt traditionelle forventninger til de to køn blandt både kvinder og mænd, kolleger og arbejdsgivere.
 
Fordelingen af opgaver på arbejdspladsen ser ud til at være styret af traditionelle forestillinger om, hvad kvinder og mænd er gode til og interesserede i. Det forventes i højere grad, at kvinder vil gøre brug af familievenlige tiltag som flekstid og dermed ikke kan levere fleksibilitet på arbejdsgiverens præmisser. Og det er stadig denne fleksibilitet, der kræves for at få lønstigninger og avancere. Dertil kommer, at mænd og kvinder også selv har traditionelle forventninger til, hvem der gør hvad i forhold til familien.

En konklusion er, at selv når kvinder har samme uddannelse som mænd, og selv i fag hvor der er en overvægt af kvinder ansat, har mændene større sandsynlighed for at blive ledere.

I december skrev Videncenter for Arbejdsmiljø så, at kvinder underpræsterer i forhold til mænd i konkurrencesituationer. Kvinder undgår generelt at konkurrere, hvis de kan. Derudover klarer de sig markant dårligere i situationer, hvor de skal løse det, der bliver anset som en typisk mandeopgave, hvis de samtidig ved, at de er oppe mod en mand, var konklusionen.

Fordomme fylder
I den undersøgelse, der henvises til, konkluderes det, at det i særlig grad er fordomme om, at kvinder er mænd underlegne, der er med til at få kvinder til at klare sig dårligere. Omvendt er der også noget, der tyder på, at der kan rettes op på forskellen, hvis kvinderne får at vide, at de rent faktisk er bedre end deres mandlige konkurrent.

Hvis det er rigtigt, kan karrieremulighederne måske koges ned til et spørgsmål om selvtillid. Og så er mit spørgsmål, hvordan vi tilrettelægger arbejdslivet på en måde, så de to køns selvtillid medvirker til at give lige muligheder for en god karriere.

Hvad mener du? Er det et spørgsmål om selvtillid?
Hvilken rolle spiller fordommene?

Venlig hilsen
Morten Esmann

Mentor søger mentee

På lige fod med mange andre oplevede jeg sidste år i en alder af 55 år, at blive afskediget fra min arbejdsplads gennem 12 år, hvilket jeg ikke har prøvet tidligere i min karriere. 

Jeg har gennem tiden i mine forskellige lederstillinger afskediget mange mennesker, så det var åbenbart tid til, at jeg skulle smage min egen medicin.

En af de ting som var slående ved at gå hjemme som ledig, var savnet af den energi og positive sociale kontakt en arbejdsplads kan give. Tilmed oplevede jeg, hvor lidt man udretter, når man er ledig, hvis man ikke strukturerer sin dagligdag.  Ja, det at skifte en toiletrulle kan næsten udvikle sig til et dagsprojekt. Måske fordi jeg er ingeniør, alt skal jo planlægges :-)

Unge nyuddannede med begrænset erfaring
Den 15. marts 2012 var jeg inviteret til CV-møde hos IAK/Komplement, og en af de ting, der berørte mig meget, var alle de helt unge ledige som virkede lidt demotiverede.  Det fik mig til at tænke: ”Du må gøre noget for disse unge ledige”.

Derfor vil jeg gerne stille min erfaring til rådighed for en ung ledig og indgå i et mentor-mentee partnerskab. Det kan både foregå som ét enkelt kaffemøde eller flere.

Hvis der er stor interesse – kan vi overveje at mødes flere og gøre det til gruppe-sessioner. I afstemningen til Karinas indlæg kan jeg se, at der er stor interesse for at få en mentor, så derfor håber jeg også, at der er flere, der vil melde sig som mentor.

Her kan du læse lidt om min baggrund:

Uddannelse: Produktionsingeniør fra Københavns Teknikum(1987)

Har arbejdet som:
Nordic Supply Chain Director
Nordic Customer Service Director
Key Account Director
Koncernlogistikchef
Logistikkoordinator
Produktchef

Nuværende Job: Timelærer på Ingeniørhøjskolen i Ballerup og bosat i Helsingør

Hvis du mener, at du kan bruge mig som mentor, er du/I velkommen til at kontakte mig på nedenstående mail adresse.

Med venlig hilsen
Jesper Skjødt

Mail: jesper.skjodt@gmail.com

Lille Nørd søger Store Nørd

Kunne du tænke dig at blive mentor og hjælpe en nyuddannet med at få det første job? Eller er du dimittend og mangler et netværk til at komme i gang med karrieren?

Det sker jævnligt, at ledige medlemmer tilkendegiver overfor mine kolleger og jeg, at de gerne vil hjælpe dimittenderne med at få landet det første job. Der er en masse erfaring, de føler, de kan give videre, og de vil gerne hjælpe de unge og gøre en forskel nu, hvor de har tiden til det.

Manglende erfaring og et utilstrækkeligt netværk
I sidste uge afholdte jeg en workshop i Mindfulness, hvor der sad en ung nyuddannet kvinde, der allerede var kørt sur i jobsøgningen. Hun havde ikke været i gang særligt længe, men synes hun blev ved med at banke hovedet mod den samme mur. Nemlig en mur, der for de fleste dimittenders vedkommende, er en kombination af manglende praktisk erfaring og et utilstrækkeligt fagligt netværk.

De fleste ledige kender til det at føle sig isoleret som tiden går som ledig, og at det kan være svært at holde motivationen oppe. Har man ikke noget netværk at trække på og gang på gang bliver afvist pga. sin manglende erfaring, så kan denne følelse af isolation hurtigt blive selvforstærkende og dermed ekstra belastende.

Samtidigt kan man også sidde at se sin uddannelse blive forældet længe inden den overhovedet har været brugt. Det er ikke alene hjerteskærende. Det er også spild af ressourcer og gode hoveder.

Har du lyst til at være mentor eller mentee?
I blogteamet kunne vi godt tænke os at åbne op for at mentorer og mentees kan finde hinanden her på bloggen – men vi vil i første omgang gerne høre, om der er interesse for det?

Tanken er at nyuddannede medlemmer af IAK kommer i forbindelse med mere erfarne medlemmer af IAK – både erfarne ledige men også beskæftigede.

Jesper Skjødt søger mentee
På fredag kan du møde Jesper Skjødt, der gerne vil tilbyde sig selv som mentor. Han vil fortælle om sin baggrund, og hvad hans tanker er omkring rollen som mentor – så følg med på torsdag og få mulighed for at melde dig som mentee.

Venlig hilsen
Karina Weidner

A-klassen – det er mig, der er Ken!

Ser du A-klassen? Det gør jeg. Først og fremmest fordi DR2s nye satireserie er sjov, men også fordi det er relevant.

På trods af hentydningen i titlen, udspiller serien sig ikke i en A-kasse, men på et aktiveringskursus på et Jobcenter. I satirens verden drejes og karikeres virkeligheden, så pointerne fremstår tydeligere, men der er stadig så meget sandhed i løjerne, at jeg som karrierekonsulent sagtens kan genkende billedet.

Selvom jeg ikke føler mig ramt af de underspillede, men alligevel groteske situationer, kan jeg som ansat i en a-kasse sagtens se, at det jo er mig, eller i hvert fald det system, jeg er en del af, der bliver gjort grin med.

Rollerne på TV
Der er den engagerede og velmenende konsulent Ken, der bare ikke rigtigt har sat sig ind i, hvad hans kursister faktisk har brug for.

Der er hans arbejdsgiver, skal vi kalde det Systemet, der sætter nogle rammer for Kens arbejde, som ikke harmonerer med virkeligheden. Og i hvert fald ikke gavner de ledige.

Og der er de interesserede, men også noget uengagerede kursister, der så gerne vil have et job, men kun har løse forestillinger om, hvad der kræves.

De tre parter burde sagtens kunne mødes, men gør det ikke. Grunden er, at de ikke rigtig mødes om det, der i sidste betyder noget: den enkeltes konkrete behov.

Jeg kan med sindsro sige, at vilkårene i IAK/Komplement aldrig har været i nærheden af det, vi kan se på DR2 om onsdagen, men vi har været underlagt det samme beskæftigelsessystem og vi har været nødt til at administrere og kontrollere på en måde, så nogle medlemmer har følt, at beskæftigelsessystemet ikke var til for dem. Og det med rette.

Ny rollefordeling hos IAK
Heldigvis er vores muligheder for at fokusere på det, der hjælper, blev endnu bedre. Som du kunne læse på bloggen for et par uger siden, har vi ændret og forenklet vores kontakt med a-kassens ledige medlemmer. Helt konkret har vi givet medlemmerne ejerskabet og ansvaret for deres vej i job tilbage. Nu skal de selv tilrettelægge, hvordan deres kontakt med vores karriererådgivere skal foregå. Vores opgave er så at hjælpe med alle de ressourcer, vi har.

Jeg har allerede oplevet væsentlige fordele. Som karrierekonsulent er det en fornøjelse at kunne sige Hvad kan jeg gøre for dig? Og mene det. Når jeg holder møder med IAKs ledige medlemmer, er det ikke længere fordi, der tilfældigvis er gået tre måneder siden sidste gang, men fordi der faktisk er noget at tale om. Det er medlemmerne, der bestemmer, hvad vi skal tale om, og vi har bedre tid til møderne.

Hvis du er ledig og medlem af IAK kan du forvente, at jeg og mine kolleger tager dig og din jobsøgning endnu mere alvorligt end tidligere. Du kan forvente, at min rådgivning bliver endnu mere tilpasset dine behov. Du kan forvente, at jeg er forberedt, når du kommer. Men du kan også forvente, at jeg stiller krav til dig.

Hvis du booker et møde med mig, forventer jeg, at du er forberedt, at du reflekterer over din situation og dine behov, at du tager initiativ. Jeg kan jo kun rådgive de ledige, der efterspørger min hjælp.

Omvendt har det helt sikkert gjort min arbejdsdag mere interessant, at samtaler, der kun skal afholdes fordi reglerne siger det, kan klares telefonisk og på fem minutter. Jeg er også temmelig sikker på, at vores medlemmer sætter pris på det.

Har du allerede fået erfaringer med vores nye tilgang, eller har du en holdning til det arbejde IAK/Komplement gør? Så vil jeg meget gerne have at du skriver en kommentar.

Venlig hilsen
Morten Esmann, Morten Esmann, chefkonsulent og karriererådgiver i IAK