Nogle ved bare inderst inde, hvad man skal være når man bliver ”stor” .. og bliver det med stor glæde.
Andre skal starte et andet sted, prøve noget forskelligt og bane sig vej gennem uddannelser og jobs, karriere kurser, coaching etc før man føler, at man er landet på den rigtige hylde.
Årsagerne kan være mange, for at man ikke lige ved det fra starten og livet kan byde på mange spændende ting, man gerne vil prøve af. Den ene vej er ikke mere rigtig end den anden. Jeg er én af dem, der ikke liiige vidste det fra starten.. og måske alligevel.. inderst inde.., men jeg havde nok ikke modet til at give mig i kast med dét, jeg aller helst ville og vil.
Jeg er uddannet svagstrømsingeniør, men ville egentligt hellere læse medicin… i hvert fald noget inden for sygdoms/sundhedsverdenen. Det kan da siges at være to forskellige verdner.. Og siden tog jeg efteruddannelse i IT på et meget fagligt plan! Hmm, ikke rette vej! Jeg syntes også altid, at det var lidt underligt, når jeg hørt mig selv sige ”jeg er ingeniør”. Det føltes bare ikke rigtigt. Jeg har siden ændret det til ”jeg er uddannet ingeniør”. Det klinger lidt bedre i mine øre.
Min interesse for mennesker, for at lære mig selv bedre at kende og at finde ud af ”hvad er min rette hylde”, har ved siden af ingeniøragtige jobs og IT-uddannelse drevet mig ud i et utal af udmærkede kurser i personlig kommunikation, leder- og projektlederuddannelse, karrierevalg og coaching, bl.a hos IDA og Komplement. Målet var at blive projektleder, hvilket jeg også blev, men undervejs fandt jeg ud af at glæden i jobbet lå mere i at arbejde med det bløde, menneskelige frem for det teknisk faglige. Jeg elsker jo også at høre og se på programmer om sygdomme, de fysiske og psykiske. Jeg synes mennesker er spændende, at være med til at løse deres problemer og se at de får det bedre. Det har altid ligget i mig, men jeg har været længe om at finde ind til dét, jeg bedst kan li at arbejde med.. og uden tvivl er god til..
En sommer, jeg var ledig, lugede jeg ukrudt i flere uger og da gik det op for mig: Jeg skal arbejde med mennesker og et eller andet HR-agtigt! Det gjorde at jeg i det efterfølgende job arbejdede mig mere og mere over i HR-relaterede jobs, bl.a som tillidsrepræsentant. Senere tog jeg en selvbetalt uddannelse som psykoterapeut og en masse terapi. Da jeg endeligt gik i gang, kom den dér følelse af at det bare er det bedste jeg har gjort. Og jeg kunne pludseligt med glæde sige og mærke (uden at prale) ”at jeg er rigtig god til det”. Jeg har fundet min rette hylde. Helt sikkert.
Vejen har været lang og nogle gange kunne jeg godt ha ønsket, at Hugo skulle ha dukket op med ”Bank, Bank, hvor er du på vej hen, du?”. Men det har været en spændende vej, for jeg har lært meget som jeg kan bruge i HR-jobs, som psykoterapeut og i livet. OG.. så er det en proces som ikke kan forceres.
Det vigtige er at spørge sig selv. Hvad kan jeg godt li´? Hvad giver mig glæde at arbejde med? Og hvis det er svært selv at svare på, så find en dygtig coache eller terapeut til at hjælpe dig. For oftest grunder det manglende mod til at skifte karriere ikke i økonomi eller manglende kvalifikationer, men i dybe psykologiske begrænsninger og overbevisninger.
Held og lykke med fremtiden J
Venlig hilsen
Elisabeth Casanova
Filed under: brancheskift, ingeniør, Karriereskift, Uddannelse | Leave a Comment »