Den rette hylde..

Nogle ved bare inderst inde, hvad man skal være når man bliver ”stor” .. og bliver det med stor glæde.

Andre skal starte et andet sted, prøve noget forskelligt og bane sig vej gennem uddannelser og jobs, karriere kurser, coaching etc  før man føler, at man er landet på den rigtige hylde.

Årsagerne kan være mange, for at man ikke lige ved det fra starten og livet kan byde på mange spændende ting, man gerne vil prøve af. Den ene vej er ikke mere rigtig end den anden. Jeg er én af dem, der ikke liiige vidste det fra starten.. og måske alligevel.. inderst inde.., men jeg havde nok ikke modet til at give mig i kast med dét, jeg aller helst ville og vil.

Jeg er uddannet svagstrømsingeniør, men ville egentligt hellere læse medicin… i hvert fald noget inden for sygdoms/sundhedsverdenen. Det kan da siges at være to forskellige verdner.. Og siden tog jeg efteruddannelse i IT på et meget fagligt plan! Hmm, ikke rette vej! Jeg syntes også altid, at det var lidt underligt, når jeg hørt mig selv sige ”jeg er ingeniør”. Det føltes bare ikke rigtigt. Jeg har siden ændret det til ”jeg er uddannet ingeniør”. Det klinger lidt bedre i mine øre.

Min interesse for mennesker, for at lære mig selv bedre at kende og at finde ud af ”hvad er min rette hylde”, har ved siden af ingeniøragtige jobs og IT-uddannelse drevet mig ud i et utal af udmærkede kurser i personlig kommunikation, leder- og projektlederuddannelse, karrierevalg og coaching, bl.a hos IDA og Komplement. Målet var at blive projektleder, hvilket jeg også blev, men undervejs fandt jeg ud af at glæden i jobbet lå mere i at arbejde med det bløde, menneskelige frem for det teknisk faglige. Jeg elsker jo også at høre og se på programmer om sygdomme, de fysiske og psykiske. Jeg synes mennesker er spændende, at være med til at løse deres problemer og se at de får det bedre. Det har altid ligget i mig, men jeg har været længe om at finde ind til dét, jeg bedst kan li at arbejde med.. og uden tvivl er god til..

En sommer, jeg var ledig, lugede jeg ukrudt i flere uger og da gik det op for mig: Jeg skal arbejde med mennesker og et eller andet HR-agtigt! Det gjorde at jeg i det efterfølgende job arbejdede mig mere og mere over i HR-relaterede jobs, bl.a som tillidsrepræsentant. Senere tog jeg en selvbetalt uddannelse som psykoterapeut og en masse terapi. Da jeg endeligt gik i gang, kom den dér følelse af at det bare er det bedste jeg har gjort. Og jeg kunne pludseligt med glæde sige og mærke (uden at prale) ”at jeg er rigtig god til det”. Jeg har fundet min rette hylde. Helt sikkert.

Vejen har været lang og nogle gange kunne jeg godt ha ønsket, at Hugo skulle ha dukket op med ”Bank, Bank, hvor er du på vej hen, du?”. Men det har været en spændende vej, for jeg har lært meget som jeg kan bruge i HR-jobs, som psykoterapeut og i livet. OG.. så er det en proces som ikke kan forceres.

Det vigtige er at spørge sig selv. Hvad kan jeg godt li´? Hvad giver mig glæde at arbejde med? Og hvis det er svært selv at svare på, så find en dygtig coache eller terapeut til at hjælpe dig. For oftest grunder det manglende mod til at skifte karriere ikke i økonomi eller manglende kvalifikationer, men i dybe psykologiske begrænsninger og overbevisninger.

Held og lykke med fremtiden J 

Venlig hilsen
Elisabeth Casanova

Fra ingeniør til shaman

Jeg hedder Michael og er 45, og har en baggrund som Produktionsingeniør, speditør og merkonom, Deva Coach og healer og shaman.

Efter jeg dimitterede som Produktionsingeniør i 2000, arbejdede jeg som rådgivende konsulent hos Teknologisk Institut, hvor jeg var ansat i et par år. Da de så i 2. ombæring afskedigede 100 ansatte ad gangen, var jeg en af de heldige, der skulle videre. Jeg fik tilbudt et forløb hos en psykolog, hvilket jeg tog imod, da jeg kunne mærke, at det var godt for mig, hvis jeg fik renset ud i min baggage. Dette var starten på min personlige udvikling.

Efterfølgende mødte jeg en kvinde, der også arbejdede med persolig udvikling, og så gik det stærkt. Jeg har efterfølgende uddannet mig som Devavejleder/coach, gået ”Shamanens Vej”. Disse to uddannelsesforløb har tilsammen taget lige så lang tid som min ingeniøruddannelse – og til forskel fra ingeniøruddannelsen, bliver den personlige udviklingsvej mere og mere spændende for mig!

Det store valg – fra ingeniør til shaman
Mine karrierevalg, der absolut ikke været snorlige, har båret præg af valg først taget af hjernen – egoet.. Men indtil for ca. 7 år siden, ændrede dette sig markant – og jeg indså, at jeg ikke kunne finde vej uden at lytte til mit hjerte! Jeg måtte slippe mit ego – give slip på at skulle være mainstream ingeniør.

Jeg har opdaget, at jeg har nogle helt specielle evner. En evne til at løfte andre mennesker – en evne, der umiddelbart synes svært forenelig med et job, hvor der udelukkende fokuseres på rationalisering, besparelser og profitmaksimering. Det svinger ikke længere overens med den ægte del af mig. Jeg må følge mit hjerte..

Mit hjerte fortalte mig, at jeg skulle hjælpe mennesker til at finde kærligheden til sig selv – den ubetingede kærlighed! Den vej har jeg selv gået. Den har været hård, men meget smuk! En vej, som jeg aldrig vil fortryde, fordi det er et kald for mig.

Mit kald er at inspirere mennesker til at lære at lytte til sig selv, respektere sig selv, elske sig selv og leve et frygtløst og entusiastisk liv – et liv hvor den ægte lykke findes. Det gør jeg blandt andet gennem meditative forløb, undervisning i kursus- og uddannelsesforløb – og dér er jeg lykkelig!

Dét at arbejde med sig selv, lære sig selv bedre at kende, gode som skyggesider, acceptere dem, at elske og respektere sig selv – og derved blive et mere bevidst menneske – for sin egen skyld, er efter min mening den bedste gave man kan give sig selv!

Gode råd
Jeg vil tro, at dét at gå fra at være ingeniør til at være selvstændig healer og shaman, sandsynligvis er det største spring, man kan foretage sig. Et spring fra den rationelle verden hvor, man forsøger at putte alt og alle i kasser til at indse, at mennesker absolut ikke kan sættes i en bestemt bås eller kategori. Springet fra denne lineære verden, hvor der altid er 2 streger under resultatet til en helt anden verden, der absolut ikke er lineær. Det har været en lang rejse for at overgive mig fuldt ud til dette. Men efter at have gjort dette, føler jeg mig hel og ubegrænset – og har fuld tillid til at jeg får, dét jeg skal have.

Ja, jeg kan kun råde dig til at følge dit hjerte! Hvis du er kørt fast i den branche, du hidtil har bevæget dig i, er det måske på tide at prøve noget nyt. Så vær ikke bange for at følge dét, der er dit kald – dit livsformål. Følg dét, der skaber ægte værdi for dig.

Rigtig god rejse til DIG!

Mange hilsner,

Michael W. Berg
www.heart-wise.dk
miwibe@gmail.com

Hvordan skifter man karriere?

Et karriereskift uden for ingeniørområdet er ensbetydende med, at du skifter jobfunkton og søger helt nye udfordringer, som du måske ikke har erfaring med fra tidligere.

Til trods for at et karriereskift er en smule mere kompliceret, og kan foregå på forskellige niveauer, så er det langt fra en umulighed, mener Torben Lausten, som har skrevet bogen: Kan vingerne bære? Håndbog i jobsøgningsjagt og karriereskift. 

Ønsker du at arbejde med noget helt andet, end det du gør i dag, skal du være opmærksom på, at langt størstedelen af dine konkurrenter i forhold til et givent job har erfaring inden for det pågældende område, hvilket kan betyde, at din ansøgning ryger nederst i bunken af ansøgere.

Torben Lausten påpeger, at du således skal have andre vigtige argumenter for, hvorfor virksomheden skal ansætte dig, end at du har erfaring på området. Her kan det være en god idé at sætte fokus på sine succeshistorier.

Hvordan ser du, at du kan omsætte dine kompetencer og evner på en ny og konstruktiv måde, til at skabe positive resultater?

En anden mulighed er at ”lave et pitstop” – dvs. søge et job, hvor du kan genbruge flere af dine tidligere opnåede kompetencer, samtidig med, at du får en række nye udfordringer, inden du søger helt over i et andet job. Nogle af Torben Laustens bedste råd, hvis du vil foretage karriereskift, er:

1. Fjern betegnelsen ”arbejdsløs” fra dit ordforråd – der er ingen energi i det ord
2. Kend til de forskellige niveauer i et karriereskift
3. Praktisk erfaring er vigtig – så overvej, om du fx kan arbejde frivilligt og opnå gode resultater
4. Du tænker måske, at der p.t. ikke er job til alle på grund af generel afmatning, hvorfor du lige så godt kan give op. Der er minimum 600.000 danskere, der foretager et jobskift i løbet af et år. Der er altså konstant rotation på jobmarkedet
5. Er der ikke flere job af den type, du behersker, gælder det om at omfortolke dine evner, så de kan overføres til helt andre jobområder. Undersøg om det er nødvendigt at tage supplerende uddannelse eller kurser for at opdatere din viden
6. Er dine evner, færdigheder, kvalifikationer og erfaringer transformerbare? Kan de evt. overflyttes til helt andre brancher med mere fremtid i?
7. Stillingsannoncer er kun toppen af isbjerget – mindst 50% af alle job bliver aldrig annonceret. Når det er så relativt få job, der annonceres, bør det få enhver jobsøger til at gå andre veje i jobjagten
8. Koncentrer dig primært om mindre og mellemstore virksomheder, specielt såkaldte gazeller - det er de virksomheder, der er bedst til at skabe nye job
   
9. Tag kontakt til firmaer, der kunne have din interesse – mindst 5, men helst 10 firmaer om ugen.
   
10. De små og mellemstore virksomheder er de mest interessante at tage kontakt til. Her kan du ofte gå lige ind ad døren og møde chefen ‘face to face’. De mindre firmaer hører du næsten intet om, både fordi de er små, og fordi der er mange af dem – i modsætning til de få, store og kendte, som vi hele tiden kan læse om
11. Din succesrate vil blive langt større, hvis du springer HR-afdelingen over og henvender dig direkte til den chef, der kan vurdere dine kvalifikationer
12. Henvend dig til virksomhederne som en ressource-person, der kan løse problemer i stedet for som en jobtigger. Gør dig helt klart, hvilke løsninger du kan tilbyde: Hvad kan du gøre for at bidrage til en virksomheds fremgang? Hvad er dit største aktiv?
13. Bed aldrig andre om at skaffe dig et job, men bed dem om råd - folk er langt mere afslappede, når de ved, at det IKKE er et job, men oplysning om nye muligheder, de skal skaffe dig. Spørg fx om de kender til virksomheder i vækst eller medarbejdere, der er rejst. Når du beder et andet menneske om et råd, viser du, at du værdsætter ham eller hende, og du vil opdage, at de allerfleste ønsker at leve op til den tillid.

Hvad er dine erfaringer med at lave karriereskift? Hvad har du gjort? Hvad har virket for dig? 

Venlig hilsen
Mary K. Kobia

Brancheskift eller karriereskift?

Overvejer du at søge nye udfordringer og foretage et brancheskift inden for ingeniørområdet? Eller måske går du med tankerne om at foretage et karriereskift, hvor du helt skifter jobfunktion, og bevæger dig uden for ingeniørområdet?

Mit råd til dig er, spring ud i det. Tag chancen og fokuser på, hvad du kan tilbyde en potentiel arbejdsgiver!

Top 9 årsager til at danskerne skifter job
Selv om vi befinder os i en lavkonjunkturperiode, så er der konstant rotation på jobmarkedet. En undersøgelse om jobsøgning, som Jobzonen.dk gennemførte i 2011 i samarbejde med FDIM og Megafon viser, at ca. hver 5. dansker foretager et jobskift i løbet at et år. Det svarer ugentlig til, at 10.000 får nye kolleger og opgaver.

Undersøgelsen peger på, at den største bevæggrund til, at danskerne søger væk fra deres job og over i et nyt, er, at de savner udfordringer i deres nuværende arbejde.

Top 9 årsager til at danskerne skifter job:

1. Nye udfordringer
2. Kompetencer udnyttes ikke
3. Vil kunne få bedre løn andre steder
4. Mit job er blevet for kedeligt
5. Utilfreds med chef
6. Dårligt psykisk arbejdsmiljø
7. Nyt job vil gavne min karriere
8. Har været i mit job for længe
9. Mit arbejde ligger for langt væk

Når det kommer til stykket kan det være nemmere at foretage et brancheskift end et karriereskift. For når du søger et lignende job i en anden branche, har du mulighed for at brande og sælge dig selv på de kompetencer, du har erhvervet i gennem dit nuværende job – ergo besidder du allerede en masse plusser, som en potentiel arbejdsgiver vil finde attraktive.

En anden fordel i langt de fleste tilfælde vil være, at du kan ”performe” fra dag et. Arbejder du fx som IT-konsulent i en produktionsvirksomhed, vil et skift til et lignende job i medicinalbranchen være ensbetydende med et brancheskift. Mine fire bedste råd til dig, der ønsker at foretage brancheskift er:

1. Kend dit produkt
   Dit produkt = Dine kompetencer + kvalifikationer + resultater
   Kend din markedsværdi og virksomhedens behov så godt som muligt
2. Virksomheden vil have fordele
   Kortlæg hvilke fordele og fordeles fordele dine produkter har
   I starten kan virksomheden måske virke totalt ligeglad med dit produkt. Vær opmærksom på, at virksomhederne lægger vægt på helt andre ting ved dit produkt end du gør. De vil kun vide hvilke fordele DE har af at købe netop dit produkt
3. Indvendinger
   Gør dig klar hvilke indvendinger virksomhederne har på dit produkt og find gode svar på hver enkel af dem
   Jo bedre du kender virksomhedens indvendinger, jo bedre kan du svare på dem
4. Få det gjort
   Ring til virksomhederne, besøg dem, skriv til dem – gør noget. Jo mere du gør, jo flere resultater får du
   Hvis det var nemt, ville alle gøre det. Den eneste grund til det virker svært, er fordi det er nyt, angstprovokerende eller måske akavet

De fleste vil allerhelst have at en potentiel arbejdsgiver kommer til dem. Den illusion skal du aflive, hvis du vil gøre opmærksom på din markedsværdi. Dit talent, dit produkt og din ide kan være den bedste i verden, men uden daglig træning kan du ikke forvente succes. Det kræver øvelse, øvelse og øvelse uanset, hvor talentfuld du er.

Venlig hilsen
Mary K. Kobia

Professionel sparring eller snyd?

I dag kan vi købe os til næsten alt. Er du utilfreds med udseendet, kan du købe dig til et helt nyt ”look” – hvad end det er nye tænder, nyt hår eller en helt ny krop.

Når vi shopper online, sparer vi både penge og samtidig, køber vi os til mere tid ved at få bragt varerne direkte til døren. Vi undgår indkøbscenterkaoset, bilkøer og at skulle kæmpe om de få parkeringspladser, der måtte være.

Hvorfor skulle man så ikke kunne købe sig til en god jobansøgning, der åbner døren til jobsamtalen?

Det er min erfaring som konsulent, at de fleste mennesker er dygtige til deres job. Men de færreste er eksperter i at sælge sig selv til den personlige jobsamtale eller på skrift. Og det er det, det handler om, når man skriver sin jobansøgning.

Professionel sparring
Jeg opfatter konsulenthuse som tilbyder at forfatte ens ansøgning, som et ekstra servicetilbud, man har mulighed for at købe sig til. Den købte ansøgning er ikke en garanti for, at du lander jobbet, men måske kan det være med til at øge din ”hit-rate”, og hjælpe dig med at komme et skridt tættere på dit karrieremål og åbne døren til jobsamtalen.

Morten Esmann (herefter ME) forholder sig på dette punkt, særdeles kritisk til konsulentbranchen og hans vurdering er, ”at det ikke kan betale sig at få andre til at gøre arbejdet for dig”. Her må jeg desværre være uenig med min kollega. Det er ikke alle som er gode til at formulere sig kort og præcist. Selv om du er højtuddannet og faglig dygtig, er det ikke ensbetydende med, at du er god til brande dig og kan skrive og formulere dig tydeligt på egen hånd.

At udfærdige en målrettet ansøgning, kalder på nogle ekstraordinære kommunikationskompetencer, som man ikke nødvendigvis kan forvente af andre fagspecialister, hvad end du er ingeniør, arkitekt, IT-specialist eller noget andet.  

Derfor synes ME’s refleksioner at være generaliserende og unuancerede, idet han trækker en klar parallel mellem det at købe dig til en fiks og færdig ansøgning, og ikke at tage ansvar for din situation. Jeg mener faktisk, at det er at tage ansvaret for en god ansøgning, alvorligt, når man konsulterer et professionelt kommunikationstilbud.

En ny bølge…
Før i tiden var det mest almindeligt, at man skrev sin egen ansøgning selv. Men i en tid hvor krisen kradser, og der er rift om jobsene, er en velformuleret ansøgning og et godt CV ikke altid tilstrækkeligt til at få ønskejobbet. Der skal mere til. Det handler om at skille sig ud fra mængden ved at målrettet ansøgning & CV til jobbet og tænke “out of box” ved fx at få professionel sparring.

Når man vælger at købe sig til denne service, hvor en konsulent forfatter ens ansøgning, så køber man et produkt, som er skræddersyet efter ens behov. Ansøgningen bliver til efter et længere telefoninterview, hvor konsulenten afdækker personens motivation, kompetencer, behov, match m.m. Derfor deler jeg ikke ME’s holdning om, at ansøgningen bliver upersonlig og er fabrikeret ”på samme måde som en lejlighedssang, hvor det bare er fødselarens navn og alder, der er skiftet ud”. Tværtimod! Konsulenten får netop gennem det personlige interview skabt sammenhæng mellem ansøgning og ansøger.

Der eksisterer meget delte meninger omkring dette emne, da nogle mener, at det er snyd at betale sig til en god jobansøgning. Erfaringer fra udlandet, især USA og England, viser dog, at det er ganske almindeligt at købe sig til en målrettet ansøgning. Måske er dette en ny trend eller bølge som er kommet for at blive. Hvad mener du? Hvad er dine erfaringer på dette område?

Venlig hilsen
Mary Kobia

Er det ok at betale sig til at få skrevet en jobansøgning?

I november kunne man i pressen, blandt andet på dr.dk, læse, at det er blevet mere almindeligt, at jobsøgende betaler sig fra at få skrevet en ansøgning.

”Vi får 50 henvendelser om dagen”, siger en konsulent, der tager 1.950 kroner for at skrive en jobansøgning.

Metoden er typisk, at konsulenten taler med dig i telefonen i en halv times tid, og dagen efter modtager du en fiks og færdig ansøgning.

Jeg har ingen grund til at tro, at de, der lever af at skrive ansøgninger mod betaling, ikke gør det godt, men jeg har en fornemmelse af, at ansøgningerne bliver til på samme måde som en lejlighedssang, hvor det bare er fødselarens navn og alder, der skal skiftes ud. Altså en upersonlig standard.

Tag ansvar og skriv selv
Det er en god ide, at få hjælp fra flere forskellige sparringspartnere, både professionelle og lægmænd. Det kan være svært, at få sat ord på sine kompetencer. Det kan selvfølgelig også være en udfordring, at formulere lige præcis den ansøgning, der rammer plet. Der kan andres øjne være meget værdifulde.

Jeg mener bare ikke, at du skal få andre til at gøre arbejdet for dig. Du skal søge råd, hvor du kan, men du skal selv skrive ansøgningen! Det er et personligt dokument. Risikoen for, at sammenhængen mellem ansøgningen og ansøgeren forsvinder, øges. Det er ikke troværdigt, hvis man møder op til en samtale og slet ikke kan leve op til den ansøgning, man har lavet.

Desuden mener jeg, at en højtuddannet, det kunne være en ingeniør med fem års studier på DTU bag sig, skal kunne skrive og formulere sig på egen hånd. Du kan regne med, at du skal skifte job 4-5 gange i løbet af dit arbejdsliv, så du kan lige så godt lære det!

Du søger et ansvarsfuldt job, ikke? Så tag ansvar og skriv ansøgningen selv!

Genbrug
Hvis du nu går i byggemarkedet og køber en hammer, fordi du skal slå et søm i væggen, kan det være et godt køb. Redskabet er i hvert fald det rigtige, selvom det viser sig, at du måske har en hammer derhjemme i forvejen. Hvis du senere skal skrue en skrue i samme væg, vil du nok ikke bruge din nye hammer, selvom den var dyr. Hver opgave kræver sit værktøj.

Jeg mener der er en reel fare for, at en ansøgning, der har stået dig i små 2.000 kroner, bliver genbrugt til senere ansøgninger. Du bruger hammeren flere gange – også selvom det ikke er det rigtige værktøj.

Jamen, ansøgningen har været dyr, og den god, tænker du. Hvorfor ikke bruge den igen? Fordi forskellige job kræver forskellige ansøgninger. En af de allervæsentligste kvaliteter ved en god ansøgning er, at den er målrettet. Det går fløjten, hvis du ikke skriver selv!

Det kan ikke betale sig
Hvis du går med overvejelser over, om 1950 kroner – og jeg har endda set priser i et højere leje – er penge du vil betale for at få andre til at gøre arbejdet for dig, så tænk lige over, hvorfor du vil gøre det. Har du en oprigtig tro på, at resultatet bliver godt eller betaler du dig fra besværet?

Jeg mener, det er en høj pris for et produkt, som du sagtens kan få hjælp til at lave selv. Det kan ikke betale sig!

Både IAK og andre a-kasser, såvel som de private firmaer, der står for jobcentrenes aktiveringsforløb, tilbyder ganske gratis både kurser og personlig rådgivning. En af de store fordele ved den hjælp, du kan få disse steder, er, at det er hjælp til selvhjælp. Der er ingen, der skriver ansøgningen for dig, men der er mange, der hjælper dig med at gøre det selv.

Er du medlem af IAK kan du f.eks. skrive direkte til IAKs konsulenthus Komplement for at få hjælp til ansøgning, CV, jobsamtale og andre emner relateret til din jobsøgning. Skriv til karriere@komplement.dk.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Balancen mellem arbejde og fritid

Som arbejds- og organisationspsykolog beskæftiger jeg mig med hverdagslivet og dets udfordringer. I et ”videnssamfund”, hvor arbejdet fylder mere end nogensinde før, er der nok udfordringer at tage af.

Industrisamfundets arbejdspsykologi interesserede sig i høj grad for motivation. Spørgsmålet var: Hvordan kunne vi etablere og vedligeholde motivationen?

Det er som om, at dette spørgsmål ikke rigtig optager os så meget i dag. I dag handler det ikke om, at man er motivereret til sit arbejde, men om man kan finde en balance mellem kærligheden til sit arbejdet og ens øvrige liv.

I forbindelse med diskussionen om stressrelaterede sammenbrud bemærkede en af de ledere, som jeg gennem årene har arbejdet sammen med, at flere af hans medarbejdere gik alt for meget op i deres arbejde – men som han tilføjede, er der trods alt andet i livet end arbejdet. Så lader vi det lige ligge, at hans egen kærlighed til arbejdet fyldte overmåde meget.

Jeg spurgte så om han i en situation med afskedigelse (det var inden krisen), ville afskedige de højst motiverede først. Han erkendte straks, at han først ville afskedige de medarbejdere for hvem arbejdet ikke betød så meget. Vi skal altså elske vores arbejde.

Når de kompetente afskediges
Det bringer os videre til Erling.

Han var blevet henvist til mig af sin virksomhed, som valgte at afskedige ham i forbindelse med omfattende omlægninger.  Han var en meget kompetent og dygtig medarbejder, fortalte den leder, der henvendte sig til mig.

Problemet var bare, at han havde spillet en central rolle i en nedlagt afdeling, der beskæftigede sig med meget specialiserede og specialiseringskrævende ydelser, som det ikke gav mening for virksomheden at opretholde. Da denne afdeling bliver nedlagt, var det derfor ikke en mulighed for ham at blive i virksomheden. Han blev afskediget.

For Erling var situationen fuldstændig umulig at forstå – han var jo den, der mødte først på arbejde om morgenen og forlod det som den sidste.

Den svære kærlighed
Des mere vi har investeret i et givent forhold, des mere mister vi, når det går i stykker og des sværere er de smertetilstande, der optræder som reaktion på bruddet.

Har man været ansat i en ubetydelig og midlertidig position, er tabet til at overskue, og de negative følelser begrænses som regel til en (mild) skuffelse.

Anderledes forholder det sig, hvis jobforholdet er noget, vi har ofret meget for. Hvis man er højtuddannet, har man levet med års afsavn. Hvis jobbet har krævet, at vi i perioder tilsidesætter familie og venner, er der meget på spil. I de situationer indebærer det brud, hvor man fravælges og forkaster langt stærkere og mere destruktive følelser.

Disse følelser kan få alvorlige konsekvenser. Utallige kærlighedsromaner og digter vidner om, hvor svært det kan være, og hvor dårligt det kan gå.

Så hvis man elsker sit job, er afskedigelse også anledning til en kærlighedssorg.

Hvis man gør mere end sin pligt
Den socialdemokratiske arbejderbevægelse havde som en sine centrale paroler, at ”man skal gør sin pligt og kræve sin ret”.

Spørgsmålet om ret og pligt berører et kerneproblem på det moderne arbejdsmarked. Jobbet kræver involvering. Man skal gøre mere end sin pligt.

Ret og pligt bør hænge sammen. Så hvilken ret har man, når kravet er, at man skal overgå pligten?

Har vi brug for et nyt og anderledes arbejdsmarked, med lovgivning der afspejler en verden, hvor det er et krav, at man skal elske sit arbejde?

Venlig hilsen
Einar B. Baldursson
Arbejds- og organisationspsykolog

Respekt for din jobsøgning?

Forleden havde jeg et ledigt medlem til rådighedssamtale, som havde haft en rigtig positiv oplevelse med jobsøgningen, som vi begge var enige om, I andre også skulle høre om.

Rekruttering ala Helsingør Kommune
Han havde søgt et job hos Helsingør Kommune, hvor ansøgningsfristen udløb en fredag kl. 10.00.

Dagen for ansøgningsfristen kl. 11.00 modtog han en mail fra kommunen, hvor de takkede for ansøgningen og informerede om, at de havde fået 22 ansøgninger til jobbet.

Han kom til 1. samtale og fik dagen efter besked om, at de var 7, der var udvalgt til 2. samtale, som ville foregå den følgende onsdag.

Han kom til 2. samtale og fik dagen efter en telefonopringning med besked om, at han desværre ikke havde fået jobbet, men med en udførlig begrundelse af hvorfor, han ikke var gået videre.

Hans konklusion var, at det nærmest var underordnet, at han ikke havde fået jobbet, for selve oplevelsen af at blive behandlet med respekt som arbejdssøgende var så overvældende positivt i forhold til, hvad han ellers havde været udsat for.

Som han sagde: ”Sikke en signalværdi en virksomhed kan få sendt til omverdenen med sådan en positiv behandling af potentielle medarbejdere”.

Hvor svært kan det være?
Ud over at jeg giver manden fuldkommen ret, kom jeg også til at tænke over, hvad det mon er for negative opfattelser og associationer, vi som samfund må have, med det at være arbejdsløs, at det er blevet almindeligt, at Helsingør Kommune er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at det er helt legalt for virksomhederne ikke så meget som at sende en sølle bekræftelse på, at de har modtaget en ansøgning?

Og hvad kan vi selv gøre for at få et mere positivt syn på hullerne i CV’et?

Jeg tror, det bl.a. handler om, at vi har en stor del af vores personlige identitet hægtet op på en arbejdsfunktion, og derfor mister vi for hurtigt overskuddet og selvværdet, når vi bliver ”prikket”?

Hønen eller ægget?
Og så tror jeg også på, at tanker er selvforstærkende. Jo mindre vi mener, vi er værd som ledige, jo mere vil dette blive bekræftet af omverdenen, og derfor også af de kommende arbejdspladser rundt omkring i landet, der åbenbart ikke ser et behov for at reflektere over den signalværdi, de sender til potentielle medarbejdere…(endnu)?

Hvad mener du?

Venlig hilsen
Karina Weidner

Pimp din google+ profil til jobsøgning

Hvis du som jobsøgende har en google+ profil, kan du ligeså godt prøve at få det optimale ud af den i forhold til din jagt på et nyt job.

Jeg vil påstå, at det er muligt via din google+ profil at gøre ”dit brand” stærkere.

Gør noget ud af profilen
Når du udfylder din profil, så gør noget ud af det. Fortæl de ting, som det er vigtigt, at en potentiel ny arbejdsgiver finder ud af om dig. Gør det kort og præcist i den linje, som står under dit navn på din profil. Teksten bliver vist, når andre kører curseren henover dit navn eller billede, så den fungerer som en slags visitkort på google+.

Når du udfylder din profil skriver du selvfølgelig også, hvad du tidligere har beskæftiget dig med, hvordan man kan kontakte dig, og måske pimper du lidt ekstra ved at tilføje nogle billeder, som siger noget om dig.  Du kan også med fordel sætte et link ind til din LinkedIn-profil og tilføje links til noget, du har arbejdet med – det kunne fx være en artikel, du har skrevet, et projekt du har ledet eller lign.

Har du lavet nogle videoer, som illustrerer hvad du kan, eller som drejer sig om et projekt, du har været med i, så kan du også lægge dem på din profil. 

Og sørg så for at profilen er synlig i søgninger, så en kommende arbejdsgiver kan finde dig.

Husk at dele og gå i dialog
Derudover vil jeg næsten sige, at det vigtigste er, at du husker at dele! Der skal gerne være noget indhold på din profil, det kan være status updates, links, videoer osv. som du deler med andre i dit netværk.

Vis også, at du gerne vil dialogen med andre ved at kommentere og ”synes om” (+1) indhold, som andre deler.

Hvis en potentiel arbejdsgiver synes, at din profil er interessant, og der sker noget på den, vil de højst sandsynligt være mere tilbøjelige til at følge dig på Google+, end hvis du har en helt tom profil.

Hvis du har prøvet at blive kontaktet af en potentiel arbejdsgiver via google+, så vil jeg meget gerne høre om det i kommentarsporet.

Venlig hilsen
Gitte Skydsbæk Hansen

Bruger du Google+ i din jobsøgning?

De sidste uger er der skrevet meget om LinkedIn her på bloggen, men hvad med det nyeste, nemlig Google+, kan det ikke bruges til noget i jobsøgningen?

Mange, måske også dig, kom på Google+ i sommer, hvor hypen omkring det var stor. Hvad er der egentlig sket siden? Når jeg kigger på min egen Google+ profil, må jeg konstatere, at det primært er dem jeg følger fra sociale medier-verdenen, som stadig er aktive. Cirklerne til venner, familie og bekendte er der ikke sket meget opdatering i siden august-september, og selv har jeg heller ikke været særligt meget på.

Google + er nok stadig så meget i en opstartsfase, at det er svært at vide, hvad det reelt kan bruges til også i forhold til jobsøgning, men jeg håber at I derude, har nogle bud på det alligevel.

Cirklerne på Google+
En af de ting, som adskiller google+ fra andre sociale netværk er muligheden for at gruppere sine relationer i cirkler.

På Google+ behøver dem du har tilføjet til dine cirkler ikke at tilføje dig også, og de får ikke at vide hvilken cirkel, du har tilføjet dem til, men de kan se, at du følger dem.
Men hvem er det egentlig relevant at tilføje til sine cirkler for at være på omgangshøjde i forhold til jobsøgning?

Du kan søge efter interessante profiler at tilføje til dine cirkler ved at søge efter emner, som du forestiller dig, at relevante personer vil skrive om, fx rekruttering, headhunting eller lign. På den måde kan du måske finde frem til dem, og holde øje med om de fx skulle opslå stillinger på deres profil.

Hvis du vil gøre dig håb om, at de også vil følge dig skal du gøre dig interessant for dem, ved at gøre noget ud af din profil og bruge mulighederne strategisk i forhold til jobsøgning.

Senere på ugen vil jeg komme ind på, hvad du kan gøre for at gøre din Google+ profil egnet til jobsøgning.

Jeg vil meget gerne høre, om du har nogen erfaringer med cirklerne som redskab i jobsøgningen, kan de bruges smart?

Venlig hilsen
Gitte Skydsbæk Hansen