Svar på Torbens kommentar af 14. juni 2010
Kære Torben,
I et samfund, hvor en overordentlig stor del af den personlige identitet er hægtet op på en arbejdsfunktion, kan det at blive ledig skabe en personlig identitetskrise.
Som du selv skriver:
”Hvad skal man dog sige, når man (af andre) bliver spurgt som noget af det første: ”Og hvad laver du så?”
Med Maslows berømte behovspyramide som udgangspunkt, vil du som højtuddannet ofte høre til dem, der har nået pyramidens top via uddannelse og karriereforløb.
Mister du dit job, vil din identitetsfølelse og dermed en stor del af dit behovsfundament også ændre sig.
Sagt på en anden måde. Når du bliver ledig som højtuddannet, tager du ofte et ordentligt dyk fra pyramidens øverste top til typisk det næstnederste niveau,
hvor dit fokus vil koncentrere sig om behovet for sikkerhed og tryghed og fravær af angst og frygt. Manglende tryghed og sikkerhed er væsentlige ingredienser i en stresstilstand.
Af samme grund vil stress vedblive at være en stor del af ledighedsoplevelsen, indtil vi har navigeret igennem den første famlende periode i et ukendt territorium og har fundet en ny identitet/tryghedsfølelse som ledig.
Du skal genfinde jordforbindelsen
Indtil det sker, rammer det manglende selvværd som en knytnæve i ansigtet, så dine egne forestillinger og forventninger om dig selv som ledig løber løbsk, og du uendeligt vil blive påvirket af stresstanker som:
”Hvad tænker de andre mon om mig?”
Jo hurtigere du kan genfinde trygheden i hverdagen, jo mindre vil du blive påvirket.
Så på det mere lavpraktiske plan handler det om, at genfinde jordforbindelsen. Og en god start er at holde sig på egen banehalvdel. Jo mere du får viklet dig selv ind i negative tankemønstre om andres mulige opfattelse og mening om dig som ledig, jo mere vil du miste forbindelsen til dig selv. Det er et bevidst valg, der skal til fra din side, og det kræver konsekvens i starten, indtil de nye og sunde tankevaner er integreret, men det vil gøre seriøse underværker for dit selvværd.
Mange kærlige hilsner fra Karina
Filed under: ingeniør, Ledig, Ledighedsstress, Livet som ledig, Modstand, Nederlag
Der er næsten for mange ting at sige – altså: en fare for, at tingene bliver blandet sammen. Men lad mig prøve:
1) Man skal som altid skelne mellem selvtillid og selvværd
2) I reglen mister man ikke ret meget af sit selvværd ved at miste sit arbejde, for selvværd (eller: selvværdsfølelsen, hvis man bedre kan lide dette udtryk) er kun i relativt ringe grad bundet til det ydre og det aktuelle
3) Med tab af job følger tab af økonomisk råderum og – selv om man ofte hører det modsatte – tab af tid (måske i nogen grad: af muligheden for at planlægge)
4) Skal man inddrage Maslow’s pyramide, er det således især niveau 2 fra neden, “Tryghed”, der lider skade, jf. det forrige indlæg
5) Man klatrer ikke op ad pyramiden ‘via uddannelse og karriere’, den er ikke tidsafhængig, men må snarere siges at (individuelt) afspejle en “behovsprofil”, der selvfølgelig kan og vil forandre sig med f.eks. alderen
M.a.o.: Når der er nogenlunde overensstemmelse mellem dét ydre liv, man har skabt sig, og dén indre “behovsprofil” man – i én eller anden forstand – kan siges at have udviklet, så er det ikke i behovene og deres opfyldelse, man skal lede efter konflikter eller manglende lykke.
Omvendt: når noget i det ydre ramler – eller man brat eller gradvis erkender, at man ikke har forstået sin “behovsprofil” eller måske har fortrængt aspekter af den – så er der grund til at reagere.
Den, der mister sit arbejde, skal således holde sig meget, meget klart, hvilke aspekter af Malovsk behovsopfyldelse, der påvirkes. Især er det vigtigt IKKE at kigge de forkerte steder. F.eks. kan man ikke modvirke økonomiske vanskeligheder ved større selvrealisering, med mindre dette sker gennem aktiviteter, der giver afkast i form af noget så banalt som penge.
Der er m.a.o. ikke noget direkte forkert i det forrige indlæg, men det er måske lidt for åbent for fejlfortolkning. Men dette er nok til syvende og sidst et problem ved Maslovs pyramide, der insisterer på at stable behovene oven på hinanden og i visse udlægninger endda på pyramideformen. Den klassiske “fattige kunstner på tagkammeret” har dækket det nederste trin og befinder sig i øvrigt på det øverste eller har i hvert fald sin bevidsthed dér. Den typiske danske ingeniør år 2010 fordeler nok sin opmærksomhed mere jævnt, men har stadig ikke nødvendigvis en særlig pyramideformet sjæl
Kære Per,
Som altid har din skarpe men kærlige pen skitseret mine manglende kundskaber. Så tak for din afklaring af bl.a. forskellen på “selvtillid” og “selvværd”. Sammen kan vi jo så glæde os over, at den typiske danske ingeniør ikke er pyramideformet. Hverken på sjæleniveau eller fysisk for den sags skyld. Og gud-ske-lov for det!
Mange hilsner
Karina
Jeg gad godt have Per Skafte Hansen med rundt hos anden aktører og min a-kasse!
Det er næppe sandsynligt, at mennesker, der ikke ellers har haft selvværdsproblemer, får det, fordi de bliver ledige. Og hvis man har selvværdsproblemer, skal de nok ikke behandles på et kontrolmøde hos a-kassen eller af konsulenterne hos en anden aktør.
Overhovedet plejer man godt at kunne henvende sig til landets myndigheder (og ens jobcenter er jo en kommunal myndighed), uden at der skal tages stilling til, om det i virkeligheden er ens selvværd, og ikke f.eks. håndteringen af ens rentefradrag eller ens storskraldsordning, eller hvad nu henvendelsen drejer sig om, den er gal med .
Det er meget individuelt, hvordan ledighed påvirker den enkelte. Det afhænger af ens samlede livssituation, de aktuelle jobmuligheder og mange andre både personlige og ydre faktorer.
At rigtig mange er kede af de tilbud, man påtvinges som ledig, og både føler sig systematisk mistænkeliggjort og fanget i tiltag, der faktisk ikke bringer én nærmere på et job – snarere tværtimod, som man klart kan se på denne udmærkede blogs Bedøm anden aktør-faneblad – berettiger ikke til bemærkninger om selvværd og identitet, begge områder som anden aktørernes mange kurser og minsandten også a-kasserne har fokus på.
Man ændrer ikke på nogen situation uden accept af de faktiske forhold. Er jobsøgningsmulighederne få og virksomhederne pressede og usikre, så er det et ydre vilkår, man som ledig jobsøger må forsøge at navigere bedst muligt i. Det har intet med jobsøgernes selvværd at gøre.
Kære Lis Frost,
Jeg kunne ikke være mere enig i dine betragtninger. Det er og bliver individuelt hvordan den enkelte oplever ledighed. Med fare for at blive generaliserende i en besvarelse er mit indlæg henvendt til Torben, der bl.a reflekterer over sin identitetsfølelse som ledig. Det er derfor med udgangspunkt i Torbens forespørgelse, jeg har forsøgt at svare. Du kan læse Torbens indlæg her:
http://get2business.wordpress.com/2010/05/27/hvordan-far-jeg-mig-selv-med-som-menneske-nar-jeg-er-ledig/#comment-366
Mange hilsner
Karina
Kære Karina
I daglig sprogbrug bruger vi selvværd, selvfølelse og selvtillid lidt i flæng, og det fungerer udmærket – vi ved jo nok, hvad vi taler om. Men når begreberne bruges mere professionelt, må man være lidt striksere med definitionerne
Brugen af etablerede, velkendte begreber i sammenhæng med beskæftigelsespolitikken er generelt interessant. Stress, fx, ledighedsstress, og jo tak, jeg kender følelsen, men er det nu stress? Eller er det en sund protest over at skulle søge job på en måde, man ikke kan stå inde for, og at skulle gennemføre nytteløse samtaler og forløb hos mennesker, man ikke har tillid til, og som ikke hjælper én? Ledighedsstressen skal selvfølgelig takles alligevel – og her kommer du jo med gode input – men der sidder måske nogle ledige, der egentlig var meget velfungerende og kunne tage bestik af en situation, før de blev arbejdsløse, og er lidt desorienterede. Hvad er det, man er med til at bevise?
Coaching og afklaring er to andre begreber, der undergår betydelig forvandling, når de bruges af anden aktørernes jobkonsulenter – det har Per Skafte Hansen og andre her på bloggen beskrevet så glimrende. Her er en meget væsentlig del af begreberne – det personlige valg – gået tabt. Netop anden aktørernes brug af coaching som afklaringsværktøj giver ledige mange forklaringsproblemer. Det er jo så trendy og hipt og selvrealiserende, så hvorfor er det lige, man bliver så afmægtig over det tilbud?
Jeg kan oplyse, at bloggen her er ret populær i jobklubber og også hjemme i lønkammeret. En udmærket inspiration og ventil!
Og så har du nok gættet, at jeg ikke er ingeniør …
God dag til dig og mange hilsner
Lis
Kære Lis,
Det glæder mig at høre at IAK’s blog er populær i jobklubber! Du må endelig sige til, hvis der er emner, vi kan tage op, der ville have interesse?
Vidensdeling er jo det, vi vil med bloggen, så gode foreslag er altid velkomne.
Sommerhilsner fra Karina
[...] læste Indlæg: Ugens LinkedIn tipFind en positiv identitet som ledigHvilken anden aktør skal jeg vælge?Ramsdal GruppenÅbent brev til min chef beskæftigelsesminister [...]