LinkedIn applikationer – et godt værktøj til at brande sig selv

Mit navn er Ednan Sarwar og jeg er uddannet Eksportingeniør. I den seneste tid har jeg undersøgt, hvordan man kan bruge LinkedIn i forbindelse med jobsøgning. Jeg vil forsøge at dele mine strategier og erfaringer, så du forhåbentlig også kan få gavn af dem i din jobsøgning.

Branding på nettet
Jeg er af den opfattelse, at man i dag skal have en synlig tilstedeværelse på nettet – dette gælder i særdeleshed jobsøgende.

Det har altid været en fordel, hvis man har været god til at brande sig selv og under disse krisetider, er det blevet en nødvendighed. Det lyder måske en smule pimpet, men det ændrer ikke ved det faktum, der fortæller os, at ledigheden er høj og stadig stigende. Høj ledighed er lig med flere ansøgere – det er her, at branding skal give en hjælpende hånd, så man kan skille sig ud fra mængden.

Et afgørende skridt
Branding på nettet er selvfølgelig nemmere sagt end gjort men ved at have en LinkedIn profil, så er man allerede godt i gang. Det skal ikke komme bag på nogen, at mange HR folk googler ansøgere på nettet. Har man en LinkedIn profil, kan man være sikker på, at det er noget af det første, der dukker op. Det er måske det første skridt på vejen og også et afgørende skridt.

LinkedIn Applikationer
De skrappe vil nu sikkert sige: ”Jamen når du har en LinkedIn profil som alle de andre i dag, så har du jo ikke adskilt dig på nogen måde”. Mit svar: ”Godt set”. Betyder det så, at vi er tilbage, hvor vi startede? Det kommer helt an på, hvordan du har valgt at opbygge din profil. Gør du noget som alle andre ikke gør – eller mange ikke gør. Her tænker jeg specifikt på den mulighed LinkedIn giver dig til at tilføje applikationer – alt fra wordpress til google presentations.

Jeg holder mig ajour med min branche
Jeg har under min profil tilføjet min wordpress blog og i den nærmeste fremtid, vil jeg også tilføje relevante power point præsentationer vha. google presentations.

Formålet med dette er selvfølgelig at vise eksempelvis HR folk, der kommer forbi min profil, at jeg er engageret med alt det relevante indenfor mit felt. De skal vide, at mine antenner er ude, og at jeg har fingeren på pulsen. Dette er blandt andet min måde at brande mig på igennem LinkedIn.

Hvilke LinkedIn-applikationer bruger du til at brande dig selv?

Venlig hilsen
Ednan Sarwar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 78 other followers

%d bloggers like this: