• Top 4

  • Kommentar

    I 10 måneder fik jeg… on Capacent/IKU
    IAK on FAQ’s om at blive videnpi…
    Camilla on FAQ’s om at blive videnpi…
  • Blogindlæg

Bryd alderens barrierer ned/2

I mit forrige indlæg nævnte jeg de tre barrierer, virksomhederne oplever, for at ansætte ældre medarbejdere:

  • For det første er ældre ansøgere er ikke tilstrækkeligt gode til at redegøre for deres kompetencer
  • For det andet er de ikke tilstrækkeligt omstillings- og udviklingsparate
  • For det tredje er der en usikkerhed om forholdet mellem løn og produktivitet.

De tre barrierer er netop dem, vi ofte arbejder med at bryde ned, og uanset det rimelige i dem, er det de vilkår, man er oppe imod som ansøger med en del år på CV’et.

Her er mit næste bud på, hvad jeg synes, man skal gøre for at gøre fordommene til skamme.

Barriere: Ældre medarbejdere er ikke omstillingsparate
Er du klar til forandring? Bliver du stadig motiveret af udvikling? Hvis ikke bliver det svært at få job.

Det er en barriere, som flere arbejdsgivere oplever, at ældre medarbejdere er mindre fleksible og dynamiske, og at de ikke er så udviklingsparate som deres yngre kolleger. Virksomhedernes frygt for at ansætte fastlåste medarbejdere fører til at, de er bange for at få medarbejdere, der er bedrevidende og dårligt i stand til at se nye veje. Erfaringen blokerer på sin vis for udsynet.

Som jobsøger er det din opgave, at vise det modsatte. Gennem din ansøgning, dit CV – ja, i virkeligheden gennem hele din fremtoning og attitude – skal du vise, at du gennem din karriere har været vant til at udvikle dig og at forandringer ikke er noget fremmed for dig. Fremhæv også din holdning om, at udvikling er et fortsat mål for dig.

Nogle arbejdsgivere frygter, at ældre nyansatte er på vej på pension og dermed blot er på udkig efter en retrætepost i stedet for en platform for karriereudvikling. I så fald er forventningen, at de ikke vil yde en maksimal indsats, at de vil være svære at præge samt at de ikke vil bifalde forandringer så nemt.

Derfor skal du vise, at du har en reel lyst til det job, du søger. Du skal aktivt pege på, hvilket dele af jobbet, du finder interessant og hvorfor. Find ud af, hvad er det for nogen opgaver og ansvarsområder, der motiverer dig, og fremhæv dem.

Venlig hilsen
Morten

2 kommentarer

  1. Jeg anbefaler at du skriver, hvornår du har planlagt at gå på pension på CV øverst…

  2. Enhver generalisering er skidt ;-)

    Ændr artiklens retning til at udgøre et sæt af anbefalinger istedet.

    F.eks.
    *En liste med nuværende kompetencer PLUS en liste med områder, som man interesserer sig for.
    *Hvor ser man et udviklings potentiale for sig selv og det job, som man adresserer.
    *Hvad forventer man i det nye job mht ansvar/kompetencer i forhold til forventet kompensation
    *Hvordan ser man sin transition fra beskæftiget til pensionist

    Plus naturligvis (som altid) en målrettet og realistisk jonansøgning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 79, der følger denne blog

%d bloggers like this: