Hvordan træder jeg ned ad karrierestigen?

Jeg forstår ikke virksomhedens logik! Jeg har flere gange fået afslag på jobs, jeg virkelig gerne vil have, med det argument, at jeg er overkvalificeret. Hvorfor er de ikke bare interesseret i at ansætte en erfaren og dygtig person, der brænder for opgaven, og kan skabe resultater hurtigt? Hvad er det, jeg gør forkert Mary?

Ovenstående spørgsmål var udgangspunkt for en karrieresamtale, jeg havde med en ingeniør, der havde været leder i mange år. Efter nogle år i lederjobbet havde han fundet ud af, at jo højere han kom op i ledelseshierarkiet, jo mindre involveret blev han i det faglige. Han begyndte at savne sit faglige udgangspunkt og ønskede at slippe for personaleledelse.

Hans mål var at vende om på karrierestigen og tage et skridt ned ad som leder. Det kom bag på ham, hvor svært det egentlig var at søge et trin eller to ned ad stigen. Vedkommende blev også overrasket over, hvordan han blev mødt af fordomme, skepsis og mistro fra den ansættende virksomhed.

Typiske fordomme
En af de typiske fordomme han blev mødt med var;

En gang leder – altid leder.

Mange har den opfattelse, at man ikke vil komme til at trives i et job med mindre ansvar og færre beføjelser. En anden fordom er, det at søge under niveau er en midlertidig plan b, indtil man finder noget “bedre” på et højere niveau. Og endelig er der frygten for at ansætte en tidligere leder, fordi man er bange for, at personen går efter ens eget job!

De klassiske fejl
Efter en længere karrieresamtale med den pågældende ingeniør, hvor vi gennemgik hans mundtlige performance, ansøgning og CV, var det tydeligt at se, at han på mange måder begik nogle klassiske fejl.

Hans intention om at droppe lederjobbet og blive menig medarbejder var reel nok – men beklageligt nok var det ikke det billede, der blev tilkendegivet udadtil til en potentiel arbejdsgiver. Hans ansøgningsmateriale “skreg” desværre langt væk af leder, selv om han ikke søgt lederjobs. Der var ingen nedtoning af titler og meget lidt fokus på det faglige, som var det han oprindeligt ønskede at vende tilbage til.

Skeptisk over for motiver
Til jobsamtalen viste det sig, at han hurtigt tog styringen og havde til tider et urealistisk lønniveau. Summen af alle disse klassiske fejl kan være med til at forstærke den skepsis, en virksomhed måtte have, når de modtager en ansøgning fra en leder, der ikke søger et lederjob. Virksomheden bliver grundlæggende i tvivl om personens motiv for at søge jobbet.

Der er ingen tvivl om, at et afslag med begrundelsen om, at man er overkvalificeret, bunder derfor i noget andet.

Har du prøvet at få et afslag med begrundelsen: Overkvalificeret? Skriv en kommentar og fortæl, hvad du gjorde ved det.

Læs også mit næste blogindlæg, hvor jeg giver 4 karriereråd til, hvordan du kan forbedre din performance, når du søger ned ad karrierestigen.

Venlig hilsen
Mary

En kommentar

  1. Jeg har som nyuddannet civilingeniør uden den store arbejdserfaring, foruden at søge job indenfor mit eget fag og lønniveau også søgt laborant og bioanalytiker stillinger.. Ofte er disse stillinger faste og giver derfor en højere grad af stabilitet, hvorimod stillinger inden for mit eget felt ofte er projektansættelser og derfor mere usikre.. I og med jeg er et sted i mit liv, hvor jeg ser en fordel i en fastansættelse, har jeg søgt disse stillinger, men for altid afslag med begrundelsen om at jeg er for overkvalificeret grundet min lange uddannelse og de tror jeg smutter hvis der dukker noget op som mere matcher mit uddannelses niveau… Jeg kunne ellers sagtens se mig selv i et sådan job nogle år..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 78 other followers

%d bloggers like this: