Mit navn er Moritz Faloota

Mit navn er Moritz Faloota, jeg er 26 år, og jeg er det, man i folkemunde kalder dagpengemodtager. Dog kalder jeg mig selv professionel arbejdsløs.

Med en baggrund som diplomingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og en masteruddannelse i urban design fra Technische Universität Berlin, var jeg klar til at erobre det danske arbejdsmarked med ydmyg selvtillid og energisk overskud. Det, jeg i første omgang erobrede, var et fast skrivebord på biblioteket, hvor jeg ikke blev betalt for at sidde, efterfulgt af et par kander kaffe på jobcentret, som resultat af mine mange afslag på både det ene og andet job.

Den hurtige karrierestart har endnu ikke sat sit præg. Men jeg er optimistisk – både hvad angår nuværende stillingsopslag, IAKs coachingtilbud og mine fremtidige jobmuligheder. Det gælder jo om hele tiden at holde sig selv kørende, hvad end det drejer sig om at deltage ved konferencer, holde oplæg eller efteruddanne sig.

Jeg har været på kursus i projektstyring, og har nu takket ja til at dokumentere mit coaching-forløb hos IAK via bloggen. Jeg har en klar forhåbning om, at dette vil hjælpe mig til at blive endnu mere fokuseret på, hvad jeg i virkeligheden kan, og hvordan jeg sælger mit brand både i ansøgninger og på CV’et.

Man er nød til at erkende, at der hele tiden er ting, man kan forbedre i ens søgen efter at få fingrene i det helt rigtige job. Derfor skal man lytte til og sparre med dem, der ved, hvad de snakker om, også selvom meningerne er forskellige.  I sidste ende har man jo også selv en mening – der sker jo ikke noget ved, at den i ny og næ bliver udfordret bare en smule. Det er måske i virkeligheden det, der gør, at man skriver under på kontrakten fire uger senere. Jeg har i hvert fald en idé og en forventning om, at det kan være resultatet med mit forløb hos IAK.

BH Moritz

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 78 other followers

%d bloggers like this: