I mit seneste indlæg spurgte jeg, hvorfor det tilsyneladende er så svært, at ringe til virksomhederne i jagten på et nyt job.
Grunden til, at jeg rejser spørgsmålet, er, at vi her på bloggen er begyndt at følge Moritz Faloota og hans bestræbelser på at få et nyt job. Moritz er ingeniør med speciale i arkitektur og design. Det er et fag, hvor jobbene ikke hænger på træerne. I hvert fald er der ikke mange opslåede job, og de fleste arbejdsgivere rekrutterer gennem netværk og uopfordrede ansøgninger. Derfor er det så vigtigt, at Moritz bruger telefonen som våben i jobjagten.
Enhver, der møder Moritz, kan skrive under på, at han er en åben og udadvendt person, der ikke har problemer med at formulere sig. Alligevel oplever han, at det kan være svært at ringe.
Jeg tror Moritz’ og mange andres udfordring bunder i en række forbehold, som man nemt kan gå og bilde sig ind, har betydning. Henrik kommer i en kommentar på mit første indlæg ind på to oplagte grunde, når han skriver, at nogle er utrygge ved at sælge sig selv, mens andre har haft en negativ oplevelse med en arbejdsgiver, der ikke var interesseret i et opkald.
Måske kender du også til disse overvejelser:
- Kan jeg tillade mig at ringe?
- Bliver de ikke sure over, at jeg forstyrrer?
- Gider de overhovedet tale med mig?
Min erfaring, og det jeg hører fra ledige, der bruger telefonen som et aktivt redskab, siger mig at svarene er klare: Ja, Nej og Ja.
Halvdelen af de ledige medlemmer af IAK kommer i job uden, at der forinden har været et jobopslag. Det skyldes blandt andet, at flere og flere virksomheder er meget interesserede i at rekruttere på det mere uformelle marked, og her spiller uopfordrede henvendelser en stor rolle.
Problemet er bare, at det ikke er særlig velset, hvis du blot sender en ansøgning uden at vise det engagement og den personlighed, der ligger i at tage personligt kontakt. Hvis du sender en upersonlig standardhenvendelse, er det nøjagtigt, hvad du får igen.
Helt sikkert er det i hvert fald, at dine chancer for at trænge gennem nøglehullet, hvis du blot sender en uopfordret ansøgning til HR-afdelingen er meget små.
I mit næste indlæg kommer jeg ind på, hvordan man konkret kan gribe telefonsamtalen an, så den ikke bliver grænseoverskridende og uoverkommelig. Inden da vil jeg gerne høre dine bedste råd. Skriv en kommentar, hvis du vil dele et synspunkt.
Venlig hilsen
Morten
Filed under: Ledig, Telefonopkald
@Morten – allerførst tak fordi du kunne bruge mit indlæg. Det varmer.
Med hensyn til telefonopkald, så er der i min verden – om ikke regler, så formaliteter, der skal overholdes.
Indledning skal være kort – opgiv navn og hvorfor du ringer og stil så det spørgsmål, der er vigtigst for dig at få svar på. Falder svaret positivt ud går resten næsten af sig selv. Husk – det drejer sig om en god kemi allerede i telefonen. Omvendt kan det hurtigt gå den anden vej, hvis samtalen hele tiden går i stå.
Fortæl dernæst hvad du kan tilføre virksomheden af erfaring og viden og hvorfor du søger ind i netop den virksomhed.
Afslut samtalen med et tak fordi du tog dig tid til at svare – og på gensyn. Jeg sender min ansøgning idag.
Uanset tidligere erfaring og uddannelse – så er kunsten at foretage et sådant telefonopkald svær at lære. Når først du kan – så er det en sikker genvej til at finde ud af om både job og virksomhed er noget for dig.
Jeg er enig med Henrik. Som virksomhed har man travlt i disse tider (og generelt set forhåbentligt), så det er rigtigt rart, hvis folk der ringer og gerne vil bruge lidt af virksomhedens tid, er klar på at være kortfattede og klare i mælet.