Det er slet ikke så svært, at skrive blogindlæg. I hvert ikke på Get2Business, hvor læserne ofte kommer mig i forkøbet med gode råd. Således også i denne uge, hvor de kommentarer, der er kommet til mine indlæg om at bruge telefonen som våben i jobjagten, dækker flere af de anbefalinger, jeg ellers havde tænkt mig at komme med. Mange tak for det.
Jeg vil starte med at citere Henrik: ”Indledningen skal være kort (…) Fortæl, hvorfor du ringer og stil så det spørgsmål, det er vigtigst for dig, at få svar på.” Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv. Kom til sagen. Fortæl, hvem du er og hvad personen kan gøre for dig. Hvis du ringer uopfordret, har han sikkert ikke et job til dig her og nu, men med den rigtige tilgang er det nemmere for ham, at se hvor han kan hjælpe dig. Og som Henrik skriver, vil resten af samtalen nærmest gå af sig selv, hvis indledningen er på plads.
Du skal inden samtalen forholde dig til, hvad vinklen på opringningen skal være. Hvad sker der typisk, hvis du ringer og spørger konkret om, hvordan jobmulighederne i virksomheden er? Jeg tror, at du får et venligt afslag. Derfor er det netop, hvad du ikke skal gøre.
Hvis du i stedet kontakter arbejdsgiveren med det umiddelbare mål, at undersøge mulighederne i branchen, for at få lov at sende dit CV eller for at gå gode råd til at komme videre, er der pæne muligheder for at komme i dialog. Underforstået ligger samtidig dit ønske om, at komme i betragtning, hvis der opstår en mulighed, men det er slet ikke så grænseoverskridende.
Jeg anbefaler, at du opfatter opringningen som videnssøgning, snarere end jobsøgning.
Jeanne tager i en kommentar udgangspunkt i en opslået stilling og skriver, at det kan være overordentligt svært for en kontaktperson, der bliver ringet op af mange håbefulde ansøgere, at huske hvem der har ringet. Det gør, at det ”ikke er afgørende, om de får et opkald, for det kan være svært at holde styr på, hvem der ringer”.
Jeg er helt enig med Jeanne. Hvis man ringer i håb om at blive husket, og dermed komme foran andre ansøgere, fører det ikke til meget.
Mit budskab er imidlertid også et andet. Hvis vi tager udgangspunkt i et opslået job, skal vinklen på samtalen ikke være at nævne dit eget navn, men at få viden og information, der kan gøre den videre jobsøgning mere målrettet og præcis. Hvis dine spørgsmål samtidig går på noget andet og mere end antallet af rejsedage eller firmaets frokostordning, men viser at du har sat dig ind, hvad du mangler at vide for at skrive en god ansøgning, er det min klare erfaring, at det trods alt øger chancen for at score lidt point. Arbejdsgiveren kan høre, at du har en reel grund til at ringe.
25 procent af ansøgerne til en stilling ringer
Ved en tidligere lejlighed har en gruppe af rekrutteringskonsulenter fra rådgivende ingeniørvirksomheder fortalt mig, at ca. 25 procent af ansøgerne til en stilling ringer. Arbejdsgiverne bliver altså ikke kimet ned. Samtidig mente konsulenterne, at tallet var overraskende lavt – ikke mindst, fordi antallet af dårlige og upræcise ansøgninger var stort. Hvis man prøver, at overbevise sig selv om, at det ikke kan betale sig at ringe, fordi der er så mange andre, der gør det, og fordi arbejdsgiverne ikke vil forstyrres, er det ikke i tråd med virkeligheden.
Jeg vil bruge weekenden på at skrive et forslag til et manuskript til en uopfordret telefonsamtale, så følg med igen i næste uge, hvis du vil have nogle konkrete råd.
Venlig hilsen
Morten
Filed under: Ledig, Telefonopkald
