Professionel sparring eller snyd?

I dag kan vi købe os til næsten alt. Er du utilfreds med udseendet, kan du købe dig til et helt nyt ”look” – hvad end det er nye tænder, nyt hår eller en helt ny krop.

Når vi shopper online, sparer vi både penge og samtidig, køber vi os til mere tid ved at få bragt varerne direkte til døren. Vi undgår indkøbscenterkaoset, bilkøer og at skulle kæmpe om de få parkeringspladser, der måtte være.

Hvorfor skulle man så ikke kunne købe sig til en god jobansøgning, der åbner døren til jobsamtalen?

Det er min erfaring som konsulent, at de fleste mennesker er dygtige til deres job. Men de færreste er eksperter i at sælge sig selv til den personlige jobsamtale eller på skrift. Og det er det, det handler om, når man skriver sin jobansøgning.

Professionel sparring
Jeg opfatter konsulenthuse som tilbyder at forfatte ens ansøgning, som et ekstra servicetilbud, man har mulighed for at købe sig til. Den købte ansøgning er ikke en garanti for, at du lander jobbet, men måske kan det være med til at øge din ”hit-rate”, og hjælpe dig med at komme et skridt tættere på dit karrieremål og åbne døren til jobsamtalen.

Morten Esmann (herefter ME) forholder sig på dette punkt, særdeles kritisk til konsulentbranchen og hans vurdering er, ”at det ikke kan betale sig at få andre til at gøre arbejdet for dig”. Her må jeg desværre være uenig med min kollega. Det er ikke alle som er gode til at formulere sig kort og præcist. Selv om du er højtuddannet og faglig dygtig, er det ikke ensbetydende med, at du er god til brande dig og kan skrive og formulere dig tydeligt på egen hånd.

At udfærdige en målrettet ansøgning, kalder på nogle ekstraordinære kommunikationskompetencer, som man ikke nødvendigvis kan forvente af andre fagspecialister, hvad end du er ingeniør, arkitekt, IT-specialist eller noget andet.  

Derfor synes ME’s refleksioner at være generaliserende og unuancerede, idet han trækker en klar parallel mellem det at købe dig til en fiks og færdig ansøgning, og ikke at tage ansvar for din situation. Jeg mener faktisk, at det er at tage ansvaret for en god ansøgning, alvorligt, når man konsulterer et professionelt kommunikationstilbud.

En ny bølge…
Før i tiden var det mest almindeligt, at man skrev sin egen ansøgning selv. Men i en tid hvor krisen kradser, og der er rift om jobsene, er en velformuleret ansøgning og et godt CV ikke altid tilstrækkeligt til at få ønskejobbet. Der skal mere til. Det handler om at skille sig ud fra mængden ved at målrettet ansøgning & CV til jobbet og tænke “out of box” ved fx at få professionel sparring.

Når man vælger at købe sig til denne service, hvor en konsulent forfatter ens ansøgning, så køber man et produkt, som er skræddersyet efter ens behov. Ansøgningen bliver til efter et længere telefoninterview, hvor konsulenten afdækker personens motivation, kompetencer, behov, match m.m. Derfor deler jeg ikke ME’s holdning om, at ansøgningen bliver upersonlig og er fabrikeret ”på samme måde som en lejlighedssang, hvor det bare er fødselarens navn og alder, der er skiftet ud”. Tværtimod! Konsulenten får netop gennem det personlige interview skabt sammenhæng mellem ansøgning og ansøger.

Der eksisterer meget delte meninger omkring dette emne, da nogle mener, at det er snyd at betale sig til en god jobansøgning. Erfaringer fra udlandet, især USA og England, viser dog, at det er ganske almindeligt at købe sig til en målrettet ansøgning. Måske er dette en ny trend eller bølge som er kommet for at blive. Hvad mener du? Hvad er dine erfaringer på dette område?

Venlig hilsen
Mary Kobia

Respekt for din jobsøgning?

Forleden havde jeg et ledigt medlem til rådighedssamtale, som havde haft en rigtig positiv oplevelse med jobsøgningen, som vi begge var enige om, I andre også skulle høre om.

Rekruttering ala Helsingør Kommune
Han havde søgt et job hos Helsingør Kommune, hvor ansøgningsfristen udløb en fredag kl. 10.00.

Dagen for ansøgningsfristen kl. 11.00 modtog han en mail fra kommunen, hvor de takkede for ansøgningen og informerede om, at de havde fået 22 ansøgninger til jobbet.

Han kom til 1. samtale og fik dagen efter besked om, at de var 7, der var udvalgt til 2. samtale, som ville foregå den følgende onsdag.

Han kom til 2. samtale og fik dagen efter en telefonopringning med besked om, at han desværre ikke havde fået jobbet, men med en udførlig begrundelse af hvorfor, han ikke var gået videre.

Hans konklusion var, at det nærmest var underordnet, at han ikke havde fået jobbet, for selve oplevelsen af at blive behandlet med respekt som arbejdssøgende var så overvældende positivt i forhold til, hvad han ellers havde været udsat for.

Som han sagde: ”Sikke en signalværdi en virksomhed kan få sendt til omverdenen med sådan en positiv behandling af potentielle medarbejdere”.

Hvor svært kan det være?
Ud over at jeg giver manden fuldkommen ret, kom jeg også til at tænke over, hvad det mon er for negative opfattelser og associationer, vi som samfund må have, med det at være arbejdsløs, at det er blevet almindeligt, at Helsingør Kommune er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at det er helt legalt for virksomhederne ikke så meget som at sende en sølle bekræftelse på, at de har modtaget en ansøgning?

Og hvad kan vi selv gøre for at få et mere positivt syn på hullerne i CV’et?

Jeg tror, det bl.a. handler om, at vi har en stor del af vores personlige identitet hægtet op på en arbejdsfunktion, og derfor mister vi for hurtigt overskuddet og selvværdet, når vi bliver ”prikket”?

Hønen eller ægget?
Og så tror jeg også på, at tanker er selvforstærkende. Jo mindre vi mener, vi er værd som ledige, jo mere vil dette blive bekræftet af omverdenen, og derfor også af de kommende arbejdspladser rundt omkring i landet, der åbenbart ikke ser et behov for at reflektere over den signalværdi, de sender til potentielle medarbejdere…(endnu)?

Hvad mener du?

Venlig hilsen
Karina Weidner

Fra LinkedIn til et uventet opkald

I forbindelse med optimeringen af min LinkedIn profil fik jeg et simpelt men godt råd af karriererådgiveren Morten Esmann – jeg skal synliggøre overfor mit netværk, at jeg er jobsøgende.

Jeg tilføjede derfor min LinkedIn-titel følgende sætning: søger nye udfordringer. Jeg tænkte i midlertidigt ikke mere over det og fortsatte med at optimere min profil på andre punkter.

Det uventede opkald
LinkedIn sørgede for at gøre mit netværk opmærksom på min ændring og nuværende situation. Der gik ikke mange dage før, der kom en reaktion fra netværket – uventet blev jeg ringet op. I den anden ende af røret var en god ven, som jeg ikke har haft kontakt til i et års tid. Vi aftalte derfor straks et møde over en god kop kaffe.

Det produktive møde
Under mødet indhentede vi det forsømte, og jeg fandt ud af, at min ven i dag arbejder som konsulent i et internationalt firma. Vi aftalte, at jeg skal finde en stilling hos dem, som passer til min profil og sende ansøgningen igennem ham. Siden han kender mine evner og kompetencer og kan stå ved dem, så vil han med glæde anbefale mig – mere kan man vel ikke forlange.

Et godt råd
Jeg ved at der for manges vedkommende, et eller andet sted, er et dilemma med at vise overfor hele sit netværk, at man er jobsøgende. Det kan være svært, at dele noget så personligt med hele netværket – for manges vedkommende flere hundrede mennesker.

Men når det er sagt, så skal man heller ikke glemme, at netværket blandt andet er det springbræt, der skal til for at komme videre. Mellem 60 og 70 procent af alle jobs opstår gennem netværk, så overkom dilemmaet og brug netværket – det kan måske føre til et job eller i første omgang til et uventet opkald.

Venlig hilsen
Ednan Sarwar

Hvordan bruger rekrutteringsbranchen LinkedIn?

Vi ved, at en god profil har betydning, men hvad er det egentligt rekrutteringsfolkene interesserer sig for?

Helle Ørsted er direktør i ChangePeople, der arbejder med rekruttering af specialister, især inden for IT-området:

”Når jeg finder en relevant profil skriver jeg en mail til vedkommende. Det er en diskret måde at kontakte folk på, uden at forstyrre dem unødigt.  Hvis de skriver tilbage, og er interesserede, fortsætter vi dialogen pr. telefon.

Hvis jeg har fået en spændende ansøgning på et opslået job, går jeg på LinkedIn og tjekker op på kandidaten. Jeg får et billede af hans netværk og af om hans profil matcher det indtryk, jeg har fået af ham gennem CV’et.

Derfor er det vigtigt, at profilen er grundig, og at den afspejler kandidatens bedste sider. Vis også gerne, at du er jobsøgende, hvis du faktisk er det. Det gør mit arbejde nemmere.”

Kompetencer vs. titel
Hvad er det så, der kendetegner en god profil?

”Det er vigtigere for mig, at man er grundig i beskrivelsen af sine kompetencer, end at man har en fin titel. Titlen kan snyde eller misforstås, og det bør man undgå. Brug hellere beskrivelsen af dine tidligere job til at specificere de arbejdsopgaver, du havde”, mener Mark Baumgarten, der er rekrutteringskonsulent i Hartmanns A/S, en af de store rekrutteringsvirksomheder i Danmark.

Helle mener dog, at en titel kan have betydning, hvis du søger et job med en speciel titel, der ikke kan misforstås. ”En titel som projektleder er alt for bred, men når jeg f.eks. søger en Category Manager, hjælper det mig meget, at jeg ud fra titlen alene kan se, om en profil er relevant.”

Telefonnummer
I forbindelse med udformning af profilen fremhæver Mark, at et telefonnummer skal være nemt at finde.

”Hvis man skal finde en persons telefonnummer på LinkedIn, kan det godt være besværligt, og det er ikke altid, jeg har den nødvendige tålmodighed. Så går jeg hellere videre til en anden kandidat. Derfor skal du sørge for, at dit telefonnummer og din e-mailadresse er nem at finde og frem for alt opdateret”.

I morgen kan du læse om, hvilken holdning rekrutteringseksperterne har til profilbilleder, og hvilken værdi de tillægger dit eget netværk på LinkedIn.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Eksperterne:

Helle Ørsted
Direktør i rekrutteringsvirksomheden ChangePeople www.changepeople.dk.

Mark Baumgarten
Rekrutteringskonsulent i Hartmanns A/S 
www.hartmanns.dk.

Vær rolig!

Tro på dig selv! Statistikkerne viser, at ledighedslængden gennemsnitligt er lidt længere for ledige over 50. Vi ved til gengæld også, at mange ledige har fundet gode job, selv efter lang tids ledighed. Derfor er det vigtigt, at du fortsætter med at gøre en indsats. Det er de færreste (uanset alder), der er så heldige at få et nyt job efter tre eller fire ansøgninger. De fleste må gennem flere jobsøgningsteknikker.

Jobmarkedet er ikke lukket for dig, blot fordi du har rundet de 50, men du skal gøre en ekstra indsats for at sælge dine særlige kompetencer, og de muligheder virksomhederne har for at udnytte din erfaring. Det gøres bedst ved at komme i dialog og skabe en relation til arbejdsgiveren. Det tager tid, og det kræver hårdt og vedholdende arbejde.

Hvis du bevarer troen på, at det snart lykkes, vil du til gengæld brænde meget bedre igennem og være mere troværdig i dialogen med virksomhederne.

Derfor er et af mine vigtigste råd: Hold ud!

Hvad er dit vigtigste råd til ledige, der oplever alderen som en forhindring? Jeg vil meget gerne høre gode ideer og erfaringer, som andre kan blive inspirerede af.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Vær fleksibel!

Mange ældre ledige har oplevet, at jobmarkedet er helt anderledes, end da de sidst var jobsøgende. De går typisk i gang med at søge et job, der ligner det, de lige har forladt og måske har haft i mange år, og opdager så, at det er svært, fordi de skal konkurrere med en stor gruppe af yngre, nyligt opdaterede ansøgere.

Derfor er det væsentligt, at du analyserer jobmarkedet og ser på, hvor dine kompetencer efterspørges. Der er utallige eksempler på, hvordan ældre ledige har skiftet rolle, fordi de har kunnet se udover de mest oplagte jobmuligheder.

Du skal med andre ord ikke være bange for at skifte branche. Stærk faglighed og erfaring opvejer ofte manglen på branchekendskab.

Det er min generelle erfaring, at fleksibilitet i forhold til jobbet har stor betydning. Det handler om at gå på kompromis. Gør op med dig selv, hvad der reelt er vigtigt for, at du er tilfreds i dagligdagen. Måske har dine værdier og ønsker ændret sig i forhold til tidligere. Er det stadig vigtigt, at have lederansvar? Behøver du en lige så høj løn som tidligere? Hvor vigtigt er det, at arbejdspladsen ligger i nærheden?

Hvor vigtigt er det i øvrigt for dig, hvilken status, der er i dit job? Kan det efterhånden ikke være lige meget?

Jeg kender flere, der ærgrer sig over, at de var ledige for længe, fordi de i starten var for ufleksible i forhold til løn, jobindhold, ansvar, osv.

Hvad siger du? Kan du mærke, at du bliver nødt til at justere dine krav til dit næste job, fordi du konkurrerer med en stor gruppe af unge ansøgere?

Venlig hilsen
Morten Esmann

Aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet?

For nogle uger siden skrev jeg et indlæg, hvor jeg frejdigt hævede, at der selvfølgelig også er job til dem, der er over 50. Mine synspunkter affødte flere interessante og velargumenterede kommentarer; heldigvis var der læsere, der havde gode succeshistorier at berette om, men der var også andre, der på grund af deres alder fandt jobsøgning specielt svært.

Lad mig bare erkende, at aldersdiskrimination findes på arbejdsmarkedet. Der er desværre virksomheder, der ikke vil ansætte en ny medarbejder over en vis alder. Statistikken viser, at det bliver lidt sværere at finde et nyt job, hvis man har rundet de 50, mens ledige over 55 er endnu hårdere ramt. I juni var den samlede ledighed for medlemmerne af IAK på 3,3% (i øvrigt den laveste i to år). For medlemmer mellem 50 og 54 var ledigheden 3,5%, mens tallet for gruppen mellem 55 og 59 var 4,7%.

Jeg påstår ikke, at det er a piece of cake at finde et nyt job, hvis man bliver ledig og er over 50. Tallene viser jo noget andet. Men det er på den anden side min påstand, at man gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis man lader dåbsattesten være en klods om benet.

Jeg tror bare man skal tackle aldersspørgsmålet ved at gribe jobsøgningen en lille smule alternativt an, og huske tre ting: 

• Vær ajour
• Vær fleksibel
• Vær rolig

Jeg vil i de næste par uger uddybe ovenstående og være med til at sætte fokus og debatterer jobsøgning for 50+, men i første omgang vil jeg gerne høre, om du har oplevet aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet?

Venlig hilsen
Morten Esmann

Kickstart karrieren som studerende – bliv iværksætter!

Der er store fordele ved at starte som iværksætter allerede som studerende. Dels er man som studerende ikke økonomisk afhængig, idet man får udbetalt SU hver måned. Desuden har man som studerende ofte ingen familie, der skal forsørges eller passes. Man har med andre ord færre hensyn at tage overfor sig selv og sine nærmeste – derfor kan man som studerende være mere risikovillig.

Jeg oplevede som studerende iværksætter med e-scarf, at jeg med det samme kom til at arbejde med alle aspekter af e-handel – et område jeg nu brænder for og synes er både udfordrende og spændende. Du skal med andre ord ikke sidde som studentermedhjælper i to år, før du får fingrene ned i det muld, du virkelig ønsker at arbejde med – Du kickstarter som iværksætter din karriere.

Da jeg lancerede e-scarf var shoppen hverken professionel eller indbydende og jeg vidste som sagt ikke ret meget om online marketing. Alligevel blev shoppen en succes, idet jeg ramte en trend og en niche inden for tørklæder. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var vild med e-handel og godt købmandskab. Derfor har jeg også her senere fået mod på endnu en webshop Hjort Smykker. 

Selv investerede jeg 50.000 til opstarten, men det var nødvendigt i forhold til indkøb af varer og opsætningen af webshoppen. Man kan starte for langt færre midler, hvis man eksempelvis kører dropshipping, sælger konsulenttimer eller udvikler software.

Iværksætteri kan bruges som en læringsproces, da det er umuligt at vide alting om alting, inden man springer ud. Det vigtigste er modet, drivet og passion for det, man laver og for det man vil komme til at lære. Færdighederne og erfaringen lærer man hen ad vejen. Hvis det, der er brug for, ikke falder inden for ens passion og interessefelt, kan man jo altid betale sig fra det.

Jeg har brugt iværksætteriet som et utrolig lærerigt studiejob. Jeg har sikkert kunnet tjene mere ved et almindeligt studiejob, men de erfaringer og den viden jeg kan tage med mig er helt unikke, og jeg står helt sikkert med gode kort i en fremtidig karriere inden for e-handel.

Mit budskab er derfor klart. Spring ud mens du er ung – springet er både mindre og mere givende.

Enig? Uenig? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre hvad du mener om at være iværksætter samtidigt med at være studerende.

Venlig hilsen
Nikolaj Mogensen

I morgen: Studerende eller færdig med uddannelsen – også mens man søger arbejde, er der mulighed for at geare op for sine erhvervsmuligheder. Formand for IDA, Frida Frost, deltager i debatten imorgen med indlægget, Iværksætterne er samfundets vækstmotor

Kom nu ind i kampen!

For nylig afholdte en kollega og jeg en jobsøgningscamp over 2 dage for ledige, og der var nogle interessante iagttagelser i den forbindelse, som jeg gerne vil dele med jer.

Af deltagerne havde størstedelen været ledig i længere tid, men der var også en lille gruppe af dimittender, og det var her at forskellene i tilgangen til ledighed og jobsøgningen blev skræmmende tydelig.

De nyuddannede var fulde af drive og entusiasme. De var upåvirkede af de afslag, de havde fået i deres jobsøgning. Og flere af dem havde været i gang med jobsøgningen i månedsvis. Tværtimod tog de afslagene, som en kærkommen mulighed for at udvikle på deres jobsøgningsstrategier og deres ansøgningsmateriale.

De var aktive på alle fronter bl.a. med at brande sig selv på nye og innovative måder som for eksempel ved at skrive artikler på nettet og blande sig i foreningsarbejde og netværk. De bloggede lystigt på diverse blogge og var i det hele taget særdeles proaktive i deres indstilling til jobsøgningen.

Tilbage sad alle de andre deltagere med tunge skuldre og opgivende miner og som en af dem udtrykte det: ”Hvad blev der lige af min egen entusiasme i min jobsøgning?”.

Det siger sig selv, at jo flere afslag og ”lige ved og næsten oplevelser”, man har haft i sin jobsøgning, jo sværere kan det være at bevare gejsten og entusiasmen. Det er en hel naturlig del af ledighedsprocessen (og ledighedsstressen) for de fleste. Samtidig kan man med rette også sige, at vælger du at give efter og give op, så har du stensikkert bevæget dig længere væk fra en ansættelse.

Hvordan kommer du tilbage i kampen?
Jeg vil gerne høre fra dem af jer, der har gennemgået den rejse. Jer der har været i kulkælderen og så fået hevet sig selv op igen. Fortæl os hvordan I gjorde? Hvordan genskabte i blodet på tanden i jeres jobsøgning? Hvilke råd kan I give videre til os andre?

Glæder mig til at høre jeres forslag.

Mange hilsner
Karina

Myte 5: Der er ikke job til folk over 50!

Selvfølgelig er der det. Når du oplever, at du ikke bliver kaldt til samtale på opslåede stillinger, så er det ikke, fordi der ikke er brug for dig. Årsagen gemmer sig et helt andet sted, nemlig i visse arbejdsgiveres myter og fordomme. Og nok også visse lediges konservative jobsøgning.

Vidste du, at bestemte grupper af ansøgere kun har 5-10% chance for at blive kaldt til en jobsamtale, når de søger et opslået job? Det er personer med en anden etnisk baggrund end dansk, personer, der har lang ledighed bag sig og personer over 50 år. Det skyldes især, at arbejdsgiverne, når de slår et job op, har en mere eller mindre bevidst forestilling om, hvilken profil, de er ude efter. Ofte ønsker de en klon af en eksisterende medarbejder eller af ham, der havde jobbet sidst.

Det må du tage højde for, og bruge det usynlige jobmarked meget mere. Uopfordrede ansøgninger og netværk er de typiske kilder til nyt job for ledige over 50. Arbejdsgiverne har færre stereotype forestillinger, og hvis de findes, kan du nemmere trænge igennem dem.

Måske skal du også acceptere, at det er en anden type job, du skal have, og at dine kompetencer kan bruges til andet, end du måske tidligere har forestillet dig. Se på, hvad du har lyst til at bruge resten af dit arbejdsliv på og tag så højde for de realistiske muligheder, der er.

Hvis du er ledig og nærmer dig de 60 er det nødvendigt, at du er omstillingsparat og forberedt på at tænke utraditionelt. Har du haft stort ansvar, skal du måske lade andre om det. Nu skal du i stedet bruge din viden på at være seniorrådgiver eller specialist, og glæde dig over, at din erfaring er efterspurgt.

Ledigheden for ingeniører er på 3,5 %. For ingeniører mellem 50 og 55 er den på 3,6 %. Der er med andre ord job til dig, hvis du ligger i den aldersgruppe, men du skal være indstillet på at bruge de rigtige metoder til at få det.

Lad os få en debat om jobsøgning for ledige over 50. Skriv en kommentar og lad os høre om dine erfaringer.

Venlig hilsen
Morten