Arbejdsløs som 60 årig – og hvad så?

Min første tanke var: ”hold dig i gang”.

Det viste sig at være den første tærskel. Indkaldelsen til første møde i IAK kom så sent, at der ikke var mulighed for at finde, tilmelde sig og afslutte et 6 ugers kursus inden 6 måneder – som viste sig at være fristen, når man er over 60.

Jeg kom over tærsklen ved selv at finde aktiveringstilbud på virksomheder, hvor jeg lærte noget, så min faglige viden ikke bare blev holdt ved lige, men også udvidet.

Det førte stadig ikke til positiv respons på mine ansøgninger altså måtte der noget andet til.

Første job med løntilskud
Jeg fandt så et job med løntilskud. Efter 33 år i en virksomhed, var det spændende at prøve noget helt andet. Du lærer meget om firmakultur, og erhvervslivet i det hele taget, ved at komme et nyt sted. Desværre gav det kun en hel del erfaring, men ikke en fastansættelse.

Der var ikke andet at gøre end prøve igen. Ansøgninger gav stadig ikke noget. Uanset hvad der siges om ”det grå guld”, så kommer vi i hvert fald ikke først i køen.

Andet job med løntilskud
Heldigvis virkede netværket stadig. Så nu er jeg atter i job med løntilskud som konsulent. Rigtig spændende, jeg har mulighed for at bruge flere af mine kompetencer. Direktøren har erklæret, at han gerne vil ansætte mig. Virksomheden er lille, så betingelsen er naturligvis, at jeg kan være med til at skaffe firmaet ordrer/kunder, så jeg tjener min løn selv.

Og det kan jeg!

Skulle jeg give et råd til andre jobsøgende, må det være:

• plej dit netværk
• hold din faglige viden opdateret, fx ved kurser og faglige foreninger
• find selv dine aktiveringstilbud og job med løntilskud
• få aftalt en win – win situation, så er du godt på vej med de første to pinde.

Venlig hilsen
Hans Jørn
civing., elektro

Respekt for din jobsøgning?

Forleden havde jeg et ledigt medlem til rådighedssamtale, som havde haft en rigtig positiv oplevelse med jobsøgningen, som vi begge var enige om, I andre også skulle høre om.

Rekruttering ala Helsingør Kommune
Han havde søgt et job hos Helsingør Kommune, hvor ansøgningsfristen udløb en fredag kl. 10.00.

Dagen for ansøgningsfristen kl. 11.00 modtog han en mail fra kommunen, hvor de takkede for ansøgningen og informerede om, at de havde fået 22 ansøgninger til jobbet.

Han kom til 1. samtale og fik dagen efter besked om, at de var 7, der var udvalgt til 2. samtale, som ville foregå den følgende onsdag.

Han kom til 2. samtale og fik dagen efter en telefonopringning med besked om, at han desværre ikke havde fået jobbet, men med en udførlig begrundelse af hvorfor, han ikke var gået videre.

Hans konklusion var, at det nærmest var underordnet, at han ikke havde fået jobbet, for selve oplevelsen af at blive behandlet med respekt som arbejdssøgende var så overvældende positivt i forhold til, hvad han ellers havde været udsat for.

Som han sagde: ”Sikke en signalværdi en virksomhed kan få sendt til omverdenen med sådan en positiv behandling af potentielle medarbejdere”.

Hvor svært kan det være?
Ud over at jeg giver manden fuldkommen ret, kom jeg også til at tænke over, hvad det mon er for negative opfattelser og associationer, vi som samfund må have, med det at være arbejdsløs, at det er blevet almindeligt, at Helsingør Kommune er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at det er helt legalt for virksomhederne ikke så meget som at sende en sølle bekræftelse på, at de har modtaget en ansøgning?

Og hvad kan vi selv gøre for at få et mere positivt syn på hullerne i CV’et?

Jeg tror, det bl.a. handler om, at vi har en stor del af vores personlige identitet hægtet op på en arbejdsfunktion, og derfor mister vi for hurtigt overskuddet og selvværdet, når vi bliver ”prikket”?

Hønen eller ægget?
Og så tror jeg også på, at tanker er selvforstærkende. Jo mindre vi mener, vi er værd som ledige, jo mere vil dette blive bekræftet af omverdenen, og derfor også af de kommende arbejdspladser rundt omkring i landet, der åbenbart ikke ser et behov for at reflektere over den signalværdi, de sender til potentielle medarbejdere…(endnu)?

Hvad mener du?

Venlig hilsen
Karina Weidner

Fra LinkedIn til et uventet opkald

I forbindelse med optimeringen af min LinkedIn profil fik jeg et simpelt men godt råd af karriererådgiveren Morten Esmann – jeg skal synliggøre overfor mit netværk, at jeg er jobsøgende.

Jeg tilføjede derfor min LinkedIn-titel følgende sætning: søger nye udfordringer. Jeg tænkte i midlertidigt ikke mere over det og fortsatte med at optimere min profil på andre punkter.

Det uventede opkald
LinkedIn sørgede for at gøre mit netværk opmærksom på min ændring og nuværende situation. Der gik ikke mange dage før, der kom en reaktion fra netværket – uventet blev jeg ringet op. I den anden ende af røret var en god ven, som jeg ikke har haft kontakt til i et års tid. Vi aftalte derfor straks et møde over en god kop kaffe.

Det produktive møde
Under mødet indhentede vi det forsømte, og jeg fandt ud af, at min ven i dag arbejder som konsulent i et internationalt firma. Vi aftalte, at jeg skal finde en stilling hos dem, som passer til min profil og sende ansøgningen igennem ham. Siden han kender mine evner og kompetencer og kan stå ved dem, så vil han med glæde anbefale mig – mere kan man vel ikke forlange.

Et godt råd
Jeg ved at der for manges vedkommende, et eller andet sted, er et dilemma med at vise overfor hele sit netværk, at man er jobsøgende. Det kan være svært, at dele noget så personligt med hele netværket – for manges vedkommende flere hundrede mennesker.

Men når det er sagt, så skal man heller ikke glemme, at netværket blandt andet er det springbræt, der skal til for at komme videre. Mellem 60 og 70 procent af alle jobs opstår gennem netværk, så overkom dilemmaet og brug netværket – det kan måske føre til et job eller i første omgang til et uventet opkald.

Venlig hilsen
Ednan Sarwar

Hvordan bruger rekrutteringsbranchen LinkedIn?

Vi ved, at en god profil har betydning, men hvad er det egentligt rekrutteringsfolkene interesserer sig for?

Helle Ørsted er direktør i ChangePeople, der arbejder med rekruttering af specialister, især inden for IT-området:

”Når jeg finder en relevant profil skriver jeg en mail til vedkommende. Det er en diskret måde at kontakte folk på, uden at forstyrre dem unødigt.  Hvis de skriver tilbage, og er interesserede, fortsætter vi dialogen pr. telefon.

Hvis jeg har fået en spændende ansøgning på et opslået job, går jeg på LinkedIn og tjekker op på kandidaten. Jeg får et billede af hans netværk og af om hans profil matcher det indtryk, jeg har fået af ham gennem CV’et.

Derfor er det vigtigt, at profilen er grundig, og at den afspejler kandidatens bedste sider. Vis også gerne, at du er jobsøgende, hvis du faktisk er det. Det gør mit arbejde nemmere.”

Kompetencer vs. titel
Hvad er det så, der kendetegner en god profil?

”Det er vigtigere for mig, at man er grundig i beskrivelsen af sine kompetencer, end at man har en fin titel. Titlen kan snyde eller misforstås, og det bør man undgå. Brug hellere beskrivelsen af dine tidligere job til at specificere de arbejdsopgaver, du havde”, mener Mark Baumgarten, der er rekrutteringskonsulent i Hartmanns A/S, en af de store rekrutteringsvirksomheder i Danmark.

Helle mener dog, at en titel kan have betydning, hvis du søger et job med en speciel titel, der ikke kan misforstås. ”En titel som projektleder er alt for bred, men når jeg f.eks. søger en Category Manager, hjælper det mig meget, at jeg ud fra titlen alene kan se, om en profil er relevant.”

Telefonnummer
I forbindelse med udformning af profilen fremhæver Mark, at et telefonnummer skal være nemt at finde.

”Hvis man skal finde en persons telefonnummer på LinkedIn, kan det godt være besværligt, og det er ikke altid, jeg har den nødvendige tålmodighed. Så går jeg hellere videre til en anden kandidat. Derfor skal du sørge for, at dit telefonnummer og din e-mailadresse er nem at finde og frem for alt opdateret”.

I morgen kan du læse om, hvilken holdning rekrutteringseksperterne har til profilbilleder, og hvilken værdi de tillægger dit eget netværk på LinkedIn.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Eksperterne:

Helle Ørsted
Direktør i rekrutteringsvirksomheden ChangePeople www.changepeople.dk.

Mark Baumgarten
Rekrutteringskonsulent i Hartmanns A/S 
www.hartmanns.dk.

Vejen til chokoladen…

Så lykkedes det! Hvor har jeg længtes efter at kunne sige dette, og så lykkedes det endda inden for et halvt år. Først havde jeg overbevist mig selv om, at min ledighed da maksimalt skulle vare tre måneder, men jeg blev hurtigt klogere.

Nu hvor jeg er i job igen og tænker tilbage på min ledighedsperiode, så er det absolut en periode i mit liv jeg ikke ville have været foruden.

Jeg blev ledig den 1. april 2011 efter at have arbejdet som videnskabelig assistent inden for fødevaremikrobiologi, og de første tanker i ledighedsperioden gik meget med at få styr på, hvad jeg egentlig gerne ville arbejde med og som.

Som akademiker følte jeg, at det var svært at sætte en stillingsbetegnelse på mit ønske job. Jeg kom meget tidligt i min ledighedsperiode i kontakt med en coach fra Komplement, og blev i løbet af fem samtaler spredt over hele ledighedsperioden mere og mere klar på hvad jeg ville, fik fokus på mine styrker, fik vendt begrænsninger til muligheder, og fik virkelig arbejdet med mig selv.

Fokus på virksomhedens behov
Jeg fik især banket fast, at et NEJ – et afslag, om det er fra en ansøgning eller en samtale – skal tolkes som et skridt på vejen mod et JA.

Det gav mig meget motivation, og det betød at jeg tog jobsamtalerne som en succesoplevelse, for ligegyldigt udfaldet var det et skridt i den rigtige retning. Succeserne huskede jeg at fejre, og det gav også blod på tanden i forbindelse med at blive ved.

Jeg fulgte samtidig et 6 ugers kursus i salgspsykologi med henblik på at blive en bedre sælger i forbindelse med at sælge mig selv i ansøgninger og til jobsamtaler. Gennem dette kursus blev min motivation for at blive ved yderligere forstærket, da jeg lærte at sætte fokus på virksomhedernes behov i ansøgningerne, og det gav pote i forbindelse med at blive kaldt til samtaler.

Kurset fik mig også til at sætte fokus på mine egne overbevisninger og vigtigheden af støttende overbevisninger, mens jeg gennem coachsamtalerne også fik arbejdet med hæmmende overbevisninger og hvorvidt der er beviser for disse – hvilket jeg fandt ud af, at der sjældent er.

To jobtilbud på én gang
En ledighedsperiode fyldt med selvudvikling, og sidst i august 2011 står jeg en dag med to jobtilbud på en gang – så var det jo bare at vælge. Dagen efter startede jeg i min nye stilling som produktionstekniker hos TOMS gruppen A/S – et job med ønsket faglighed, spændende udfordringer, søde kollegaer og et velfortjent stykke chokolade i munden.

Venlig hilsen
Julie Boeck Ogstrup
30 år, Cand. scient human ernæring

Vend din fyring til noget godt!

Som Henrik E. Skaanderup skriver i sit indlæg, er en fyring ofte (hvis ikke altid?) forbundet med en krise for langt de fleste, og en periode i chok og tilpasning til situationen.

Fra mit indlæg i sidste uge,  fremgår det, at hele 25 ud af 30, har stemt ”ja” til spørgsmålet Har du oplevet at hænge fast i en fyring. Det ser ud til, at være ret almindeligt, at have svært ved at give slip på en fyring!

Men så er der også lige dem, der har en helt anden indgangsvinkel til det hele. Her er et citat fra to damer, der har en dejlig utraditionel måde at gribe deres fyrring an på:

”Var vi ikke blevet fyret, havde vi ikke af os selv taget vores arbejdsliv op til revision. Og vi havde ikke fået al den viden og indsigt, som arbejdet med fyringen bragte os, og vi havde frem for alt ikke lært at give slip, tro på os selv og tage imod. Vi var kontrolfreaks, vi var perfektionister, og vi var arbejdsbier – det er vi stadig, men langt mere afslappede og afdæmpede. Vi er bevidste om, at det har været godt for os, men nu skal der nye boller på suppen: tid, tætte relationer og taknemlighed!”.

Jeg hører ofte fra medlemmer, der har været ledige, at; set i bakspejlet har jeg faktisk lært en hel del af min ledighedsperiode. En stor del af dem taler netop om at have fået muligheden for at tage deres arbejdsliv op til revision, tænkt dybe tanker om ”meningen med livet” og få et tættere forhold til familie og venner.

Mange taler også om, at de i virkeligheden havde trængt til at komme væk fra den gamle arbejdsplads længe, men det var bare for nemt at blive og ikke få gjort noget ved det. Som bekendt ved man, hvad man har, men ikke hvad man får! Eller hvordan?

Er der mon nogle af jer, der har oplevet at en fyring har vist sig at være den beslutning, som du selv burde have taget for længst? Og endda måske set i bakspejlet har været billetten til en ny karriere eller en ny måde at se verden og arbejdslivet på?

Mange hilsner
Karina

Vær rolig!

Tro på dig selv! Statistikkerne viser, at ledighedslængden gennemsnitligt er lidt længere for ledige over 50. Vi ved til gengæld også, at mange ledige har fundet gode job, selv efter lang tids ledighed. Derfor er det vigtigt, at du fortsætter med at gøre en indsats. Det er de færreste (uanset alder), der er så heldige at få et nyt job efter tre eller fire ansøgninger. De fleste må gennem flere jobsøgningsteknikker.

Jobmarkedet er ikke lukket for dig, blot fordi du har rundet de 50, men du skal gøre en ekstra indsats for at sælge dine særlige kompetencer, og de muligheder virksomhederne har for at udnytte din erfaring. Det gøres bedst ved at komme i dialog og skabe en relation til arbejdsgiveren. Det tager tid, og det kræver hårdt og vedholdende arbejde.

Hvis du bevarer troen på, at det snart lykkes, vil du til gengæld brænde meget bedre igennem og være mere troværdig i dialogen med virksomhederne.

Derfor er et af mine vigtigste råd: Hold ud!

Hvad er dit vigtigste råd til ledige, der oplever alderen som en forhindring? Jeg vil meget gerne høre gode ideer og erfaringer, som andre kan blive inspirerede af.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet?

For nogle uger siden skrev jeg et indlæg, hvor jeg frejdigt hævede, at der selvfølgelig også er job til dem, der er over 50. Mine synspunkter affødte flere interessante og velargumenterede kommentarer; heldigvis var der læsere, der havde gode succeshistorier at berette om, men der var også andre, der på grund af deres alder fandt jobsøgning specielt svært.

Lad mig bare erkende, at aldersdiskrimination findes på arbejdsmarkedet. Der er desværre virksomheder, der ikke vil ansætte en ny medarbejder over en vis alder. Statistikken viser, at det bliver lidt sværere at finde et nyt job, hvis man har rundet de 50, mens ledige over 55 er endnu hårdere ramt. I juni var den samlede ledighed for medlemmerne af IAK på 3,3% (i øvrigt den laveste i to år). For medlemmer mellem 50 og 54 var ledigheden 3,5%, mens tallet for gruppen mellem 55 og 59 var 4,7%.

Jeg påstår ikke, at det er a piece of cake at finde et nyt job, hvis man bliver ledig og er over 50. Tallene viser jo noget andet. Men det er på den anden side min påstand, at man gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis man lader dåbsattesten være en klods om benet.

Jeg tror bare man skal tackle aldersspørgsmålet ved at gribe jobsøgningen en lille smule alternativt an, og huske tre ting: 

• Vær ajour
• Vær fleksibel
• Vær rolig

Jeg vil i de næste par uger uddybe ovenstående og være med til at sætte fokus og debatterer jobsøgning for 50+, men i første omgang vil jeg gerne høre, om du har oplevet aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet?

Venlig hilsen
Morten Esmann

Hvad må jeg som ledig, hvis jeg gerne vil iværksætte?

Mange af vores medlemmer har en iværksætter i maven. I en periode med ledighed, vil mange gerne bruge tiden til at gøre noget ved ideen om egen virksomhed.  Nogen oplever endda, at eneste vej tilbage i beskæftigelse er, at nedsætte sig som selvstændig konsulent.

Men hvad siger a-kassesystemet til ledige, der vil starte op fra dagpenge? Det er vigtigt, at gøre det rigtige – se de 2 videoer herunder og bliv klogere på at starte op som selvstændig.

Hvad er dine muligheder for at starte op, mens du modtager dagpenge?

►

Kan man overhovedet tjene penge som iværksætter på dagpenge? 

►

Muligheden for at åbne – eller videreføre egen virksomhed er tilstede, men du skal træde varsomt, hvis du vil bevare retten til dagpenge, mens du driver virksomheden.

Har du oplevet at opgive tanken om at starte selvstændig virksomhed på dagpenge?

Venlig hilsen
Anne-Marie Engel

 

Nej, jeg kan ikke skaffe dig et job!

Jeg fik en besked via LinkedIn:

”Kære Morten Esmann. Jeg er desværre blevet opsagt for nylig og er derfor i gang med at søge nyt job. Jeg tænkte, at der måske er muligheder der, hvor du arbejder. I så fald vil jeg bede dig om, at tænke på mig. Jeg vil også gerne komme til et møde med dig, hvis det har interesse.”

Min første indskydelse var at ignorere henvendelsen. Jeg kendte ikke personen, der skrev til mig, jeg vidste ikke, hvorfor hun netop havde valgt at skrive til mig (havde hun i øvrigt skrevet målrettet til mig, eller var der tale om en copy-paste tekst?). Det fremgik ikke, hvilken type job hun søgte, og egentligt vidste jeg ikke, hvad hun ville. Altså, bortset fra at få et job, hvilket nærmest var det eneste, jeg ikke kunne hjælpe hende med. Det var et rigtig godt eksempel på dårligt netværksarbejde.

Min faglige interesse blandet med lidt nysgerrighed gjorde, at jeg skrev tilbage og spurgte, hvad hun ville. Det viste sig, at hun havde et ønske om at komme til at arbejde med karriereudvikling, og havde hørt om mig fra en tidligere kollega, der mente, at jeg måske kunne hjælpe. Hvis jeg havde fået de oplysninger fra starten, var jeg helt sikkert mere indstillet på at hjælpe hende med nogle ideer og et par navne. Nu var hun bare heldig, at jeg den dag havde tid til at reagere på en upersonlig henvendelse.

Når nogen spørger mig om noget, er min naturlige reaktion et ønske om at kunne give et godt svar. Når nogen spørger mig om et job, er der ikke noget, jeg hellere vil, end at finde et til dem. Det er bare ikke ret tit, jeg kan. Og når jeg ikke kan opfylde en andens ønske, giver jeg sjældent noget konstruktivt svar. Det er sikkert ikke bare mig, der neutralt vil svare: ”Vi har desværre ingen ledige stillinger lige nu”. Og så er personen i den anden ende jo ikke kommet et skridt længere. Nærmest tværtimod, for hun har (op)brugt en netværkskontakt, der kunne have været nyttig,

Vi lever i en tid stærkt præget af online fællesskabernes lokkende tilbud om hurtig kontakt til hvem som helst. Jeg anbefaler, at man tænker sig om. Hvis du bruger upersonlige metoder til at få kontakt med et andet menneske, er det ekstra vigtigt, at du gør din henvendelse personlig og vedkommende. Hvis du sender en upersonlig standardhenvendelse, er det nøjagtigt, hvad du får igen.

Hjælp mig med at hjælpe dig
Fortæl mig, hvem du er og hvad jeg kan gøre for dig. Jeg har måske ikke et job til dig nu, men hvis du henvender dig på den rigtige måde, med den rigtige information, er det nemmere for mig at se, hvor jeg kan hjælpe dig. Og måske husker jeg dig, når jeg faktisk har et job på hånden.

Hvis vi ikke kender hinanden, og du vil spørge om min hjælp, er mine råd følgende:

• Gå forsigtigt til værks. Forklar tydeligt, hvorfor du henvender dig til netop mig. Har vi mødtes før, skal du nævne hvor.
• Gør det let for mig at svare dig. Skriv tre-fire linjer om din baggrund målrettet mig, så det er nemmere for mig at målrette mit svar.
• Gør dit ønske tydeligt. Skriv præcis, hvad du har brug for hjælp til. ”Jeg ved, du har arbejdet som karriererådgiver i mange år og jeg tænkte, at du måske kan give mig nogle ideer til, hvordan jeg kan udvikle mig i samme retning. Måske kender du nogle virksomheder, jeg kunne tage kontakt til”.
• Spørg ikke efter et job. Hvis du ikke kender mig ret godt, kender jeg jo heller ikke dig og vil med stor sandsynlighed ikke sætte mit navn på spil ved at anbefale dig til en virksomhed.

Hvordan henvender du dig, når du bruger netværket til jobsøgning? Har du nogen gode tips, du vil dele?

Venlig hilsen
Morten Esmann