Opfordring til ministeren: Overvej genoptjeningskravet

I sidste blogindlæg nævnte jeg nogle benspænd i beskæftigelsessystemet, som den nye minister bør tage fat på – og I har suppleret med flere, mange tak for det. Og bliv endelig ved med at levere eksempler.

I forhold til beskæftigelsesministeren er min mest presserende opfordring imidlertid, at hun bør genoverveje reglerne for genoptjening af dagpenge. Der er nemlig lagt op til, at man skal være i fuld beskæftigelse et helt år, før man er berettiget til at modtage dagpenge igen, hvis man når at få opbrugt sin dagpengeret.

Jeg mener, at det sætter arbejdstagerne i en ulige og alt for sårbar situation. Et halvt års optjening, som beskæftigelsessystemet kræver nu, må være tid nok at gå i usikkerhed i forhold til at genskabe det økonomiske sikkerhedsnet, som dagpengesystemet trods alt er for os, der vælger at være medlem af en a-kasse. I en tid, hvor virksomhedslukninger florerer, er der høj risiko for, at mange mennesker må imødese en periode med ledighed. Her træder dagpengesystemet til som det midlertidige forsørgelsesgrundlag, man har betalt til via sit a-kasse-kontingent.

Når man så kommer i job igen, kan genoptjeningsreglerne reelt betyde, at medarbejderen er prisgivet arbejdsgiverens nåde og konjunkturernes bevægelser hele det første år. Det giver en alt for stor usikkerhed for den enkelte ved at forlænge det følelsesmæssige pres, som de fleste oplever ved at være ledig. Det handler jo om folks livsgrundlag. Samtidig giver det en usund og uholdbar skævvridning mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

For mig at se er det en oplagt og konkret opgave for den nye minister at tage fat på, hvad mener du?

Venlig hilsen
Bolette Mohr Sillassen

Kvinder og teknik

Er du kvinde, ung og ingeniør, er du ikke meget værd! I hvert fald ikke, hvis man spørger dig selv.

Stadig flere piger bevæger sig ind på de såkaldte mandedomæner og søger uddannelser, der hidtil har været meget dominerede af mænd. Tilmed viser det sig, at pigerne ofte bliver meget dygtige til deres fag!

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at ledigheden for kvinder i ingeniørfag er højere end for deres mandlige kolleger – 4 % mod 3,3 % for mænd. Hvad er grunden til det?

Eller hvad med det faktum, at kvindelige ingeniører allerede i deres første job får lavere løn end deres mandlige kolleger med samme uddannelse og erfaring? Og ikke nok med det; de forventer tilmed en lavere løn? Der må være en årsag?

Kvindelige studerende anser sig selv for mindre egnede
Vi kan hurtigt udelukke, at kvinder er dårligere ingeniører end mænd. Ser vi alene på det teoretiske fundament, er kvinderne faktisk en lille smule bedre. I hvert fald får de kvindelige dimittender generelt bedre karakterer end deres mandlige medstuderende.

Måske skal spørgsmålet findes i kvinderne selv. Et østrigsk studie viser f.eks., at kvindelige studerende på tekniske universiteter selv anser sig for mindre egnede end mænd. Undersøgelsen viser, at 62 % af de adspurgte kvindelige studerende på et teknisk universitet, svarer ja på spørgsmålet ”Er kvinder mindre egnede i tekniske fag end mænd?”

Og vi taler altså ikke om, hvad alle studerende mener, men udelukkende om kvindelige studerende. Det er kvinder, der har valgt en teknisk uddannelse som deres fremtid, men de forfølger et mål, de åbenbart ikke selv tror på.

Der må stikke noget under!

78 % af de adspurgte kvinder peger i undersøgelsen på lavere faglig selvsikkerhed som en af årsagerne. Det kan i hvert fald delvist forklare den lavere forventning til startløn. Hvis man ikke tror tilstrækkeligt på sig selv, er det svært at forhandle lønnen op.

Måske kan man ikke oversætte østrigske forhold direkte til Danmark, men at der er forskel på mænd og kvinder i ingeniørfagene (f.eks. ledighed og løn), er der ikke tvivl om. Jeg kunne godt tænke mig, at lære mere om hvorfor!

Nogle af de ting, jeg har spekuleret på, er om kvinder mener, at de skal kunne meget mere end deres mandlige kolleger, eller om kvinder vælger bestemte ingeniørretninger, der har dårligere beskæftigelsesmuligheder?

Kom med dine bud. Hvorfor er det sådan, og hvad kan man gøre ved det?

Venlig hilsen
Morten Esmann

(Kilde: www.pressetext.com)

Skab dit eget job

I Danmark bliver tusindvis af ingeniører og andre akademikere i disse dage færdige med deres uddannelser. Med eksamensbeviset i hånden og masser af gå-på-mod fortæller mange af dem, at de nu skal i gang med at ”finde et job” eller ”søge arbejde”. Det er den type formuleringer, jeg oftest hører blandt unge. Desværre hører jeg sjældent – alt for sjældent – at nyklækkede akademikere vil ud og skabe jobs.

Vi er i alt for høj grad en lønmodtagerkultur. De fleste vil helst blot arbejde fra 8 til 16, og så have månedslønnen sat ind på kontoen, så fritiden kan nydes med familie, venner og hobbyer.

Iværksætterlysten i Danmark hiver gevaldigt efter vejret, og hvis vi skal klare os fremadrettet, så skal vi være bedre til at uddanne iværksættere. Der skal simpelthen være flere, der har lyst og evne til at omsætte viden og ideer til nye produkter, nye services, nye arbejdspladser. Her må vi erkende, at vi ikke har været gode nok.

Nogle af verdens bedste universiteter udi entreprenørskab og iværksætteri er i Californien – nemlig Stanford University og Berkeley University. Jeg var derfor i begyndelsen af sommeren på studietur til disse to universiteter sammen med rektorer og prorektorer fra de danske universiteter.

På de to top-universiteter er uddannelserne gennemsyret af entreprenørskab fra start til slut. Iværksætteri er ikke noget, der er reduceret til et tre-timers kursus en onsdag eftermiddag, men derimod en livsindstilling: At turde omsætte ideer til handling og produktion.

På Stanford har en af universitetets professorer, Steven Blank, f.eks. tilrettelagt et kursusforløb, hvor de studerende på blot ti uger skal have skabt et nyt produkt og fået feedback på dets kvaliteter og mangler fra rigtige kunder.
Et væsentligt element af at undervise på Stanford er, at man selv har stiftet egne virksomheder. Gerne så mange som muligt, og hvis man tilmed har nogle fejlslagne opstartsvirksomheder i bagagen, så kan det næsten ikke være bedre – for så har man jo lært, hvad man ikke bør gøre. Man er ikke ”mislykket” – man er ”erfaren”. Det er meget langt fra den indstilling jeg hører i Danmark.

Vi skal have skaberlysten tilbage i uddannelsessystemet. I dag undervises kun 8 pct. af de universitetsstuderende i entreprenørskab. På Stanford er det omkring 80 pct. I Danmark er det ca. 2 pct. af de studerende, der prøver at stifte egen virksomhed. På Stanford er det tæt på 100 pct.

Jeg vil i efteråret indlede drøftelser med universiteterne, om hvordan vi får indarbejdet entreprenørskab bedre i vores uddannelser. Her vil vi blandt andet inddrage erfaringerne fra studieturen i Californien. Iværksætteri bliver i stigende grad en udfordring for Danmark i en global konkurrence. Evner vi ikke at skabe nye arbejdspladser og øge innovationsevnen i især de små og mellemstore virksomheder, så får vi ikke fremover skabt de værdier, der gør, at vi får råd til uddannelsesinstitutioner, sygehuse, plejehjem, infrastruktur m.v.

Derfor er fremtidens helte dem, der kan, vil og tør. Dem der skaber jobs til sig selv og til andre. Dem skal vi dyrke i det danske uddannelsessystem.

Venlig hilsen
Charlotte Sahl-Madsen

Det er lettere end du tror…

Velkommen til denne blog, hvor vi inviterer dig til at tale om hvilke muligheder, der findes, når man ønsker at skabe sit eget job frem for at vente på, at det helt rigtige job viser sig.

Jeg har været så heldig, at se/rådgive flere af mine tidligere medarbejdere og kolleger, som har startet deres eget firma. Nogle af disse kan du møde her på bloggen de næste 3 uger. De udfordrer og vil gerne i dialog med dig, så deltag endelig med dine kommentarer!

Jeg startede selv en micro-virksomhed, da jeg var 20 år. Som nyuddannet tekniker stod jeg med ”hatten i hånden” og kunne tage imod det job min mester tilbød mig. ELLER jeg kunne jo starte for mig selv? Valget var forholdsvis let, – det krævede jo blot en kunde.

Så uden at tænke videre over det tog jeg en snak med en bekendt, og blev enig med ham om, at jeg kunne starte et lille reparationsværksted i hans kælder. Dette lille setup virkede rigtig godt, – jeg havde en masse frihed, tjente mere end det dobbelte af, hvad jeg havde fået tilbudt af min mester, og kundekredsen voksede, ja jeg undrede mig over hvor simpelt det kunne gøres.

Historien varede kun knap et år, hvorefter jeg begyndte at læse til ingeniør.

Det kræver blot en kunde
Som nyuddannet ingeniør tog jeg job hos nogle store danske og udenlandske selskaber, indtil jeg fik et job hos et mindre firma, hvor jeg efter et år blev medejer. Efter nogle år med flot vækst og udvikling sprang jeg ud for mig selv og tog en mindretals aktionær med som partner.

Det var også meget simpelt: det krævede såmænd blot en kunde.!

Så hvad er min læring?

Hvis man blot tænker på, hvad man kan, og hvem man kender, så er det helt sikkert, at man kan finde en kunde, der har et behov, som vedkommende kunde vil betale for at få løst, – og så er man i gang. Man kan hverken tænke eller skrive sig til at skabe sig sit eget job/ til sit eget firma, man bliver nødt til at handle! Og der er rigtig mange der tilbyder hjælp, så det er slet ikke et problem.

Desværre står man ofte som nyuddannet med meget få værktøjer og erfaringer i relation til at skabe sit eget job/sit eget firma, og derfor vil det være en god ide at tage et kort kursus, så man undgår de mest åbenbare fejl.

MEN DET ER SLET IKKE SÅ SVÆRT SOM DU TROR!

Hvad hindrer dig i at starte – hvorfor holder du dig tilbage?

Venlig hilsen
Ivan Tyrsted

I morgen: Hvad mener politikerne om iværksætteri? Get2business byder velkommen til videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Myte 4: Rekruttering er en objektiv proces!

Jeg forstår det ikke. Denne ansøgning har givet mig en samtale i foråret. Nu sker der ingen ting. For et par uger siden havde jeg et møde med en ledig ingeniør, der ikke kunne forstå, hvorfor en ansøgning, der bevisligt havde virket, ikke længere gav den respons, han regnede med.

Hvis det bare var så vel, at en god ansøgning kan bruges igen og igen, så ville det jo ikke være nogen sag, at søge job. Alle arbejdsgivere ville se på din ansøgning med de samme briller, de ville efterspørge de samme ting og de ville håndtere rekrutteringen fuldstændig ensartet.

Men sådan er det jo ikke. To virksomheder, der på papiret søger den samme type medarbejder, kan have meget forskellige prioriteter og kan dermed ende med at ansætte to meget forskellige medarbejdere til to ens job.

Hvis en ansøgning eller en bestemt metode én gang har givet positivt feedback, er det fristende, at genbruge den. Den virker jo. Problemet er jo bare, at de knapper, du skal trykke på for at tænde én arbejdsgiver, ikke nødvendigvis har samme effekt på en anden.

En af de allervigtigste pointer om jobsøgning er derfor, at du skal være målrettet. Standardansøgninger, hvor du afslører, at du ikke har forholdt dig til den konkrete virksomheds behov og ønsker, ender som frø på gold jord.

Research, research og research
Der er tre nøgleord: Research, research og research. Det er ikke tilstrækkeligt, at læse et jobopslag og så skrive en ansøgning ud fra den. Du må i det mindste lave lidt research på nettet, f.eks. for at finde ud af, om virksomheden har fået en ny ordre for nylig eller på anden måde har markeret sig offentligt. Det er også en rigtig god ide, at ringe til virksomheden og stille uddybende spørgsmål til stillingsannoncen. Spørg f.eks. hvilke af de nævnte arbejdsopgaver eller kompetencer, der er vigtigst for jobbet. Og så skal du finde ud af, om der i dit netværk er folk, der kan give dig brugbar viden, der kan målrette din ansøgning.

Arbejdsgiverne har hvert sit målebånd og bruger dermed forskellige kriterier, når de skal ansætte nye medarbejdere. Der er ingen facitliste!

Jeg vil gerne have gode og kreative ideer til, hvordan man bedst muligt researcher på et job. Skriv en kommentar og kom med din bedste ide.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Myte 3: Det er altid den bedst kvalificerede ansøger, der får jobbet!

Når en arbejdsgiver skal bruge en ny medarbejder, må man gå ud fra, at de er ude efter at ansætte den bedst kvalificerede. Virksomhederne vil da have de dygtigste, ikke?

Næh, sådan er det ikke. Når arbejdsgiveren vælger, hvem der skal have jobbet, er det en kombination af mange faktorer, der gør udslaget. Den rigtige kandidat er ikke altid den, der har de bedste faglige kvalifikationer. Den rigtige kandidat, er den, der samlet set lever bedst op til arbejdsgiverens billede af den nye medarbejder.

I bogen ”Ledighedsparadokset”, der er skrevet af to forskere fra Aalborg Universitet, fremgår det, at det snarere er de populære end de dygtige, der får job. Eller sagt med andre ord: et godt netværk er guld værd.

”Firmaer i alle brancher ansætter gerne vennen til den bedste medarbejder eller den vellidte kollega fra direktørens tidligere arbejdsplads”, står der blandt andet i bogen. Dermed har disse personer en fordel frem for de fagligt dygtige med et dårligt netværk, og derfor får de nemmere job.

Virksomhederne er med andre ord parate til at acceptere, at deres nye medarbejder ikke nødvendigvis er den dygtigste. De gør det imidlertid med åbne øjne, for de ved, at de får en medarbejder, der har gode referencer og som andre tør anbefale. Sandsynligheden for, at det er en stabil medarbejder, der kommer godt ud af det med de andre, er meget større, hvis hun er anbefalet af netværket.

Og så må man jo heller ikke glemme, at det kan være en direkte faglig kvalifikation, at have et godt netværk.

Hvordan gør man sig attraktiv, når det ikke er kompetencer alene, der gør udslaget? Skriv en kommentar og kom med din mening.

Venlig hilsen
Morten

De fem myter om jobsøgning

Jobmarkedet er – ikke mindst i tider med mangel på arbejde – fyldt med myter. Vi har alle sammen vores personlige overbevisning om, hvorfor det er svært at få job, hvordan man finder det rigtige arbejde eller hvem der er mest attraktiv på arbejdsmarkedet.

Når jeg med vilje bruger ordet myter, er det fordi mange af disse holdninger ikke holder vand. De er baseret på en forestilling om, hvad der er rigtigt – ofte fordi det var rigtigt engang!

Jeg har samlet fem af de mest udbredte myter om jobsøgning, og vil præsentere én om dagen i hele denne uge.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Myte 1: De fleste job opslås på nettet eller i avisen!
I forne tider måtte man købe Berlingske Tidende, Jyllands-Posten eller den lokale avis for at være opdateret på jobmarkedet. I vore dage er det jobdatabaserne på internet, der er obligatoriske for en jobsøgende. Man kan ikke komme uden om Jobfinder, Jobindex, Stepstone og hvad de ellers hedder.

Det er bare slet ikke nok, hvis du kun holder øje med de job, der slås op. Så rammer du nemlig kun omkring halvdelen af de job, der er tilgængelige. En undersøgelse lavet i foråret 2011 viser, at lidt under 50 % af IAKs medlemmer har fået job ved at søge på et jobopslag. På arbejdsmarkedet som sådan er vi helt nede på 30 %.

Resten, og det vil jo altså sige mere end halvdelen, har fundet deres job på det, man kan kalde det usynlige jobmarked. Det vil altså sige, at de har brugt uopfordrede ansøgninger, netværk, rekrutteringsbureauer og andre uformelle metoder til at finde et job. Den andel er tilmed endnu større for visse specialister og ledere.

Konklusion:
Hvis du udelukkende går efter opslåede job, afskærer du dig selv fra halvdelen af jobmarkedet.

Jeg vil gerne nyde min arbejdsløshed

Da jeg stadig var studerende og nogle af mine bekendtskaber havde afsluttet deres uddannelser og stødt på “ansættelsesstop”-muren, tænkte jeg tit, at det måtte være fedt ikke, at skulle skrive rapporter op og ned om fejlslagne eksperimenter og udlede lange ligningerne for til sidst at vise, at man kunne se bort fra det meste af udtrykket fordi bidraget var negligerbart.

Jeg havde masser af ideer til, hvad jeg selv skulle bruge tiden på, når jeg blev færdig. Jeg ville male soveværelset, slibe og overfladebehandle vores sofabord, male vinduerne og få læst en masse skønlitteratur, og jeg ville med sikkerhed ikke være nedslået og nedtrykt som mine bekendtskaber var. Jeg ville nyde min arbejdsløshed, fik jeg sagt til mig selv.

Sandheden er dog, at arbejdsløshed ikke er noget man nyder. Man kan godt bruge tiden produktivt og fornuftigt, og undgå at gå i forfald, men det bliver aldrig en afslappende periode, hvor man står sent op, spiser en god morgenmad, mens man læser avisen og efterfulgt af en god bog.

Alt var stressende
I min verden blev arbejdsløshed et synonym for stress. Alt ved arbejdsløsheden stressede mig. At skimme jobopslag var stressende, at skrive ansøgninger fra stressende, at ringe til virksomheden var stressende, at udfylde ens jobblog med jobsøgningsaktiviteter var stressende, at vente på svar om ens ansøgning var stressende. Alt var stressende. Det eneste, som ikke var stressende var at modtage afslagene, for det var i det mindste en konkret og håndgribelig ting man kunne forholde sig til. Jeg fik ikke jobbet. Kort og konkret.

Nu har jeg 4 uger tilbage af min stilling som videnskabelig assistent. Tanken om arbejdsløsheden er allerede stressende. Jeg håber dog, at ved at være forberedt på, hvad arbejdsløshed er for en størrelse, og hvordan jeg takler den, så kan jeg måske nyde min arbejdsløshed. Bare en smule.

Venlig hilsen
Mohammad Aijne

IAK indtager ny rolle i indsatsen over for ledige i Kbh. Vi har brug for dine input!

Det er blevet vedtaget at inddrage a-kasserne mere i forhold til beskæftigelses-indsatsen over for ledige.

I dag er det jobcentrene, der varetager den jobrettede indsats fra første ledighedsdag. Det bliver nu ændret i Københavns kommune, hvor a-kasserne overtager jobcentrenes arbejde i starten af ledighedsperioden. Det betyder blandt andet, at IAK får mulighed for at varetage kontakten med ledige medlemmer fra dag et.

Det er en rigtig god idé, fordi vi som a-kasse har en værdifuld viden, som kan styrke indsatsen over for ledige. Og i IAK kender vi vores medlemmers fagområder og arbejdsmarked rigtigt godt, fordi vi er en fagligt afgrænset a-kasse!

Giv os dine input!
Onsdag 11. maj skal jeg til møde på Rådhuset i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, hvor vi skal drøfte, hvordan vi i fællesskab kan løfte beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, har bedt om, at vi tager input med til mødet. Giv os dine ideer til, hvordan du mener, at vi kan styrke dine muligheder for at komme hurtigt i job, når det er a-kassen, der overtager jobindsatsen.

Venlig hilsen
Per Hansen

Nokia-massefyring: Hvad er dine råd til dem, der står over for en fyring?

Der er annonceret massefyringer hos Nokia. Per Hansen, direktør i IAK, og Tom Togsverd, der er direktør i it-brancheforeningen ITEK, mener, at de fyrede ikke har grund til at frygte for fremtiden, fordi manglen på it-ingeniører er så stor, at de hurtigt vil blive opslugt af andre virksomheder.

Jeg håber, at de har ret. Men selvom mange af de ingeniører, der vil blive fyret, hurtigt kommer i job igen, er det alligevel ubehageligt og skræmmende at stå med en fyreseddel i hånden.

For de fleste kommer en opsigelse som et chok. Som konsulent hos Komplement oplever jeg, at mange oplever det som verdens undergang, men det er sjældent rigtigt. En fyring kan også være en chance for at komme videre. Måske kan opsigelsen føre til et nyt job i en anden branche eller åbne nogle muligheder, du ikke havde set før.

Her er mine tre bedste råd til dig, der lige er blevet ledig:

1. Lad være med at se fyresedlen som udtryk for, at du ikke er god nok. Koncentrer dig i stedet om, hvad fyringen kan bruges til konstruktivt. Brug tid på at tænke over mulighederne i dit fremtidige arbejdsliv.
2. Find ud af, hvad dine vigtigste kompetencer er, og hvordan de passer til dine drømme? Se også efter, hvordan arbejdsmarkedet ser ud? Vil du have et job, der ligner det, du er ved at miste? Kan du få det? Eller skal du gå efter en anden type job, hvor dine kompetencer er efterspurgte?
3. Og fyr så op under netværket. Jo flere, der ved, at du er jobsøgende, jo større er sandsynligheden for, at de kan hjælpe dig.

Har du prøvet at blive fyret? Hvad er dine gode råd til de Nokia-medarbejdere, der står over for en fyring?

Venlig hilsen
Morten Esmann