Jeg har hele mit liv beskæftiget mig med salg og andre mennesker. De sidste 10 år med utrolig meget rejseaktivitet til alle afkroge af verden, så da min familie og jeg for 4½ år siden valgte at blive udstationeret, troede jeg ikke kulturforskelle ville blive en udfordring.
Allerede 2 år før vores udstationering begyndte min kone og jeg at snakke om, at det var en god ide at blive udstationeret. På det tidspunkt nægtede min kone at rejse til lande i Asien eller oversøiske lande, så da muligheden for Østrig kom op, blev det vores kompromis. Jeg fik tilføjet en udstationering til karrieren, og hun var stadigvæk tæt på Danmark. Desuden regnede vi med, at Østrig havde en kultur tæt på vores.
Kulturforskelle
At tilpasse sig arbejdet var let. Jeg kendte de fleste kollegaer, og jeg rejste meget. Desuden var firmakulturen næsten den samme i de forskellige søsterselskaber, jeg besøgte. Hvad vi ikke havde regnet med, var de udfordringer resten af familien blev udsat for.
Specielt det Østrigske skolesystem var anderledes. Jeg vil ikke sammenligne det med vores system fra 60’erne, men lærerne styrede klassen med noget, der var tættere på pisken end guleroden. Allerede efter få uger var vores 3 børn skrækslagen for at komme i skole, hvis de ikke havde lavet lektier. Til gengæld var der altid ro i klassen. Vores teenagedatter brugte 8 mdr. til at indfinde sig med den måde kammeraterne gik klædt og satte frisuren, hvilket igen var total anderledes end i Danmark. Det var ikke let, men den dag i dag, går hun selv til bal i Østrigsk folkedansdragt.
Min kones oplevelser af den Østrigske kultur var mest igennem det offentlige system i Østrig. Her var udfordringen ”ordnung muss sein”, og derfor følger man procedurerne og systemet til punkt op prikke, hvilket til tider var ved at drive hende til vanvid. Heldigvis fungerer systemet, og da vores datter havde en skiulykke virkede systemet perfekt og den dag i dag, løber hun rundt med to nye korsbånd.
Videre til Ungarn
Efter 3 år rejste vi til Ungarn, hvor familien igen fik nye udfordringer. Børnene kunne ikke lide alle de fattige, der tiggede ved lyskrydsene. Når vi nærmede os et af de kritiske lyskryds gled vores yngste drenge ned i sæderne for at undgå at se tiggerne.
Denne gang fik jeg også selv kulturelle udfordringer. Ungarn er et utroligt maskulint samfund, der sammen med et levn fra den kommunistiske fortid, påvirker den måde en organisation fungerer. Som dansker, hvor den demokratiske proces og konsensus er vigtig, udfordres ens kerneværdier tit, og det kan være svært ikke at gå på kompromis og indordne sig efter den Ungarske maskuline ledelsesstil.
Moralen og erfaringen er, at i det ene land, kan den største kulturelle udfordring være familiens, imens det i andre lande kan være i forbindelse med ens arbejde. Da det for det meste er den arbejdende, der er mest motiveret for udstationeringen og dermed også lettest tilpasser sig til den nye kultur, skal man ikke underkende resten af familiens evne til at acceptere de kulturelle forskelle.
Bliver man tilbudt kultur-træning skal man helt sikkert tage imod, og man skal udnytte alle chancer til at snakke med andre, der har været udstationeret i det pågældende land. Når det er sagt, må man ikke glemme, at man selv om man får at vide, hvad udfordringerne er, ved man ikke hvordan man vil reagere, når man står midt i kulturforskellen.
Det der redede vores første udstationering, var vores enighed som forældre til at give det en chance på mindst et år. Alle skal igennem en nedtur, men giver man op på vej ned eller i bunden, oplever man heller ikke opturen og de medfølgende positive ting ved en udstationering, der helt sikkert giver nogle uforglemmelig minder for livet. 
Venlig hilsen
Szia Bo Mortensen
55.667350
12.571094
Filed under: ingeniør, Job i udlandet, Kultur, Udlandet | Leave a Comment »