Jobsamtalen – du bestemmer selv indholdet!

En jobsamtale er netop, hvad man kalder den: en samtale.

Alligevel er der mange jobsøgende, der forventer et interview, hvor arbejdsgiveren spørger og ansøgeren svarer. De glemmer, at de selv kan få indflydelse på, hvad samtalen skal handle om.

Filmen herunder  handler om, hvordan du får indflydelse på jobsamtalens temaer ved at præsentere dig målrettet og karakteristisk.

Hvad gør du for at sætte dagsordenen til en jobsamtale?

Venlig hilsen
Morten Esmann

►

Mentor søger mentee

På lige fod med mange andre oplevede jeg sidste år i en alder af 55 år, at blive afskediget fra min arbejdsplads gennem 12 år, hvilket jeg ikke har prøvet tidligere i min karriere. 

Jeg har gennem tiden i mine forskellige lederstillinger afskediget mange mennesker, så det var åbenbart tid til, at jeg skulle smage min egen medicin.

En af de ting som var slående ved at gå hjemme som ledig, var savnet af den energi og positive sociale kontakt en arbejdsplads kan give. Tilmed oplevede jeg, hvor lidt man udretter, når man er ledig, hvis man ikke strukturerer sin dagligdag.  Ja, det at skifte en toiletrulle kan næsten udvikle sig til et dagsprojekt. Måske fordi jeg er ingeniør, alt skal jo planlægges :-)

Unge nyuddannede med begrænset erfaring
Den 15. marts 2012 var jeg inviteret til CV-møde hos IAK/Komplement, og en af de ting, der berørte mig meget, var alle de helt unge ledige som virkede lidt demotiverede.  Det fik mig til at tænke: ”Du må gøre noget for disse unge ledige”.

Derfor vil jeg gerne stille min erfaring til rådighed for en ung ledig og indgå i et mentor-mentee partnerskab. Det kan både foregå som ét enkelt kaffemøde eller flere.

Hvis der er stor interesse – kan vi overveje at mødes flere og gøre det til gruppe-sessioner. I afstemningen til Karinas indlæg kan jeg se, at der er stor interesse for at få en mentor, så derfor håber jeg også, at der er flere, der vil melde sig som mentor.

Her kan du læse lidt om min baggrund:

Uddannelse: Produktionsingeniør fra Københavns Teknikum(1987)

Har arbejdet som:
Nordic Supply Chain Director
Nordic Customer Service Director
Key Account Director
Koncernlogistikchef
Logistikkoordinator
Produktchef

Nuværende Job: Timelærer på Ingeniørhøjskolen i Ballerup og bosat i Helsingør

Hvis du mener, at du kan bruge mig som mentor, er du/I velkommen til at kontakte mig på nedenstående mail adresse.

Med venlig hilsen
Jesper Skjødt

Mail: jesper.skjodt@gmail.com

Lille Nørd søger Store Nørd

Kunne du tænke dig at blive mentor og hjælpe en nyuddannet med at få det første job? Eller er du dimittend og mangler et netværk til at komme i gang med karrieren?

Det sker jævnligt, at ledige medlemmer tilkendegiver overfor mine kolleger og jeg, at de gerne vil hjælpe dimittenderne med at få landet det første job. Der er en masse erfaring, de føler, de kan give videre, og de vil gerne hjælpe de unge og gøre en forskel nu, hvor de har tiden til det.

Manglende erfaring og et utilstrækkeligt netværk
I sidste uge afholdte jeg en workshop i Mindfulness, hvor der sad en ung nyuddannet kvinde, der allerede var kørt sur i jobsøgningen. Hun havde ikke været i gang særligt længe, men synes hun blev ved med at banke hovedet mod den samme mur. Nemlig en mur, der for de fleste dimittenders vedkommende, er en kombination af manglende praktisk erfaring og et utilstrækkeligt fagligt netværk.

De fleste ledige kender til det at føle sig isoleret som tiden går som ledig, og at det kan være svært at holde motivationen oppe. Har man ikke noget netværk at trække på og gang på gang bliver afvist pga. sin manglende erfaring, så kan denne følelse af isolation hurtigt blive selvforstærkende og dermed ekstra belastende.

Samtidigt kan man også sidde at se sin uddannelse blive forældet længe inden den overhovedet har været brugt. Det er ikke alene hjerteskærende. Det er også spild af ressourcer og gode hoveder.

Har du lyst til at være mentor eller mentee?
I blogteamet kunne vi godt tænke os at åbne op for at mentorer og mentees kan finde hinanden her på bloggen – men vi vil i første omgang gerne høre, om der er interesse for det?

Tanken er at nyuddannede medlemmer af IAK kommer i forbindelse med mere erfarne medlemmer af IAK – både erfarne ledige men også beskæftigede.

Jesper Skjødt søger mentee
På fredag kan du møde Jesper Skjødt, der gerne vil tilbyde sig selv som mentor. Han vil fortælle om sin baggrund, og hvad hans tanker er omkring rollen som mentor – så følg med på torsdag og få mulighed for at melde dig som mentee.

Venlig hilsen
Karina Weidner

Hvordan bliver jeg synlig for headhunterne?

”Goddag Morten. Jeg har fået dig anbefalet og set dit CV på LinkedIn. Jeg synes det ser spændende ud. Har du tid til at snakke lidt?”.

Allerede efter den indledende sætning vidste jeg, hvem det var, der havde ringet til mig. En headhunter. Det er et par år siden, og jeg var ikke interesseret i et nyt job; i hvert fald ikke det job, han havde at tilbyde mig. Men en opringning fra en headhunter er jo balsam for egoet. Jeg var blevet udvalgt!

Siden har jeg flere gange tænkt over, hvad det egentligt var, der gjorde, at han havde fået øje på mig. Noget måtte jeg jo have gjort for at blive synlig på headhunterens radar. Hvis du også gerne vil gøre opmærksom på dig selv i rekrutteringsbranchen, så læs her, hvad mine overvejelser resulterede i.

Det nemmeste vil selvfølgelig være, at sende dit CV til samtlige rekrutteringsbureauer, du kan komme i tanke om. Inden du gør det, skal du tænke dig godt om. En ufokuseret henvendelse kan nemlig sagtens komme til at virke stik mod hensigten, så headhunteren får et negativt indtryk af dig. Find ud af hvilke headhuntere, der arbejder for virksomheder i din branche.

Mine råd er: 

• Vær kostbar. Udvælg nøje, hvilke headhuntere, der kunne være mest interesserede i at få dit CV. Headhunterne skal se, at du er et unikt produkt. Hvis du virker alt for ukritisk, er du ikke interessant, og i hvert slet ikke eksklusiv nok.
• Ring. Nogle har måske lidt berøringsangst over at kontakte headhuntere, men de vil gerne kontaktes. Du kan også sende et CV og ringe bagefter, men opkaldet er vigtigt. Så kan I gennem telefonsamtalen tale jer ind på, hvilke stillinger, du passer bedst til.
• Brug banden. Gå gennem tredje person. Engager dig i dit netværk og gør dig synlig. Gode headhuntere er eksperter i at bruge netværket. Fremfor at annoncere efter kandidater tager de typisk fat i netværket for at høre om nogen kan anbefale relevante kandidater.
• Brug LinkedIn. Vær synlig og aktiv. Sørg for at have en opdateret profil, der indeholder de ord, der bedst beskriver dine nøglekompetencer.

I øvrigt kan det være en god ide at hjælpe headhunterne. Hvis du bliver kontaktet af en headhunter om et job, som du måske ikke selv er kvalificeret til, så hjælp eventuelt headhunteren med nogle navne på relevante kandidater. Dels kan du måske hjælpe nogen i dit netværk videre til en god stilling, dels kan du skabe en god relation til headhunteren.

Har du erfaringer med at komme i kontakt med headhuntere? Så skriv en kommentar og del dine erfaringer.

Venlig hilsen
Morten Esmann, chefkonsulent og karriererådgiver i IAK

Jobmesser – 5 gode råd..

Jobmesser er en god mulighed for jobsøgende til at få kontakt til interessante virksomheder. Det er også en perfekt lejlighed til at gøre sig bemærket. Med den rigtige forberedelse kan man på en jobmesse få mange gode kontakter, interessante samtaler og i bedste fald et nyt job.

Denne blog er for det meste fuld af gode råd til, hvordan man skal gøre dette eller hint.

Denne gang er ingen undtagelse, så her kommer mine fem bedste råd, hvis du vil spilde tiden på en jobmesse:

1) Behøver man at planlægge et messebesøg? Nej, det er da noget man bestemmer sig for samme morgen. Og det er vel også lige meget, om messen er fagrelevant. Man får sikkert en fin goodie bag alligevel. Og det kan jo også være, der dumper en mulighed for et karriereskifte ned fra oven

2) Når det drejer sig om at få et job, og gøre et godt indtryk over for potentielle arbejdsgivere, er din fremtræden ligegyldig. Dine slidte jeans og T-shirten fra i går, får dig ikke til at ligne en useriøs ansøger. Arbejdsgiverne kan sagtens gennemskue dit talent alligevel. Og hvorfor signalere, at du har tænkt over påklædningen, hvis du ligner en, der har fundet konfirmationstøjet frem?

3) Hvorfor tage et visitkort eller et fint CV med på en jobmesse. Det koster jo en formue i printerblæk. Desuden er det jo din vindende personlighed arbejdsgiverne vil huske efter messen, og ikke dit CV, der garanteret bare bliver smidt ud sammen med overskydende reklamemateriale

4) Det er kun begyndere, der forbereder sig på en jobmesse. Det er slet ikke nødvendigt. Der er ingen grund til at overveje, hvilke virksomheder, du helst vil tale med, og der er da slet ingen grund til at planlægge, hvordan du vil præsentere dig selv. Man kan vel improvisere.

5) Helt ærligt. Hvem kommer på messer for at knytte kontakter? Det handler om at se og lytte, og der er ingen grund til at sige noget selv. Lad være med at indlade dig på samtaler, det være sig med virksomheder eller andre messegæster. Pas frem for alt på folk, der er i samme branche som dig.

Hvis du gør som jeg anbefaler, kan du få en hyggelig og helt uforpligtende dag, hvor du sikkert kan samle nogle håndfulde bolsjer, et par key hangers og få en gratis kop kaffe. Og så skete der da noget den dag.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Arbejde mellem fjeld og fjord

 

 

Min oplevelse med at arbejde i udlandet startede i 2008 da jeg mod slutningen af civilingeniørstudiet tog et semester som udvekslingsstudent ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim.

Det handlede vel mest om at få en mulighed til at komme en masse på fjeldet i weekenderne, men jeg lærte en masse alligevel og træf samtidig en sød norsk jente. Så da jeg efter udvekslingsopholdet fik gennemført specialet i København, rejste jeg straks op til Trondheim igen, da hun fortsat havde et år tilbage af sit studie.

Norge kunne vel være et lige så fint sted at starte sin karriere som i Danmark, tænkte jeg. Specielt fordi Trondheim af de fleste bliver anset som landets centrum for forskning og udvikling af ny teknologi.

På grund af specialet, og de samtidige forberedelser til en krydsning af Island på ski, fik jeg ikke prioriteret at søge efter job på forhånd. Det skulle jeg komme til at fortryde lidt, da det på trods af ganske gode karakterer ikke var så lige til at få fodfæste på et arbejdsmarked, som selv i Norge var mærket af den globale økonomiske krise. Og specielt ikke uden netværk, erfaring eller en klingende norsk dialekt. Men med en kombination af stædighed og heldig timing fik jeg dog landet et fantastisk job via en uopfordret henvendelse og i alt fire “indsalgsmøder”.

AKUT ingeniørmangel i Norge
I dag er arbejdsmarkedet et helt andet og præget af akut ingeniørmangel. Det gælder generelt, men specielt ses dette indenfor olieindustrien, hvor markedet støvsuges for folk med relevant teknisk spidskompetence. Hovedkanalen for annoncering af jobs i Norge er via http://www.finn.no/ (Norges svar på den blå avis), men mange nyuddannede rekrutteres allerede under studiet via jobmesser og lignende.

På jobbet har jeg oplevet en enorm tillid fra min nærmeste leder, hvilket specielt i starten førte til et utal af rejser rundt om i Norge, hvorved mit professionelle netværk på kort tid blev markant udvidet. Privat engagererede jeg mig i den lokale fjeldsportsgruppe og kom derfor på kort tid på nært hold af de lokale på deres hjemmebane. I Norge har man en stærkere tradition for frivilligt arbejde, end jeg kender til fra Danmark, hvilket er en perfekt indgangsbillet for at få skabt sig et personligt netværk. Kulturelt er nordmænd meget lig danskere syntes jeg og tager det for det meste ganske afslappet. Mit indtryk er også at arbejdspladser i hovedsag har ganske flade strukturer. Den største udfordring har for min del været afstanden til familie og venner i Danmark på trods af Skype og direkte flyruter. Nå ja, og så har mit skriftlige dansk vist fået et knæk da de to sprog er så ens på skrift (-:

Venlig hilsen
Peter Friderichsen
Trondheim, Norge

IDAGlobal.dk – IDAs virtuelle verdenskort og rådgivningssite

I disse dage er vi i IDA i fuld gang med at lægge sidste hånd på det, vi kalder IDAs Virtuelle Verdenskort. Vi har gennem det sidste halve år arbejdet på at samle mest mulig nyttig viden og information om alt fra landespecifik viden om løn og vilkår, til sociale og faglige netværk, praktiske forhold, jobsøgning og medlemsfordele i IDA på et lækket og overskueligt site.

Vi går i luften med sitet den 2. april på adressen IDAGlobal.dk. Vi håber at rigtig mange vil bruge sitet og få oplevelsen af, at det bliver lettere som dansk ingeniør at navigere på det globale arbejdsmarked, og finde relevant information og rådgivning om det eller de konkrete lande, der er drømmedestinationen! 

IDAGlobal.dk er udviklet med hjælp fra ti medlemmer i udlandet, som har delt erfaringer og udfordringer fra deres hverdag i udlandet med os ved en række interviews. Udfordringerne omkring praktiske forhold, såsom det at finde en bolig, få oprettet en lokal bankkonto, finde gode skoler m.v. og det at skabe sig et netværk blev nævnt af alle ti medlemmer. Flere af blogindlæggene her på bloggen giver det samme indtryk af, at praktik og sociale relationer er de største udfordringer, når man rejser til udlandet for at arbejde. 

Ud over at vi deler vores viden og giver generel rådgivning om det at arbejde i udlandet, er vores fokus er at gøre det let for medlemmer ude i verden at give gode råd til andre medlemmer. Denne videndeling skal dels foregå via netværk og direkte kontakt fra medlem til medlem, og dels ved at medlemmer kan sende deres gode råd via videoklip, tekst eller links til relevante infosites og netværk med henblik på at dele viden med andre.

Vi håber, at I vil kigge forbi IDAGlobal.dk når den går i luften 2. april, finde relevant information og dele jeres erfaringer og viden med andre ingeniører, der er på vej ud i en global karriere.

Vi ses – See you – Wir sehen uns – Arrividerci!

Lotte Ellegaard Jacobsen
Chef for Global Team, Rådgivning og Forhandling  
IDA

Forholdet til kollegaerne i udlandet

Der er en del ting, som man skal være opmærksom på i forbindelse med en udstationering. Man får nye kollegaer, og disse kollegaer ved intuitivt eller via venner i organisationen, at man som expatriate får en højere kompensation end en lokal ansat. Det kan være løn, bil, hus, skolepenge, hjemrejser, syge forsikringer, pension, ferie. 

Man kan derfor nemt komme i den situation, at ens nye kolleger kigger på en og siger til sig selv, at nu må den nye expatriate vise, at han-hun er pengene værd. Det betyder ikke, at man ikke får de oplysninger, som man beder om, men det kan betyde, at man ikke får de oplysninger, som man ikke beder om. 

Samtidig skal man også være opmærksom på, at det ikke er nemt for an asiat at fortælle, at man ikke er enig med chefen. Så situationen, hvor man ikke får den nødvendige viden, kan skyldes, at man ikke har spurgt eller, at man har sagt noget, som ingen direkte tør fortælle, er forkert. 

Lavere levestandard
Bruttonationalproduktet i ASEAN er på størrelse med Spaniens, mens antallet af mennesker, der lever I ASEAN svarer til antallet af mennesker I Europe. Det betyder selvfølgelig at levestandarden i området ikke er på højde med levestandarden I Danmark. Og det betyder igen, at mange af de ting, som vi anser for selvfølgelige i Danmark, ikke er en selvfølge I ASEAN.

For ikke så længe siden var min kone og jeg ude at gå med vores hunde. Jeg var kommet lidt foran, da vores ene hund er noget langsom. Jeg mødte en dreng på 12 år, der trak sin cykel op ad bakken. Jeg formodede, at han var blevet træt. Min kone derimod så, da hun mødte ham på bakken, at der var noget andet galt. Da hun spurgte, fortalte han, at kæden var sprunget af cyklen. Og hun tilbød at sætte den på. Drengen var helt målløs over, at hun vidste, hvordan man skulle sætte en kæde på en cykel.

Man kan selvfølgelig ikke generalisere, men det er ikke altid, at ingeniører og andet teknisk personale har en general teknisk forståelse. Omvendt er der mange personer, der har det, og som måske ikke har haft muligheden for at udnytte den fordi, der ikke er de samme muligheder for en uddannelse, som vi kender i Europa.  

Det er spændende, at arbejde som expatriate. Der er mange udfordringer ud over ovennævnte, og man får mange spændende og indholdsrige oplevelser, når man får tacklet ens forståelse og ens forhold til lokale kolleger.  

Venlig hilsen
Kell Moll Nieman

Kultur er for hele familien

Jeg har hele mit liv beskæftiget mig med salg og andre mennesker. De sidste 10 år med utrolig meget rejseaktivitet til alle afkroge af verden, så da min familie og jeg for 4½ år siden valgte at blive udstationeret, troede jeg ikke kulturforskelle ville blive en udfordring.

Allerede 2 år før vores udstationering begyndte min kone og jeg at snakke om, at det var en god ide at blive udstationeret. På det tidspunkt nægtede min kone at rejse til lande i Asien eller oversøiske lande, så da muligheden for Østrig kom op, blev det vores kompromis. Jeg fik tilføjet en udstationering til karrieren, og hun var stadigvæk tæt på Danmark. Desuden regnede vi med, at Østrig havde en kultur tæt på vores.

Kulturforskelle
At tilpasse sig arbejdet var let. Jeg kendte de fleste kollegaer, og jeg rejste meget. Desuden var firmakulturen næsten den samme i de forskellige søsterselskaber, jeg besøgte. Hvad vi ikke havde regnet med, var de udfordringer resten af familien blev udsat for.

Specielt det Østrigske skolesystem var anderledes. Jeg vil ikke sammenligne det med vores system fra 60’erne, men lærerne styrede klassen med noget, der var tættere på pisken end guleroden. Allerede efter få uger var vores 3 børn skrækslagen for at komme i skole, hvis de ikke havde lavet lektier. Til gengæld var der altid ro i klassen. Vores teenagedatter brugte 8 mdr. til at indfinde sig med den måde kammeraterne gik klædt og satte frisuren, hvilket igen var total anderledes end i Danmark. Det var ikke let, men den dag i dag, går hun selv til bal i Østrigsk folkedansdragt.

Min kones oplevelser af den Østrigske kultur var mest igennem det offentlige system i Østrig. Her var udfordringen ”ordnung muss sein”, og derfor følger man procedurerne og systemet til punkt op prikke, hvilket til tider var ved at drive hende til vanvid. Heldigvis fungerer systemet, og da vores datter havde en skiulykke virkede systemet perfekt og den dag i dag, løber hun rundt med to nye korsbånd.

Videre til Ungarn
Efter 3 år rejste vi til Ungarn, hvor familien igen fik nye udfordringer. Børnene kunne ikke lide alle de fattige, der tiggede ved lyskrydsene. Når vi nærmede os et af de kritiske lyskryds gled vores yngste drenge ned i sæderne for at undgå at se tiggerne.

Denne gang fik jeg også selv kulturelle udfordringer. Ungarn er et utroligt maskulint samfund, der sammen med et levn fra den kommunistiske fortid, påvirker den måde en organisation fungerer. Som dansker, hvor den demokratiske proces og konsensus er vigtig, udfordres ens kerneværdier tit, og det kan være svært ikke at gå på kompromis og indordne sig efter den Ungarske maskuline ledelsesstil.

Moralen og erfaringen er, at i det ene land, kan den største kulturelle udfordring være familiens, imens det i andre lande kan være i forbindelse med ens arbejde. Da det for det meste er den arbejdende, der er mest motiveret for udstationeringen og dermed også lettest tilpasser sig til den nye kultur, skal man ikke underkende resten af familiens evne til at acceptere de kulturelle forskelle.

Bliver man tilbudt kultur-træning skal man helt sikkert tage imod, og man skal udnytte alle chancer til at snakke med andre, der har været udstationeret i det pågældende land. Når det er sagt, må man ikke glemme, at man selv om man får at vide, hvad udfordringerne er, ved man ikke hvordan man vil reagere, når man står midt i kulturforskellen.

Det der redede vores første udstationering, var vores enighed som forældre til at give det en chance på mindst et år. Alle skal igennem en nedtur, men giver man op på vej ned eller i bunden, oplever man heller ikke opturen og de medfølgende positive ting ved en udstationering, der helt sikkert giver nogle uforglemmelig minder for livet.

Venlig hilsen
Szia Bo Mortensen

Professionel udvikling og personlige udfordringer

Et udlandsophold er en fantastisk mulighed for professionel udvikling. En mulighed, der ofte overskygger de personlige udfordringer, der følger med at forlade familie og venner for et par år i udlandet.

Personligt var det svært for mig at tage stilling til de personlige udfordringer, som et udlandsophold kan bringe midt i glædesrusen over at få tilbudt mit drømme-job, stresset med at få lejligheden lejet ud og pakke mit liv ned i to kufferter.  

Efter to måneder i guds eget land gik virkeligheden dog lige så stille op for mig. Familien var pga. tidsforskellen ikke længere kun ét telefonopkald væk. En god snak og en øl over en fodboldkamp var lige pludselig 8 timers flyvetur væk og den traditionelle bodegatur efter arbejde om fredagen, var blevet erstattet af en længere arbejdsdag. Min omgangskreds var blevet reduceret til kollegaer, den flinke receptionist på hotellet og netflix.

Heldigvis var der råd for min situation – og med ganske få justeringer af min hverdag, så verden lige pludselig meget anderledes ud. Jeg tror, at alle vil kunne finde sig godt til rette i nye omgivelser ved at følge disse få ganske simple råd:

Gå ud i hverdagen!
Lad være med at spise hjemme i lejligheden eller på hotellet. Gå ud og find nye restauranter, vær ikke bange for at spise ude selv – på de fleste restauranter er der en bar indrettet til præcis det formål. Snak med bartenderen – det er altid rart at have en samtale med en, der ikke er en kollega, og du ved aldrig hvem, der står på den anden side af baren.

Meld dig til en ugentlig aktivitet
Det kan være sport, aftenskole eller yoga – at have en ugentlig ”aftale” er en motivation til at komme ud og møde nye mennesker. Vær ikke bange for at prøve noget nyt – det værste, der kan ske, er, at du finder ud af, at det ikke er dig.

Meld dig ind i udenlandske ”meetup” grupper
Meetup grupper er meget simple – de handler alle sammen om at møde nye mennesker alt imens, man laver noget sjovt. Det kan være alt fra hikes i naturen, over at prøve kræfter med sin kunstneriske side, og til at mødes til happy hour på den lokale. De mennesker, du vil møde til meetup-arrangementer, er en god blanding af lokale, der gerne vil møde nye mennesker, og folk som dig selv, der lige er flyttet til området og prøver at skabe en ny omgangskreds. Der er garanti for at møde en masse nye bekendtskaber – og en ret god mulighed for at bygge venskaber. Start eventuelt på www.meetup.com.

Meld dig ind i danske kontaktgrupper
Der er mange danskere, der er i præcis samme situation som dig. Det danske netværk Dabgo er et godt sted at starte. Personlig har jeg ikke selv haft tid til at mødes med danske grupper, jeg har meldt mig ind i – men det lyder til, at det månedlige ”stambord” i 40 forskellige byer over hele verden, bestemt er et besøg værd.

Mit vigtigste råd er, at huske at nyde, hvor du er, kom ud og oplev noget og vend dig til altid at have “ja-hatten” på – ellers risikerer du, at sige nej til et brag af en oplevelse! 

Venlig hilsen
Søren Blond Daugaard, New York