Lær af mine brølere 4 – Turn offs

I dag rådgiver jeg IAKs medlemmer i, hvordan de skal håndtere jobsamtaler, men jeg indrømmer gerne, at jeg stadig synes, at jobsamtalen er en svær og til tider nervepirrende disciplin. Brøler 1, 2 og 3 er kun et lille udpluk af de erfaringer, jeg har gjort mig i forbindelse med jobsamtaler.

Den måde, jeg selv er blevet bedre til at håndtere jobsamtalen, er netop, at få feedback fra den virksomhed, jeg har været til jobsamtale hos og derigennem lære af mine brølere. Som karriererådgiver har jeg også talt med adskillige rekrutteringsansvarlige og har spurgt, hvad der for dem, kan være turn offs til en jobsamtale.

Overordnet tegner der sig dette billede: 

”Ansøgere, der har et slapt håndtryk, er uoplagte, passive og uselvstændige”
Mit råd: Intensiv forberedelse gør, at du vil fremstå med en stærk attitude og det hjælper med at fjerne den værste nervøsitet, hvilket i sidste ende vil øge din performance.

”Ansøgere, der IKKE stiller relevante spørgsmål, er uengageret”
Mit råd: Hav altid spørgsmål parat – spørg ind til, hvilke perspektiver og udviklingsmuligheder, der er i jobbet. Du kan også stille spørgsmål, der angår virksomheden – for eksempel noget, du har læst i avisen.

”Ansøgere, der oversælger sig selv og er kække, er upålidelige”
Mit råd: Du skal være naturlig, rolig og velovervejet. Pas på med at svare på noget, du reelt ikke ved noget om – eller endnu værre lyve. Et svar som, “det ved jeg ikke”, kan have den fordel, at det virker ærligt og troværdigt. Der er ingen, der ved alt!

En ingeniør jeg coachede i forbindelse med en jobsamtale, fik et spørgsmål han ikke kunne svare på, hvilket han gjorde interviewpanelet opmærksom på. Efter jobsamtalen fandt han ud, hvad svaret var. Han skyndte sig at skrive en ”takkemail”, hvor han uddybede sit svar. Det resulterede i, at han kom videre til 2. runde.

Husk, jobsamtalen er en enestående mulighed for at fortælle en potentiel arbejdsgiver, om hvem du er, hvad du kan, og hvad du står for.  Når du er indkaldt til en jobsamtale, er det fordi, din ansøgning har vakt interesse hos virksomheden. Du er en sandsynlig kandidat til stillingen. Samtalen har blot til formål at afklare det ansøgningen ikke kan. Fx din personlighed, om kemien passer og forventningsafstemme.

Hvad er dine turn offs? Skriv og del din erfaringer her på bloggen.

Venlig hilsen
Mary K. Kobia
Chefkonsulent og karriererådgiver i IAK

 

Er det ok at betale sig til at få skrevet en jobansøgning?

I november kunne man i pressen, blandt andet på dr.dk, læse, at det er blevet mere almindeligt, at jobsøgende betaler sig fra at få skrevet en ansøgning.

”Vi får 50 henvendelser om dagen”, siger en konsulent, der tager 1.950 kroner for at skrive en jobansøgning.

Metoden er typisk, at konsulenten taler med dig i telefonen i en halv times tid, og dagen efter modtager du en fiks og færdig ansøgning.

Jeg har ingen grund til at tro, at de, der lever af at skrive ansøgninger mod betaling, ikke gør det godt, men jeg har en fornemmelse af, at ansøgningerne bliver til på samme måde som en lejlighedssang, hvor det bare er fødselarens navn og alder, der skal skiftes ud. Altså en upersonlig standard.

Tag ansvar og skriv selv
Det er en god ide, at få hjælp fra flere forskellige sparringspartnere, både professionelle og lægmænd. Det kan være svært, at få sat ord på sine kompetencer. Det kan selvfølgelig også være en udfordring, at formulere lige præcis den ansøgning, der rammer plet. Der kan andres øjne være meget værdifulde.

Jeg mener bare ikke, at du skal få andre til at gøre arbejdet for dig. Du skal søge råd, hvor du kan, men du skal selv skrive ansøgningen! Det er et personligt dokument. Risikoen for, at sammenhængen mellem ansøgningen og ansøgeren forsvinder, øges. Det er ikke troværdigt, hvis man møder op til en samtale og slet ikke kan leve op til den ansøgning, man har lavet.

Desuden mener jeg, at en højtuddannet, det kunne være en ingeniør med fem års studier på DTU bag sig, skal kunne skrive og formulere sig på egen hånd. Du kan regne med, at du skal skifte job 4-5 gange i løbet af dit arbejdsliv, så du kan lige så godt lære det!

Du søger et ansvarsfuldt job, ikke? Så tag ansvar og skriv ansøgningen selv!

Genbrug
Hvis du nu går i byggemarkedet og køber en hammer, fordi du skal slå et søm i væggen, kan det være et godt køb. Redskabet er i hvert fald det rigtige, selvom det viser sig, at du måske har en hammer derhjemme i forvejen. Hvis du senere skal skrue en skrue i samme væg, vil du nok ikke bruge din nye hammer, selvom den var dyr. Hver opgave kræver sit værktøj.

Jeg mener der er en reel fare for, at en ansøgning, der har stået dig i små 2.000 kroner, bliver genbrugt til senere ansøgninger. Du bruger hammeren flere gange – også selvom det ikke er det rigtige værktøj.

Jamen, ansøgningen har været dyr, og den god, tænker du. Hvorfor ikke bruge den igen? Fordi forskellige job kræver forskellige ansøgninger. En af de allervæsentligste kvaliteter ved en god ansøgning er, at den er målrettet. Det går fløjten, hvis du ikke skriver selv!

Det kan ikke betale sig
Hvis du går med overvejelser over, om 1950 kroner – og jeg har endda set priser i et højere leje – er penge du vil betale for at få andre til at gøre arbejdet for dig, så tænk lige over, hvorfor du vil gøre det. Har du en oprigtig tro på, at resultatet bliver godt eller betaler du dig fra besværet?

Jeg mener, det er en høj pris for et produkt, som du sagtens kan få hjælp til at lave selv. Det kan ikke betale sig!

Både IAK og andre a-kasser, såvel som de private firmaer, der står for jobcentrenes aktiveringsforløb, tilbyder ganske gratis både kurser og personlig rådgivning. En af de store fordele ved den hjælp, du kan få disse steder, er, at det er hjælp til selvhjælp. Der er ingen, der skriver ansøgningen for dig, men der er mange, der hjælper dig med at gøre det selv.

Er du medlem af IAK kan du f.eks. skrive direkte til IAKs konsulenthus Komplement for at få hjælp til ansøgning, CV, jobsamtale og andre emner relateret til din jobsøgning. Skriv til karriere@komplement.dk.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Respekt for din jobsøgning?

Forleden havde jeg et ledigt medlem til rådighedssamtale, som havde haft en rigtig positiv oplevelse med jobsøgningen, som vi begge var enige om, I andre også skulle høre om.

Rekruttering ala Helsingør Kommune
Han havde søgt et job hos Helsingør Kommune, hvor ansøgningsfristen udløb en fredag kl. 10.00.

Dagen for ansøgningsfristen kl. 11.00 modtog han en mail fra kommunen, hvor de takkede for ansøgningen og informerede om, at de havde fået 22 ansøgninger til jobbet.

Han kom til 1. samtale og fik dagen efter besked om, at de var 7, der var udvalgt til 2. samtale, som ville foregå den følgende onsdag.

Han kom til 2. samtale og fik dagen efter en telefonopringning med besked om, at han desværre ikke havde fået jobbet, men med en udførlig begrundelse af hvorfor, han ikke var gået videre.

Hans konklusion var, at det nærmest var underordnet, at han ikke havde fået jobbet, for selve oplevelsen af at blive behandlet med respekt som arbejdssøgende var så overvældende positivt i forhold til, hvad han ellers havde været udsat for.

Som han sagde: ”Sikke en signalværdi en virksomhed kan få sendt til omverdenen med sådan en positiv behandling af potentielle medarbejdere”.

Hvor svært kan det være?
Ud over at jeg giver manden fuldkommen ret, kom jeg også til at tænke over, hvad det mon er for negative opfattelser og associationer, vi som samfund må have, med det at være arbejdsløs, at det er blevet almindeligt, at Helsingør Kommune er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at det er helt legalt for virksomhederne ikke så meget som at sende en sølle bekræftelse på, at de har modtaget en ansøgning?

Og hvad kan vi selv gøre for at få et mere positivt syn på hullerne i CV’et?

Jeg tror, det bl.a. handler om, at vi har en stor del af vores personlige identitet hægtet op på en arbejdsfunktion, og derfor mister vi for hurtigt overskuddet og selvværdet, når vi bliver ”prikket”?

Hønen eller ægget?
Og så tror jeg også på, at tanker er selvforstærkende. Jo mindre vi mener, vi er værd som ledige, jo mere vil dette blive bekræftet af omverdenen, og derfor også af de kommende arbejdspladser rundt omkring i landet, der åbenbart ikke ser et behov for at reflektere over den signalværdi, de sender til potentielle medarbejdere…(endnu)?

Hvad mener du?

Venlig hilsen
Karina Weidner

Fra LinkedIn til et uventet opkald

I forbindelse med optimeringen af min LinkedIn profil fik jeg et simpelt men godt råd af karriererådgiveren Morten Esmann – jeg skal synliggøre overfor mit netværk, at jeg er jobsøgende.

Jeg tilføjede derfor min LinkedIn-titel følgende sætning: søger nye udfordringer. Jeg tænkte i midlertidigt ikke mere over det og fortsatte med at optimere min profil på andre punkter.

Det uventede opkald
LinkedIn sørgede for at gøre mit netværk opmærksom på min ændring og nuværende situation. Der gik ikke mange dage før, der kom en reaktion fra netværket – uventet blev jeg ringet op. I den anden ende af røret var en god ven, som jeg ikke har haft kontakt til i et års tid. Vi aftalte derfor straks et møde over en god kop kaffe.

Det produktive møde
Under mødet indhentede vi det forsømte, og jeg fandt ud af, at min ven i dag arbejder som konsulent i et internationalt firma. Vi aftalte, at jeg skal finde en stilling hos dem, som passer til min profil og sende ansøgningen igennem ham. Siden han kender mine evner og kompetencer og kan stå ved dem, så vil han med glæde anbefale mig – mere kan man vel ikke forlange.

Et godt råd
Jeg ved at der for manges vedkommende, et eller andet sted, er et dilemma med at vise overfor hele sit netværk, at man er jobsøgende. Det kan være svært, at dele noget så personligt med hele netværket – for manges vedkommende flere hundrede mennesker.

Men når det er sagt, så skal man heller ikke glemme, at netværket blandt andet er det springbræt, der skal til for at komme videre. Mellem 60 og 70 procent af alle jobs opstår gennem netværk, så overkom dilemmaet og brug netværket – det kan måske føre til et job eller i første omgang til et uventet opkald.

Venlig hilsen
Ednan Sarwar

Mange besøg på min profil

Siden jeg er begyndt at arbejde indgående med min LinkedIn-profil, er der rigtig mange, der har besøgt min profil.

Jeg ved ikke, om det er fordi, at folk har læst mine blogindlæg og er interesseret i at vide, hvem jeg er, eller om de er interesseret i min faglighed… men uanset hvad, kan jeg konstatere, at der er rigtige mange, der har set min profil, siden jeg er begyndt at været aktiv på LinkedIn.

Jeg har ikke fået nogle direkte henvendelser endnu via LinkedIn, men det regner jeg da helt sikkert med… (-:

Anbefalinger på LinkedIn
I mandags skrev jeg om, at jeg ikke kunne få folk til at skrive en anbefaling til mig – personer som ellers har indvilliget i at gøre det.
 
Nu har jeg taget skridtet og kontaktet personerne telefonisk for at høre, hvad der forhindrer dem i at skrive en anbefaling. Det svar, jeg fik, var, at de bare har for travlt til overhovedet at gå ind på LinkedIn… og ja…hvad skal man også på LinkedIn, når man er i arbejde…?
 
Hvordan udvider du dit netværk med helt ”ukendte” kontakter?
Som jeg også beskrev i mandags, er jeg i gang med at udvide mit LinkedIn-netværk. Nu har jeg taget det skridt, at invitere folk, jeg ikke kender, men som jeg synes, er interessante.

Jeg har fundet ud af, at der er en let og uformel måde, man kan udvide sit netværk på. Det er ved at gå ind på den profil, man ønsker at invitere og så kan man se hvem fra ens netværk, der kender denne profil. Dvs.

-> gå ind til den profil du kender -> find den “ukendte” profil, som du ønsker at invitere -> tryk på “connect” -> og så er invitationen sendt af sted uden dikkedarer!

Men jeg vil gerne høre, hvordan du udvider dit netværk, hvis du reelt ikke kender personen?

Venlig hilsen
Rosa Tran

LinkedIn applikationer – et godt værktøj til at brande sig selv

Mit navn er Ednan Sarwar og jeg er uddannet Eksportingeniør. I den seneste tid har jeg undersøgt, hvordan man kan bruge LinkedIn i forbindelse med jobsøgning. Jeg vil forsøge at dele mine strategier og erfaringer, så du forhåbentlig også kan få gavn af dem i din jobsøgning.

Branding på nettet
Jeg er af den opfattelse, at man i dag skal have en synlig tilstedeværelse på nettet – dette gælder i særdeleshed jobsøgende.

Det har altid været en fordel, hvis man har været god til at brande sig selv og under disse krisetider, er det blevet en nødvendighed. Det lyder måske en smule pimpet, men det ændrer ikke ved det faktum, der fortæller os, at ledigheden er høj og stadig stigende. Høj ledighed er lig med flere ansøgere – det er her, at branding skal give en hjælpende hånd, så man kan skille sig ud fra mængden.

Et afgørende skridt
Branding på nettet er selvfølgelig nemmere sagt end gjort men ved at have en LinkedIn profil, så er man allerede godt i gang. Det skal ikke komme bag på nogen, at mange HR folk googler ansøgere på nettet. Har man en LinkedIn profil, kan man være sikker på, at det er noget af det første, der dukker op. Det er måske det første skridt på vejen og også et afgørende skridt.

LinkedIn Applikationer
De skrappe vil nu sikkert sige: ”Jamen når du har en LinkedIn profil som alle de andre i dag, så har du jo ikke adskilt dig på nogen måde”. Mit svar: ”Godt set”. Betyder det så, at vi er tilbage, hvor vi startede? Det kommer helt an på, hvordan du har valgt at opbygge din profil. Gør du noget som alle andre ikke gør – eller mange ikke gør. Her tænker jeg specifikt på den mulighed LinkedIn giver dig til at tilføje applikationer – alt fra wordpress til google presentations.

Jeg holder mig ajour med min branche
Jeg har under min profil tilføjet min wordpress blog og i den nærmeste fremtid, vil jeg også tilføje relevante power point præsentationer vha. google presentations.

Formålet med dette er selvfølgelig at vise eksempelvis HR folk, der kommer forbi min profil, at jeg er engageret med alt det relevante indenfor mit felt. De skal vide, at mine antenner er ude, og at jeg har fingeren på pulsen. Dette er blandt andet min måde at brande mig på igennem LinkedIn.

Hvilke LinkedIn-applikationer bruger du til at brande dig selv?

Venlig hilsen
Ednan Sarwar

Optimering af min LinkedIn-profil

I de forløbne 2 uger har jeg arbejdet intenst med min LinkedIn-profil og i de næste to uger, vil jeg dele mine erfaringer her på bloggen. Jeg håber, at du som læser vil blive inspireret, og du er velkommen til at komme med input.

I de sidste par uger har jeg helt konkret brugt tiden på, at:

Hente inspiration
Tjekke andre LinkedIn-profiler ud for at hente inspiration til mit eget profilindhold.

Tilmelde mig relevante groups
Læse hvad de forskellige ”groups” har at byde på og undersøge, hvad de indeholder.

Jeg vil vælge de rigtige og mest relevante grupper at være medlem af. De skal have en faglighed, der kan udvikle mig, og som jeg kan bidrage med noget viden til. Det er ret bekræftende at blive optaget af alle de grupper, jeg har tilmeldt mig. 

Jeg oplever, at folk er utrolige hjælpsomme og kom meget hurtigt med ideer til, hvordan jeg hurtigst muligt kan indhente viden og optimere min jobsøgningsmuligheder. Jeg har dog ikke brugt tiden på at være med i diskussionerne, men kunne godt tænke mig det.

Kontrollere stillingsannoncer
Kigge på stillingsannoncer for at hente inspiration til de betegnelser, som passer bedst til mit arbejdsområde og mine kvalifikationer – dette gør, at jeg ”dukker op”, når der bliver søgt på betegnelserne (-:

Indhente anbefalinger
Indhente anbefalinger – her skrev jeg til nogle fra mit netværk og bad dem om at skrive en anbefaling, men dette gav ikke nogen resultater.

Jeg besluttede mig derfor til at skrive forskellige oplæg til en anbefaling, som jeg sendte til de udvalgte fra mit netværk, hvor jeg bad dem om at optimere mit oplæg. Næste gang kan jeg fortælle om, hvad resultatet er.

Udvide netværk 
Finde folk jeg bør invitere til mit netværk. Jeg startede jo med kun at have 40 i mit netværk, og nu er det udvidet til at være 55. Og jeg udvider løbende ved at invitere flere og flere.

Udvide med nye insider-kontakter
Prøve, via en fra mit netværk, at komme i kontakt med en, jeg ikke kender, med det formål at spørge ind til en virksomhed, jeg skal til samtale hos.

Jeg har sammenlagt brugt ca. 25 timer i de sidste to uger til at optimere indholdet af min profil. Jeg tror dog, at den tid, jeg nu har brugt, er godt givet ud, og jeg tror, at det største arbejde ligger i starten, indtil jeg har fået optimeret min grundprofil.

Siden medio november, hvor jeg startede med at være aktiv på LinkedIn og har opdateret min profil, oplever jeg, at der har været flest besøgende på min profil. Jeg har ikke fået nogen henvendelser endnu, men der er flere tips, jeg endnu ikke har benyttet mig af. Jeg er hermed ret optimistisk og tror på, at når min profil er 100 % komplet, så sker der noget positivt (-:

Venlig hilsen
Rosa Tran

Opfordring til ministeren: Overvej genoptjeningskravet

I sidste blogindlæg nævnte jeg nogle benspænd i beskæftigelsessystemet, som den nye minister bør tage fat på – og I har suppleret med flere, mange tak for det. Og bliv endelig ved med at levere eksempler.

I forhold til beskæftigelsesministeren er min mest presserende opfordring imidlertid, at hun bør genoverveje reglerne for genoptjening af dagpenge. Der er nemlig lagt op til, at man skal være i fuld beskæftigelse et helt år, før man er berettiget til at modtage dagpenge igen, hvis man når at få opbrugt sin dagpengeret.

Jeg mener, at det sætter arbejdstagerne i en ulige og alt for sårbar situation. Et halvt års optjening, som beskæftigelsessystemet kræver nu, må være tid nok at gå i usikkerhed i forhold til at genskabe det økonomiske sikkerhedsnet, som dagpengesystemet trods alt er for os, der vælger at være medlem af en a-kasse. I en tid, hvor virksomhedslukninger florerer, er der høj risiko for, at mange mennesker må imødese en periode med ledighed. Her træder dagpengesystemet til som det midlertidige forsørgelsesgrundlag, man har betalt til via sit a-kasse-kontingent.

Når man så kommer i job igen, kan genoptjeningsreglerne reelt betyde, at medarbejderen er prisgivet arbejdsgiverens nåde og konjunkturernes bevægelser hele det første år. Det giver en alt for stor usikkerhed for den enkelte ved at forlænge det følelsesmæssige pres, som de fleste oplever ved at være ledig. Det handler jo om folks livsgrundlag. Samtidig giver det en usund og uholdbar skævvridning mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

For mig at se er det en oplagt og konkret opgave for den nye minister at tage fat på, hvad mener du?

Venlig hilsen
Bolette Mohr Sillassen

Vær fleksibel!

Mange ældre ledige har oplevet, at jobmarkedet er helt anderledes, end da de sidst var jobsøgende. De går typisk i gang med at søge et job, der ligner det, de lige har forladt og måske har haft i mange år, og opdager så, at det er svært, fordi de skal konkurrere med en stor gruppe af yngre, nyligt opdaterede ansøgere.

Derfor er det væsentligt, at du analyserer jobmarkedet og ser på, hvor dine kompetencer efterspørges. Der er utallige eksempler på, hvordan ældre ledige har skiftet rolle, fordi de har kunnet se udover de mest oplagte jobmuligheder.

Du skal med andre ord ikke være bange for at skifte branche. Stærk faglighed og erfaring opvejer ofte manglen på branchekendskab.

Det er min generelle erfaring, at fleksibilitet i forhold til jobbet har stor betydning. Det handler om at gå på kompromis. Gør op med dig selv, hvad der reelt er vigtigt for, at du er tilfreds i dagligdagen. Måske har dine værdier og ønsker ændret sig i forhold til tidligere. Er det stadig vigtigt, at have lederansvar? Behøver du en lige så høj løn som tidligere? Hvor vigtigt er det, at arbejdspladsen ligger i nærheden?

Hvor vigtigt er det i øvrigt for dig, hvilken status, der er i dit job? Kan det efterhånden ikke være lige meget?

Jeg kender flere, der ærgrer sig over, at de var ledige for længe, fordi de i starten var for ufleksible i forhold til løn, jobindhold, ansvar, osv.

Hvad siger du? Kan du mærke, at du bliver nødt til at justere dine krav til dit næste job, fordi du konkurrerer med en stor gruppe af unge ansøgere?

Venlig hilsen
Morten Esmann

Forhandl din løn som en mand

Antallet af unge kvindelige ingeniører er støt stigende. Det er de kvindelige ingeniørers tro på sig selv desværre ikke!

I IDA spørger vi hvert år de nybagte ingeniører om blandt andet deres forventninger til mødet med arbejdsmarkedet. Her har vi i flere år set, at de unge kvinders lønforventninger er lavere end deres mandlige studiekammeraters. Og forventningerne bliver indfriet, for i deres første job ender kvinderne med en lavere løn.

Hvorfor får kvinder mindre løn?
Vi ved ikke, om det er flinkeskolen, manglende tro på eget værd eller andet, der gør, at de kvindelige ingeniører gennemsnitligt får 3,5 pct. mindre i løn end de mandlige kolleger. Og det er, når tallet er renset for eksempelvis brancheforskelle og ledelseskompetence.

Men en ting kan ændre billedet, nemlig hvis man forbereder sig grundigt inden sin lønsamtale! Og det uanset om det handler om lønnen i et nyt job, eller lønnen i det nuværende job. IDA har samlet en række gode råd om lønforhandling målrettet kvinder.

Men måske har du også nogen brugbare råd, som andre kan lære noget af?

Forberedelse lønner sig
Lønnen i det allerførste job er særlig vigtig, idet et stort lønefterslæb i første job kan forfølge en ingeniør resten af karrieren. Et af værktøjerne i forberedelsen er, at man som medlem af IDA kan sammenligne sin løn med sine fagfællers i den årlige lønstatistik.

Det er også værd at være opmærksom på, at en lønpakke kan indeholde meget andet end kroner og øre. Det kan eksempelvis være mere efteruddannelse, ekstra ferie- og fridage eller andet, der forhandles om.

Brug forhandlingen til at få job
Som nyuddannet kan det også handle om at få lov til at komme ind i en virksomhed og bevise sin uundværlighed, men der er ikke noget løn at forhandle om. Her kan en mulighed være at aftale en hurtig lønforhandling med arbejdsgiveren, og sørge for at få aftalen skrevet ind i kontrakten. Det giver mulighed for at rette op på lønnen allerede i begyndelsen af ansættelsesforholdet.

I det hele taget er det altid en god idé at kontakte en af IDAs rådgivere og få tjekket kontrakten, inden der kommer underskrift på den.

Husk at være bevidst om dit eget værd – også som kvindelig nyuddannet ingeniør!

Hvilke erfaringer har du med at forhandle løn?

Jytte Hinnerup
Formand for IDAs ligestillingsudvalg