Overkvalificeret eller overerfaren?

I mit seneste indlæg var jeg inde på, hvad du som ansøger kan gøre for at undgå at blive stemplet som overkvalificeret.

Den vej vil jeg gerne gå lidt længere ned ad her, for som kommentarerne tyder på, kan det være en svær disciplin at undersælge sig selv, samtidig med at man gør sig attraktiv. Anders påpeger endda meget forståeligt, at jeg i mit indlæg argumenterer for, at man skal være forsigtig med at føre sig frem, mens jeg i min profilbeskrivelse på bloggen siger ”Du skal blære dig”. 

Som flere påpeger, kan man i virkeligheden nok slet ikke tale om, at være overkvalificeret, for hvordan kan man overhovedet være det? Til gengæld tror jeg, at man kan være overerfaren, og det er en udfordring, man kan lære at håndtere. 

Det er sjældent kvalifikationerne, man falder på, men ens tidligere erfaring.

Min pointe med at underspille lidt, samtidig med at man blærer sig, er at man skal fremhæve lige præcis de ting, arbejdsgiveren er interesseret i at vide noget om, og ikke al den erfaring, der muligvis kan skræmme en arbejdsgiver.

Det kan være nødvendigt at fremhæve dine kompetencer, men nedtone din erfaring. Hvis du virker for erfaren og professionel, bliver du nemt stemplet som overkvalificeret. 

Halina spørger, om det mon ”ville være en god ide at være helt åben omkring det allerede i ansøgningen”. Jeg tror det. I hvert fald i nogle tilfælde kan det være en god ide, at nævne det i ansøgningen for at tage luften ud af spørgsmålet. Men husk stadig at fokusere på, at jobbet er interessant og udfordrende, og ikke mindst at nævne hvorfor. 

Her er mine fem bedste tips til, hvordan du håndterer udfordringen: 

• Fokuser på kompetencer og ikke på titler
  Brug arbejdsgiverens egne ord, f.eks. fra jobopslaget. Du skal vise, at dine kompetencer matcher jobbet, mens du underspiller den erfaring, der ikke har relevans
• Alt med måde
  Du skal vise, at du er den perfekte kandidat til jobbet, men du skal gøre det uden at virke overvældende. Hvis du fokuserer for meget på din erfaring, eller virker for overlegen, kan du virke intimiderende på en måske yngre og mindre erfaren arbejdsgiver
• Vis, at din viden er opdateret
  Nævn eksempler på, hvor du har arbejdet med den seneste teknologi eller været på kursus i moderne teknikker
• Hvad er fordelene ved at ansætte dig?
  Kom med konkrete eksempler på, hvor arbejdsgiveren får gevinst ved at ansætte dig. Hvad er det for nogle konkrete resultater, du kan bidrage med. Gør det både fremadrettet og målrettet
• Tag luften ud af lønspørgsmålet
  Hvis du har en fornemmelse af, at arbejdsgiveren er bange for, at du i længden ikke vil være tilfreds med en lavere løn, end du er vant til, kan du adressere spørgsmålet selv. Du skal gøre det helt klart, at du er fleksibel, og at din tidligere løn ingen rolle spiller. Arbejdsgiveren skal være overbevist om, at du er helt afklaret om lønniveauet.

Jeg er nødt til også at nævne, at jeg i nogle tilfælde godt kan forstå, at arbejdsgiverne tænker, som de gør. Jeg er enig med Otto, der i en kommentar på iak.dk skriver, at erfaring og kvalifikationer ofte tolkes som et udtryk for ambitioner. ”Derfor er det naturligt, at arbejdsgiveren forsøger at sikre sig, at job og ambitioner passer sammen. Derfor vælger arbejdsgivere ofte at fravælge overkvalificerede. Det er surt for de, det går udover, men meget naturligt, at det sker.”

I øvrigt skal du vide, at det ikke har noget med dig og dine kvalifikationer som sådan at gøre, hvis du får prædikatet overkvalificeret. Det handler nok mere om, at du kan så meget, at virksomheden slet ikke kan finde ud af, hvad de skal gøre af dig. Du passer så mange steder, at du er svær at matche med én enkelt stilling.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Overkvalificeret?

Hvad for noget. OVERkvalificeret? Kan man være det? Hvordan kan det være diskvalificerende, at være kvalificeret?

Det var en temmelig vred ingeniør, jeg havde møde med. Heldigvis var han ikke vred på mig, men på den arbejdsgiver, der netop havde givet ham afslag på et spændende job med henvisning til, at de fandt ham overkvalificeret.

Desværre er han ikke den eneste. Hvis man har haft et ansvarsfuldt job som f.eks. leder eller specialist, kan det være svært at finde et nyt job på samme niveau. Hvis man så søger et job med eksempelvis mindre ansvar, vil man ofte få afslag med samme begrundelse som den vrede ingeniør.

Jeg forstår godt, det kan være svært at acceptere, at man kan være så godt kvalificeret til et job, at man ikke kan få det, men jeg kan også godt sætte mig ind i arbejdsgivernes overvejelser.

Virksomheders bekymringer
Virksomheder, der skal ansætte en ny medarbejder, har to væsentlige bekymringer: Kan du klare jobbet og vil du hurtigt søge væk igen? Det første er sjældent en udfordring, hvis du søger nedad, men det andet kan være en svært overkommelig opgave.

Hvis du får at vide, at du er overkvalificeret, så dækker det ofte over, at arbejdsgiveren er bange for, at du ikke vil finde jobbet spændende nok, eller at du ikke kan affinde dig med det lavere ansvarsniveau. De er med andre ord bange for, at du skifter til et andet job ved først givne lejlighed.

I den situation er problemet, at du ikke har formået at overbevise arbejdsgiveren om, at du virkelig gerne vil have jobbet, og ikke har tænkt dig at forlade det igen i nærmeste fremtid. Det er afgørende, at du signalerer, at du har forstået indhold og ansvar i jobbet, og at du er fuldt afklaret om, at du skal arbejde på et andet niveau og sikkert også til en anden løn, end du er vant til. Du skal imidlertid ikke bortforklare, at du søger jobbet, for så indikerer du, at den frygt arbejdsgiveren har, også er din.

At du er afklaret om disse ting er vigtigt, men ikke nok. Du skal også overbevise arbejdsgiveren om, at du har søgt jobbet, fordi det er spændende og udfordrende, og ikke fordi du ”bare skal have et job”.

• Hvad er det ved jobbet, der fik dig til at søge det?
• Hvad motiverer dig ved de arbejdsopgaver, jobbet byder på?

Og lad mig lige her indskyde, at det altså ikke hjælper med formuleringer som ”jeg søger jobbet, fordi det matcher min erfaring og mine interesser”. Forhold dig til jobbet og motiver din interesse!

Udelad unødvendige detaljer fra tidligere stillinger
Lad også være med at fremhæve de mange års erfaring, hvis du har det. Det er kun den relevante erfaring fra de seneste år, der skal nævnes. I din ansøgning er der ingen grund til at fremhæve, at du er leder, hvis det ikke er et lederjob, du søger. Måske skal du skrive teamleder, hvis din forrige stilling var afdelingsleder. Eller hvad med helt at droppe de fine titler i CV og ansøgning og i stedet fokusere på de relevante arbejdsopgaver og –områder, du har haft? Det kan i visse tilfælde være en god ide, at nedtone viden og detaljer fra tidligere stillinger

Specielt yngre chefer kan være nervøse ved at ansætte medarbejdere med mere erfaring end dem selv. Faktisk er det dumt, for det kan være en stor fordel for en leder at have en erfaren medarbejder i sin stab. Så må du jo gøre en indsats for at overbevise din kommende chef om, at du ikke er ude på at stjæle hans eller hendes job.

Har du prøvet at blive fravalgt med begrundelsen: Overkvalificeret? Skriv en kommentar og forklar, hvad du gør ved det.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Professionel sparring eller snyd?

I dag kan vi købe os til næsten alt. Er du utilfreds med udseendet, kan du købe dig til et helt nyt ”look” – hvad end det er nye tænder, nyt hår eller en helt ny krop.

Når vi shopper online, sparer vi både penge og samtidig, køber vi os til mere tid ved at få bragt varerne direkte til døren. Vi undgår indkøbscenterkaoset, bilkøer og at skulle kæmpe om de få parkeringspladser, der måtte være.

Hvorfor skulle man så ikke kunne købe sig til en god jobansøgning, der åbner døren til jobsamtalen?

Det er min erfaring som konsulent, at de fleste mennesker er dygtige til deres job. Men de færreste er eksperter i at sælge sig selv til den personlige jobsamtale eller på skrift. Og det er det, det handler om, når man skriver sin jobansøgning.

Professionel sparring
Jeg opfatter konsulenthuse som tilbyder at forfatte ens ansøgning, som et ekstra servicetilbud, man har mulighed for at købe sig til. Den købte ansøgning er ikke en garanti for, at du lander jobbet, men måske kan det være med til at øge din ”hit-rate”, og hjælpe dig med at komme et skridt tættere på dit karrieremål og åbne døren til jobsamtalen.

Morten Esmann (herefter ME) forholder sig på dette punkt, særdeles kritisk til konsulentbranchen og hans vurdering er, ”at det ikke kan betale sig at få andre til at gøre arbejdet for dig”. Her må jeg desværre være uenig med min kollega. Det er ikke alle som er gode til at formulere sig kort og præcist. Selv om du er højtuddannet og faglig dygtig, er det ikke ensbetydende med, at du er god til brande dig og kan skrive og formulere dig tydeligt på egen hånd.

At udfærdige en målrettet ansøgning, kalder på nogle ekstraordinære kommunikationskompetencer, som man ikke nødvendigvis kan forvente af andre fagspecialister, hvad end du er ingeniør, arkitekt, IT-specialist eller noget andet.  

Derfor synes ME’s refleksioner at være generaliserende og unuancerede, idet han trækker en klar parallel mellem det at købe dig til en fiks og færdig ansøgning, og ikke at tage ansvar for din situation. Jeg mener faktisk, at det er at tage ansvaret for en god ansøgning, alvorligt, når man konsulterer et professionelt kommunikationstilbud.

En ny bølge…
Før i tiden var det mest almindeligt, at man skrev sin egen ansøgning selv. Men i en tid hvor krisen kradser, og der er rift om jobsene, er en velformuleret ansøgning og et godt CV ikke altid tilstrækkeligt til at få ønskejobbet. Der skal mere til. Det handler om at skille sig ud fra mængden ved at målrettet ansøgning & CV til jobbet og tænke “out of box” ved fx at få professionel sparring.

Når man vælger at købe sig til denne service, hvor en konsulent forfatter ens ansøgning, så køber man et produkt, som er skræddersyet efter ens behov. Ansøgningen bliver til efter et længere telefoninterview, hvor konsulenten afdækker personens motivation, kompetencer, behov, match m.m. Derfor deler jeg ikke ME’s holdning om, at ansøgningen bliver upersonlig og er fabrikeret ”på samme måde som en lejlighedssang, hvor det bare er fødselarens navn og alder, der er skiftet ud”. Tværtimod! Konsulenten får netop gennem det personlige interview skabt sammenhæng mellem ansøgning og ansøger.

Der eksisterer meget delte meninger omkring dette emne, da nogle mener, at det er snyd at betale sig til en god jobansøgning. Erfaringer fra udlandet, især USA og England, viser dog, at det er ganske almindeligt at købe sig til en målrettet ansøgning. Måske er dette en ny trend eller bølge som er kommet for at blive. Hvad mener du? Hvad er dine erfaringer på dette område?

Venlig hilsen
Mary Kobia

Er det ok at betale sig til at få skrevet en jobansøgning?

I november kunne man i pressen, blandt andet på dr.dk, læse, at det er blevet mere almindeligt, at jobsøgende betaler sig fra at få skrevet en ansøgning.

”Vi får 50 henvendelser om dagen”, siger en konsulent, der tager 1.950 kroner for at skrive en jobansøgning.

Metoden er typisk, at konsulenten taler med dig i telefonen i en halv times tid, og dagen efter modtager du en fiks og færdig ansøgning.

Jeg har ingen grund til at tro, at de, der lever af at skrive ansøgninger mod betaling, ikke gør det godt, men jeg har en fornemmelse af, at ansøgningerne bliver til på samme måde som en lejlighedssang, hvor det bare er fødselarens navn og alder, der skal skiftes ud. Altså en upersonlig standard.

Tag ansvar og skriv selv
Det er en god ide, at få hjælp fra flere forskellige sparringspartnere, både professionelle og lægmænd. Det kan være svært, at få sat ord på sine kompetencer. Det kan selvfølgelig også være en udfordring, at formulere lige præcis den ansøgning, der rammer plet. Der kan andres øjne være meget værdifulde.

Jeg mener bare ikke, at du skal få andre til at gøre arbejdet for dig. Du skal søge råd, hvor du kan, men du skal selv skrive ansøgningen! Det er et personligt dokument. Risikoen for, at sammenhængen mellem ansøgningen og ansøgeren forsvinder, øges. Det er ikke troværdigt, hvis man møder op til en samtale og slet ikke kan leve op til den ansøgning, man har lavet.

Desuden mener jeg, at en højtuddannet, det kunne være en ingeniør med fem års studier på DTU bag sig, skal kunne skrive og formulere sig på egen hånd. Du kan regne med, at du skal skifte job 4-5 gange i løbet af dit arbejdsliv, så du kan lige så godt lære det!

Du søger et ansvarsfuldt job, ikke? Så tag ansvar og skriv ansøgningen selv!

Genbrug
Hvis du nu går i byggemarkedet og køber en hammer, fordi du skal slå et søm i væggen, kan det være et godt køb. Redskabet er i hvert fald det rigtige, selvom det viser sig, at du måske har en hammer derhjemme i forvejen. Hvis du senere skal skrue en skrue i samme væg, vil du nok ikke bruge din nye hammer, selvom den var dyr. Hver opgave kræver sit værktøj.

Jeg mener der er en reel fare for, at en ansøgning, der har stået dig i små 2.000 kroner, bliver genbrugt til senere ansøgninger. Du bruger hammeren flere gange – også selvom det ikke er det rigtige værktøj.

Jamen, ansøgningen har været dyr, og den god, tænker du. Hvorfor ikke bruge den igen? Fordi forskellige job kræver forskellige ansøgninger. En af de allervæsentligste kvaliteter ved en god ansøgning er, at den er målrettet. Det går fløjten, hvis du ikke skriver selv!

Det kan ikke betale sig
Hvis du går med overvejelser over, om 1950 kroner – og jeg har endda set priser i et højere leje – er penge du vil betale for at få andre til at gøre arbejdet for dig, så tænk lige over, hvorfor du vil gøre det. Har du en oprigtig tro på, at resultatet bliver godt eller betaler du dig fra besværet?

Jeg mener, det er en høj pris for et produkt, som du sagtens kan få hjælp til at lave selv. Det kan ikke betale sig!

Både IAK og andre a-kasser, såvel som de private firmaer, der står for jobcentrenes aktiveringsforløb, tilbyder ganske gratis både kurser og personlig rådgivning. En af de store fordele ved den hjælp, du kan få disse steder, er, at det er hjælp til selvhjælp. Der er ingen, der skriver ansøgningen for dig, men der er mange, der hjælper dig med at gøre det selv.

Er du medlem af IAK kan du f.eks. skrive direkte til IAKs konsulenthus Komplement for at få hjælp til ansøgning, CV, jobsamtale og andre emner relateret til din jobsøgning. Skriv til karriere@komplement.dk.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Respekt for din jobsøgning?

Forleden havde jeg et ledigt medlem til rådighedssamtale, som havde haft en rigtig positiv oplevelse med jobsøgningen, som vi begge var enige om, I andre også skulle høre om.

Rekruttering ala Helsingør Kommune
Han havde søgt et job hos Helsingør Kommune, hvor ansøgningsfristen udløb en fredag kl. 10.00.

Dagen for ansøgningsfristen kl. 11.00 modtog han en mail fra kommunen, hvor de takkede for ansøgningen og informerede om, at de havde fået 22 ansøgninger til jobbet.

Han kom til 1. samtale og fik dagen efter besked om, at de var 7, der var udvalgt til 2. samtale, som ville foregå den følgende onsdag.

Han kom til 2. samtale og fik dagen efter en telefonopringning med besked om, at han desværre ikke havde fået jobbet, men med en udførlig begrundelse af hvorfor, han ikke var gået videre.

Hans konklusion var, at det nærmest var underordnet, at han ikke havde fået jobbet, for selve oplevelsen af at blive behandlet med respekt som arbejdssøgende var så overvældende positivt i forhold til, hvad han ellers havde været udsat for.

Som han sagde: ”Sikke en signalværdi en virksomhed kan få sendt til omverdenen med sådan en positiv behandling af potentielle medarbejdere”.

Hvor svært kan det være?
Ud over at jeg giver manden fuldkommen ret, kom jeg også til at tænke over, hvad det mon er for negative opfattelser og associationer, vi som samfund må have, med det at være arbejdsløs, at det er blevet almindeligt, at Helsingør Kommune er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at det er helt legalt for virksomhederne ikke så meget som at sende en sølle bekræftelse på, at de har modtaget en ansøgning?

Og hvad kan vi selv gøre for at få et mere positivt syn på hullerne i CV’et?

Jeg tror, det bl.a. handler om, at vi har en stor del af vores personlige identitet hægtet op på en arbejdsfunktion, og derfor mister vi for hurtigt overskuddet og selvværdet, når vi bliver ”prikket”?

Hønen eller ægget?
Og så tror jeg også på, at tanker er selvforstærkende. Jo mindre vi mener, vi er værd som ledige, jo mere vil dette blive bekræftet af omverdenen, og derfor også af de kommende arbejdspladser rundt omkring i landet, der åbenbart ikke ser et behov for at reflektere over den signalværdi, de sender til potentielle medarbejdere…(endnu)?

Hvad mener du?

Venlig hilsen
Karina Weidner

Bruger du Google+ i din jobsøgning?

De sidste uger er der skrevet meget om LinkedIn her på bloggen, men hvad med det nyeste, nemlig Google+, kan det ikke bruges til noget i jobsøgningen?

Mange, måske også dig, kom på Google+ i sommer, hvor hypen omkring det var stor. Hvad er der egentlig sket siden? Når jeg kigger på min egen Google+ profil, må jeg konstatere, at det primært er dem jeg følger fra sociale medier-verdenen, som stadig er aktive. Cirklerne til venner, familie og bekendte er der ikke sket meget opdatering i siden august-september, og selv har jeg heller ikke været særligt meget på.

Google + er nok stadig så meget i en opstartsfase, at det er svært at vide, hvad det reelt kan bruges til også i forhold til jobsøgning, men jeg håber at I derude, har nogle bud på det alligevel.

Cirklerne på Google+
En af de ting, som adskiller google+ fra andre sociale netværk er muligheden for at gruppere sine relationer i cirkler.

På Google+ behøver dem du har tilføjet til dine cirkler ikke at tilføje dig også, og de får ikke at vide hvilken cirkel, du har tilføjet dem til, men de kan se, at du følger dem.
Men hvem er det egentlig relevant at tilføje til sine cirkler for at være på omgangshøjde i forhold til jobsøgning?

Du kan søge efter interessante profiler at tilføje til dine cirkler ved at søge efter emner, som du forestiller dig, at relevante personer vil skrive om, fx rekruttering, headhunting eller lign. På den måde kan du måske finde frem til dem, og holde øje med om de fx skulle opslå stillinger på deres profil.

Hvis du vil gøre dig håb om, at de også vil følge dig skal du gøre dig interessant for dem, ved at gøre noget ud af din profil og bruge mulighederne strategisk i forhold til jobsøgning.

Senere på ugen vil jeg komme ind på, hvad du kan gøre for at gøre din Google+ profil egnet til jobsøgning.

Jeg vil meget gerne høre, om du har nogen erfaringer med cirklerne som redskab i jobsøgningen, kan de bruges smart?

Venlig hilsen
Gitte Skydsbæk Hansen

Mange besøg på min profil

Siden jeg er begyndt at arbejde indgående med min LinkedIn-profil, er der rigtig mange, der har besøgt min profil.

Jeg ved ikke, om det er fordi, at folk har læst mine blogindlæg og er interesseret i at vide, hvem jeg er, eller om de er interesseret i min faglighed… men uanset hvad, kan jeg konstatere, at der er rigtige mange, der har set min profil, siden jeg er begyndt at været aktiv på LinkedIn.

Jeg har ikke fået nogle direkte henvendelser endnu via LinkedIn, men det regner jeg da helt sikkert med… (-:

Anbefalinger på LinkedIn
I mandags skrev jeg om, at jeg ikke kunne få folk til at skrive en anbefaling til mig – personer som ellers har indvilliget i at gøre det.
 
Nu har jeg taget skridtet og kontaktet personerne telefonisk for at høre, hvad der forhindrer dem i at skrive en anbefaling. Det svar, jeg fik, var, at de bare har for travlt til overhovedet at gå ind på LinkedIn… og ja…hvad skal man også på LinkedIn, når man er i arbejde…?
 
Hvordan udvider du dit netværk med helt ”ukendte” kontakter?
Som jeg også beskrev i mandags, er jeg i gang med at udvide mit LinkedIn-netværk. Nu har jeg taget det skridt, at invitere folk, jeg ikke kender, men som jeg synes, er interessante.

Jeg har fundet ud af, at der er en let og uformel måde, man kan udvide sit netværk på. Det er ved at gå ind på den profil, man ønsker at invitere og så kan man se hvem fra ens netværk, der kender denne profil. Dvs.

-> gå ind til den profil du kender -> find den “ukendte” profil, som du ønsker at invitere -> tryk på “connect” -> og så er invitationen sendt af sted uden dikkedarer!

Men jeg vil gerne høre, hvordan du udvider dit netværk, hvis du reelt ikke kender personen?

Venlig hilsen
Rosa Tran

LinkedIn applikationer – et godt værktøj til at brande sig selv

Mit navn er Ednan Sarwar og jeg er uddannet Eksportingeniør. I den seneste tid har jeg undersøgt, hvordan man kan bruge LinkedIn i forbindelse med jobsøgning. Jeg vil forsøge at dele mine strategier og erfaringer, så du forhåbentlig også kan få gavn af dem i din jobsøgning.

Branding på nettet
Jeg er af den opfattelse, at man i dag skal have en synlig tilstedeværelse på nettet – dette gælder i særdeleshed jobsøgende.

Det har altid været en fordel, hvis man har været god til at brande sig selv og under disse krisetider, er det blevet en nødvendighed. Det lyder måske en smule pimpet, men det ændrer ikke ved det faktum, der fortæller os, at ledigheden er høj og stadig stigende. Høj ledighed er lig med flere ansøgere – det er her, at branding skal give en hjælpende hånd, så man kan skille sig ud fra mængden.

Et afgørende skridt
Branding på nettet er selvfølgelig nemmere sagt end gjort men ved at have en LinkedIn profil, så er man allerede godt i gang. Det skal ikke komme bag på nogen, at mange HR folk googler ansøgere på nettet. Har man en LinkedIn profil, kan man være sikker på, at det er noget af det første, der dukker op. Det er måske det første skridt på vejen og også et afgørende skridt.

LinkedIn Applikationer
De skrappe vil nu sikkert sige: ”Jamen når du har en LinkedIn profil som alle de andre i dag, så har du jo ikke adskilt dig på nogen måde”. Mit svar: ”Godt set”. Betyder det så, at vi er tilbage, hvor vi startede? Det kommer helt an på, hvordan du har valgt at opbygge din profil. Gør du noget som alle andre ikke gør – eller mange ikke gør. Her tænker jeg specifikt på den mulighed LinkedIn giver dig til at tilføje applikationer – alt fra wordpress til google presentations.

Jeg holder mig ajour med min branche
Jeg har under min profil tilføjet min wordpress blog og i den nærmeste fremtid, vil jeg også tilføje relevante power point præsentationer vha. google presentations.

Formålet med dette er selvfølgelig at vise eksempelvis HR folk, der kommer forbi min profil, at jeg er engageret med alt det relevante indenfor mit felt. De skal vide, at mine antenner er ude, og at jeg har fingeren på pulsen. Dette er blandt andet min måde at brande mig på igennem LinkedIn.

Hvilke LinkedIn-applikationer bruger du til at brande dig selv?

Venlig hilsen
Ednan Sarwar

Vejen til chokoladen…

Så lykkedes det! Hvor har jeg længtes efter at kunne sige dette, og så lykkedes det endda inden for et halvt år. Først havde jeg overbevist mig selv om, at min ledighed da maksimalt skulle vare tre måneder, men jeg blev hurtigt klogere.

Nu hvor jeg er i job igen og tænker tilbage på min ledighedsperiode, så er det absolut en periode i mit liv jeg ikke ville have været foruden.

Jeg blev ledig den 1. april 2011 efter at have arbejdet som videnskabelig assistent inden for fødevaremikrobiologi, og de første tanker i ledighedsperioden gik meget med at få styr på, hvad jeg egentlig gerne ville arbejde med og som.

Som akademiker følte jeg, at det var svært at sætte en stillingsbetegnelse på mit ønske job. Jeg kom meget tidligt i min ledighedsperiode i kontakt med en coach fra Komplement, og blev i løbet af fem samtaler spredt over hele ledighedsperioden mere og mere klar på hvad jeg ville, fik fokus på mine styrker, fik vendt begrænsninger til muligheder, og fik virkelig arbejdet med mig selv.

Fokus på virksomhedens behov
Jeg fik især banket fast, at et NEJ – et afslag, om det er fra en ansøgning eller en samtale – skal tolkes som et skridt på vejen mod et JA.

Det gav mig meget motivation, og det betød at jeg tog jobsamtalerne som en succesoplevelse, for ligegyldigt udfaldet var det et skridt i den rigtige retning. Succeserne huskede jeg at fejre, og det gav også blod på tanden i forbindelse med at blive ved.

Jeg fulgte samtidig et 6 ugers kursus i salgspsykologi med henblik på at blive en bedre sælger i forbindelse med at sælge mig selv i ansøgninger og til jobsamtaler. Gennem dette kursus blev min motivation for at blive ved yderligere forstærket, da jeg lærte at sætte fokus på virksomhedernes behov i ansøgningerne, og det gav pote i forbindelse med at blive kaldt til samtaler.

Kurset fik mig også til at sætte fokus på mine egne overbevisninger og vigtigheden af støttende overbevisninger, mens jeg gennem coachsamtalerne også fik arbejdet med hæmmende overbevisninger og hvorvidt der er beviser for disse – hvilket jeg fandt ud af, at der sjældent er.

To jobtilbud på én gang
En ledighedsperiode fyldt med selvudvikling, og sidst i august 2011 står jeg en dag med to jobtilbud på en gang – så var det jo bare at vælge. Dagen efter startede jeg i min nye stilling som produktionstekniker hos TOMS gruppen A/S – et job med ønsket faglighed, spændende udfordringer, søde kollegaer og et velfortjent stykke chokolade i munden.

Venlig hilsen
Julie Boeck Ogstrup
30 år, Cand. scient human ernæring

Skal der et billede på dit CV, eller hvad?

Et af de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet, er, om man skal have et billede i CV’et. For det meste er mit svar ganske enkelt: Hvad synes du selv?

Jeg mener ikke, at man kan opstille en gylden regel, som alle kan følge. Først og fremmest må det være et spørgsmål om, hvad den enkelte jobsøger selv er mest fortrolig med. Har du et godt og vellignende billede, som du selv mener, giver et godt og realistisk indtryk af dig, synes jeg, at det er en god ide at tage det med i CV’et.

Hvis du på den anden side ikke synes, du viser dit sande jeg på billeder, er det måske en ide, at undlade det.

Grunde til at undlade billedet
På Jobindex.dk har der i første halvdel af oktober været en god debat om netop dette emne.

Jobindex’ direktør Kaare Danielsen lagde ud med at mene, at et billede er overflødigt. Hans pointe var, at hvis man udelader billedet, er der en ting mindre at blive sorteret fra på, og dermed vil der komme mere fokus på de egentlige kompetencer. Det synspunkt har afstedkommet mange kommentarer.

Det eneste, man definitivt kan udlede af debatten er, at der – som en skriver – er lige så mange meninger om emnet, som der er meninger om, hvordan et CV ellers skal ud. Men derudover er kommentarerne i den grad delte.

Nogle er enige med Kaare Danielsen. Først og fremmest er det vel, som en skriver, kvalifikationerne, der tæller. Og når det anbefales, at sætte et neutralt billede i CV’et, mener en anden, er det slet ikke er muligt. Man kan som ansøger ikke vide, hvordan et billede opfattes af modtageren – kun hvordan det er tænkt af afsenderen. Derfor er fleres synspunkt, at billedet kan gøre mere skade end gavn, hvis man sender et andet signal, end det man har planlagt.

Værdien af et enkelt og neutralt billede
Vi kommer dog ikke uden om, at de fleste kommentarer anbefaler et billede. ”Sæt et enkelt og neutralt billede ind i CV’et. Her vil det fungere som fakta om ansøgeren, på lige fod med resultater, historik, uddannelse og interesser”, som en læser mener.

En rekrutteringsansvarlig skriver, at det er så almindeligt med et billede, at hun spekulerer på, hvorfor ”de resterende ikke har billede på”. Samme person skriver, at hun ikke bruger billedet til at vurdere ansøgerne ud fra ”skønhed, men snarere smil, almindelighed og sundhed”.

Mange er inde på, at et billede kan gøre det nemmere, at komme ud over kanten. ”Et billede med bare et lille smil virker fantastisk – uanset udseende”.

Som jeg sidder og skriver dette, kommer jeg til at tænke på, at flere og flere arbejdsgivere jo alligevel bruger LinkedIn, Facebook og andre fora på internettet, hvor man kan finde billeder af os. Og det er ikke altid de mest flatterende af slagsen. Hvis man sætter et billede i sit CV kan man i langt højere grad styre, hvad det er for et billede, arbejdsgiveren ser. Men i sidste ende vil jeg mene som læseren, der skriver, at i sidste ende ”gør jeg det, jeg har mest tiltro til”.

Hvad er dit synspunkt? Billede eller ej?

Venlig hilsen
Morten Esmann