Jobsamtalen – du bestemmer selv indholdet!

En jobsamtale er netop, hvad man kalder den: en samtale.

Alligevel er der mange jobsøgende, der forventer et interview, hvor arbejdsgiveren spørger og ansøgeren svarer. De glemmer, at de selv kan få indflydelse på, hvad samtalen skal handle om.

Filmen herunder  handler om, hvordan du får indflydelse på jobsamtalens temaer ved at præsentere dig målrettet og karakteristisk.

Hvad gør du for at sætte dagsordenen til en jobsamtale?

Venlig hilsen
Morten Esmann

►

Løntilskud med succes

Jeg blev færdig med min civilingeniør-uddannelse i urban design i sommer og har her indtil starten af januar gået ledig og søgt med lys og lygte efter et job.

Det var gennem mit jobcenter, jeg første gang rigtig stiftede bekendtskab med begrebet ’løntilskudsstilling’, hvorefter jeg begyndte at søge en masse uopfordrede løntilskudsstillinger hos det offentlige, da jeg ikke havde været ledig længe nok til at kunne søge hos private virksomheder.

Jeg tænkte, at det bare gjaldt om at komme ud og få noget erfaring, også selvom det ikke rigtig lige ville give mig noget økonomisk.

På baggrund af en uopfordret ansøgning, som var godt timet, blev jeg efter kun kort tids søgen indkaldt til samtale hos Københavns Kommunes Center for Bydesign i Teknik- og miljøforvaltningen, hvorefter jeg fik tilbudt løntilskudsstillingen. 

Det har virkelig været en god oplevelse at starte i mit løntilskud! Følelsen af at være i gang igen får virkelig det økonomiske aspekt til at stå meget i baggrunden, hvilket jeg ellers tænkte en del over, inden jeg startede.

Jeg er blevet del af en vildt spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor folk har taget utrolig godt imod mig, hvor jeg lærer sindssygt meget, og hvor min indsats og kunnen bliver højt værdsat. At stå op hver morgen til et arbejde, som omhandler det, jeg kan og brænder for, er en fantastisk og befriende følelse – så er det bare om at få gjort mig helt uundværlig (-:

Jeg kan i hvert fald stærkt anbefale løntilskud, da det giver en masse erfaring. Det er bare med at komme derud og søge en masse uopfordret – og man ved jo aldrig, hvad det kan føre med sig.

Venlig hilsen
Line

På løntilskud i Købehavns Kommune

Mine erfaringer med løntilskudsstilling i byfornyelsen, Center for Bydesign, Københavns Kommune

Som nyuddannet arkitekt opdagede jeg, hvor svært det egentlig kan være at trænge ind på arbejdsmarkedet i disse tider, endda bare det at få en virksomhedspraktik i hus kræver blod, sved og tårer.

Så da jeg på baggrund af en tidligere ansøgning blev kaldt til samtale som én ud af 4 og blev tilbudt et løntilskud hos Center for Bydesign, var det en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til, og en mulighed for at høste noget erfaring og opbygge et netværk, som er alfa omega i min branche.

Mit løntilskud blev efterfulgt af en mindre 3 måneders projektansættelse, dog er jeg igen ledig, men med langt større indsigt og kendskab til den kommunale del af arkitektverdenen, og med erfaring på mit CV.  Samtidig har det kastet en del ansættelsessamtaler af sig, dog uden det sidste held, og ofte med bemærkningen om ikke tilstrækkelig dokumenteret erfaring, men ellers med gode og positive tilbagemeldinger.

En god oplevelse at være i løntilskud
Løntilskuddet har været en positiv oplevelse. Jeg synes jeg blev taget godt imod i afdelingen og mødt med spændende og relevante opgaver med ansvar og udviklingsmuligheder og netværk. Jeg ved samtidig, at der er blevet sat stor pris på det arbejde og de opgaver, jeg har udført, og at det ikke blot har været ligegyldige opgaver, men opgaver der har været vigtige og i mit tilfælde fremadrettede muligheder, både for mig men også for Center for Bydesign.

Virksomhedspraktik og løntilskud kan efter min mening bestemt være vejen til ordinær ansættelse, men jeg tror, at det er vigtigt, at betragte det som en mulighed for at lære og tilegne sig viden, da det er langt fra givet, at det ender med ansættelse. En forventning herom kan være en farlig indgangsvinkel, i hvert fald i det offentlige, men foruden denne tror jeg, at det kan være gode lærepenge givet ud, men det kommer an på stedet, ens egen person og situation.

Venlig hilsen
Kim Guldmand Ewers

Job med løntilskud i en kommunal virksomhed

Mine erfaringer med at arbejde i et job med løntilskud har overvejende være positive og jeg anbefaler, at du prøver det, hvis du er kørt fast i jobsøgningen.

I starten var det selvfølgelig hårdt at skulle arbejde 37 timer, søge job og få en ny hverdag med børn osv. til at hænge sammen. Men samtidig fik jeg rigtig meget positiv energi af at føle, at jeg ydede en meningsfyldt arbejdsindsats og var del af en arbejdsgruppe.

Den daglige kontakt med andre mennesker, er noget, som jeg har savnet utrolig meget i den tid, hvor jeg havde været ledig.

Mine ansøgninger er blevet mere specifikke
Den største fordel for mig ved at være i job med løntilskud har været, at jeg har fået en masse erfaring inden for mit arbejdsområde. Denne erfaring har styrket mine jobsøgninger på flere områder. Især er det blevet nemmere at skrive ansøgninger, som er mere specifikke i forhold til den arbejdserfaring, der efterspørges. Jeg har også fået opdateret min viden om, hvad der foregår inden for mit arbejdsområde og inden for lovgivningen på området.

Et større netværk
Derudover har jeg fået udvidet mit netværk med kollegaer, arbejdsrelaterede kontakter samt kollegaers netværk, hvilket har givet mig mere mulighed for sparring omkring min jobsøgning.

En af de mest positive ting som jeg personligt har fået ud af at være i job med løntilskud er, at det har styrket mit selvværd enormt. Især fordi der har været stor respekt omkring min arbejdsindsats, og jeg er blevet behandlet som en ligeværdig kollega.  Det har betydet rigtig meget i forhold til at kunne holde modet oppe og beholde troen på, at det nok skal lykkedes at få et job.

Hvordan kom jeg i job med løntilskud?
Faktisk startede jeg med at søge om job med løntilskud under et jobsøgningskursus. Sammen med en jobkonsulent ringede jeg rundt til en række offentlige virksomheder og forhørte mig om muligheden for at komme i job med løntilskud. Efter aftale sendte jeg så nogle ansøgninger afsted og blev til mit held indkaldt til samtale hurtigt.

Samtalen forløb positivt, og jeg blev tilbudt job med løntilskud. Først i et halvt år og derefter blev det forlænget til et år.

Jeg har desværre stadigvæk ikke fået en fast stilling, men jeg bliver indkaldt til flere samtaler end før.

Venlig hilsen

Trine Scheving
Civilingeniør, miljø
40 år.

Overkvalificeret eller overerfaren?

I mit seneste indlæg var jeg inde på, hvad du som ansøger kan gøre for at undgå at blive stemplet som overkvalificeret.

Den vej vil jeg gerne gå lidt længere ned ad her, for som kommentarerne tyder på, kan det være en svær disciplin at undersælge sig selv, samtidig med at man gør sig attraktiv. Anders påpeger endda meget forståeligt, at jeg i mit indlæg argumenterer for, at man skal være forsigtig med at føre sig frem, mens jeg i min profilbeskrivelse på bloggen siger ”Du skal blære dig”. 

Som flere påpeger, kan man i virkeligheden nok slet ikke tale om, at være overkvalificeret, for hvordan kan man overhovedet være det? Til gengæld tror jeg, at man kan være overerfaren, og det er en udfordring, man kan lære at håndtere. 

Det er sjældent kvalifikationerne, man falder på, men ens tidligere erfaring.

Min pointe med at underspille lidt, samtidig med at man blærer sig, er at man skal fremhæve lige præcis de ting, arbejdsgiveren er interesseret i at vide noget om, og ikke al den erfaring, der muligvis kan skræmme en arbejdsgiver.

Det kan være nødvendigt at fremhæve dine kompetencer, men nedtone din erfaring. Hvis du virker for erfaren og professionel, bliver du nemt stemplet som overkvalificeret. 

Halina spørger, om det mon ”ville være en god ide at være helt åben omkring det allerede i ansøgningen”. Jeg tror det. I hvert fald i nogle tilfælde kan det være en god ide, at nævne det i ansøgningen for at tage luften ud af spørgsmålet. Men husk stadig at fokusere på, at jobbet er interessant og udfordrende, og ikke mindst at nævne hvorfor. 

Her er mine fem bedste tips til, hvordan du håndterer udfordringen: 

• Fokuser på kompetencer og ikke på titler
  Brug arbejdsgiverens egne ord, f.eks. fra jobopslaget. Du skal vise, at dine kompetencer matcher jobbet, mens du underspiller den erfaring, der ikke har relevans
• Alt med måde
  Du skal vise, at du er den perfekte kandidat til jobbet, men du skal gøre det uden at virke overvældende. Hvis du fokuserer for meget på din erfaring, eller virker for overlegen, kan du virke intimiderende på en måske yngre og mindre erfaren arbejdsgiver
• Vis, at din viden er opdateret
  Nævn eksempler på, hvor du har arbejdet med den seneste teknologi eller været på kursus i moderne teknikker
• Hvad er fordelene ved at ansætte dig?
  Kom med konkrete eksempler på, hvor arbejdsgiveren får gevinst ved at ansætte dig. Hvad er det for nogle konkrete resultater, du kan bidrage med. Gør det både fremadrettet og målrettet
• Tag luften ud af lønspørgsmålet
  Hvis du har en fornemmelse af, at arbejdsgiveren er bange for, at du i længden ikke vil være tilfreds med en lavere løn, end du er vant til, kan du adressere spørgsmålet selv. Du skal gøre det helt klart, at du er fleksibel, og at din tidligere løn ingen rolle spiller. Arbejdsgiveren skal være overbevist om, at du er helt afklaret om lønniveauet.

Jeg er nødt til også at nævne, at jeg i nogle tilfælde godt kan forstå, at arbejdsgiverne tænker, som de gør. Jeg er enig med Otto, der i en kommentar på iak.dk skriver, at erfaring og kvalifikationer ofte tolkes som et udtryk for ambitioner. ”Derfor er det naturligt, at arbejdsgiveren forsøger at sikre sig, at job og ambitioner passer sammen. Derfor vælger arbejdsgivere ofte at fravælge overkvalificerede. Det er surt for de, det går udover, men meget naturligt, at det sker.”

I øvrigt skal du vide, at det ikke har noget med dig og dine kvalifikationer som sådan at gøre, hvis du får prædikatet overkvalificeret. Det handler nok mere om, at du kan så meget, at virksomheden slet ikke kan finde ud af, hvad de skal gøre af dig. Du passer så mange steder, at du er svær at matche med én enkelt stilling.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Overkvalificeret?

Hvad for noget. OVERkvalificeret? Kan man være det? Hvordan kan det være diskvalificerende, at være kvalificeret?

Det var en temmelig vred ingeniør, jeg havde møde med. Heldigvis var han ikke vred på mig, men på den arbejdsgiver, der netop havde givet ham afslag på et spændende job med henvisning til, at de fandt ham overkvalificeret.

Desværre er han ikke den eneste. Hvis man har haft et ansvarsfuldt job som f.eks. leder eller specialist, kan det være svært at finde et nyt job på samme niveau. Hvis man så søger et job med eksempelvis mindre ansvar, vil man ofte få afslag med samme begrundelse som den vrede ingeniør.

Jeg forstår godt, det kan være svært at acceptere, at man kan være så godt kvalificeret til et job, at man ikke kan få det, men jeg kan også godt sætte mig ind i arbejdsgivernes overvejelser.

Virksomheders bekymringer
Virksomheder, der skal ansætte en ny medarbejder, har to væsentlige bekymringer: Kan du klare jobbet og vil du hurtigt søge væk igen? Det første er sjældent en udfordring, hvis du søger nedad, men det andet kan være en svært overkommelig opgave.

Hvis du får at vide, at du er overkvalificeret, så dækker det ofte over, at arbejdsgiveren er bange for, at du ikke vil finde jobbet spændende nok, eller at du ikke kan affinde dig med det lavere ansvarsniveau. De er med andre ord bange for, at du skifter til et andet job ved først givne lejlighed.

I den situation er problemet, at du ikke har formået at overbevise arbejdsgiveren om, at du virkelig gerne vil have jobbet, og ikke har tænkt dig at forlade det igen i nærmeste fremtid. Det er afgørende, at du signalerer, at du har forstået indhold og ansvar i jobbet, og at du er fuldt afklaret om, at du skal arbejde på et andet niveau og sikkert også til en anden løn, end du er vant til. Du skal imidlertid ikke bortforklare, at du søger jobbet, for så indikerer du, at den frygt arbejdsgiveren har, også er din.

At du er afklaret om disse ting er vigtigt, men ikke nok. Du skal også overbevise arbejdsgiveren om, at du har søgt jobbet, fordi det er spændende og udfordrende, og ikke fordi du ”bare skal have et job”.

• Hvad er det ved jobbet, der fik dig til at søge det?
• Hvad motiverer dig ved de arbejdsopgaver, jobbet byder på?

Og lad mig lige her indskyde, at det altså ikke hjælper med formuleringer som ”jeg søger jobbet, fordi det matcher min erfaring og mine interesser”. Forhold dig til jobbet og motiver din interesse!

Udelad unødvendige detaljer fra tidligere stillinger
Lad også være med at fremhæve de mange års erfaring, hvis du har det. Det er kun den relevante erfaring fra de seneste år, der skal nævnes. I din ansøgning er der ingen grund til at fremhæve, at du er leder, hvis det ikke er et lederjob, du søger. Måske skal du skrive teamleder, hvis din forrige stilling var afdelingsleder. Eller hvad med helt at droppe de fine titler i CV og ansøgning og i stedet fokusere på de relevante arbejdsopgaver og –områder, du har haft? Det kan i visse tilfælde være en god ide, at nedtone viden og detaljer fra tidligere stillinger

Specielt yngre chefer kan være nervøse ved at ansætte medarbejdere med mere erfaring end dem selv. Faktisk er det dumt, for det kan være en stor fordel for en leder at have en erfaren medarbejder i sin stab. Så må du jo gøre en indsats for at overbevise din kommende chef om, at du ikke er ude på at stjæle hans eller hendes job.

Har du prøvet at blive fravalgt med begrundelsen: Overkvalificeret? Skriv en kommentar og forklar, hvad du gør ved det.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Brancheskift eller karriereskift?

Overvejer du at søge nye udfordringer og foretage et brancheskift inden for ingeniørområdet? Eller måske går du med tankerne om at foretage et karriereskift, hvor du helt skifter jobfunktion, og bevæger dig uden for ingeniørområdet?

Mit råd til dig er, spring ud i det. Tag chancen og fokuser på, hvad du kan tilbyde en potentiel arbejdsgiver!

Top 9 årsager til at danskerne skifter job
Selv om vi befinder os i en lavkonjunkturperiode, så er der konstant rotation på jobmarkedet. En undersøgelse om jobsøgning, som Jobzonen.dk gennemførte i 2011 i samarbejde med FDIM og Megafon viser, at ca. hver 5. dansker foretager et jobskift i løbet at et år. Det svarer ugentlig til, at 10.000 får nye kolleger og opgaver.

Undersøgelsen peger på, at den største bevæggrund til, at danskerne søger væk fra deres job og over i et nyt, er, at de savner udfordringer i deres nuværende arbejde.

Top 9 årsager til at danskerne skifter job:

1. Nye udfordringer
2. Kompetencer udnyttes ikke
3. Vil kunne få bedre løn andre steder
4. Mit job er blevet for kedeligt
5. Utilfreds med chef
6. Dårligt psykisk arbejdsmiljø
7. Nyt job vil gavne min karriere
8. Har været i mit job for længe
9. Mit arbejde ligger for langt væk

Når det kommer til stykket kan det være nemmere at foretage et brancheskift end et karriereskift. For når du søger et lignende job i en anden branche, har du mulighed for at brande og sælge dig selv på de kompetencer, du har erhvervet i gennem dit nuværende job – ergo besidder du allerede en masse plusser, som en potentiel arbejdsgiver vil finde attraktive.

En anden fordel i langt de fleste tilfælde vil være, at du kan ”performe” fra dag et. Arbejder du fx som IT-konsulent i en produktionsvirksomhed, vil et skift til et lignende job i medicinalbranchen være ensbetydende med et brancheskift. Mine fire bedste råd til dig, der ønsker at foretage brancheskift er:

1. Kend dit produkt
   Dit produkt = Dine kompetencer + kvalifikationer + resultater
   Kend din markedsværdi og virksomhedens behov så godt som muligt
2. Virksomheden vil have fordele
   Kortlæg hvilke fordele og fordeles fordele dine produkter har
   I starten kan virksomheden måske virke totalt ligeglad med dit produkt. Vær opmærksom på, at virksomhederne lægger vægt på helt andre ting ved dit produkt end du gør. De vil kun vide hvilke fordele DE har af at købe netop dit produkt
3. Indvendinger
   Gør dig klar hvilke indvendinger virksomhederne har på dit produkt og find gode svar på hver enkel af dem
   Jo bedre du kender virksomhedens indvendinger, jo bedre kan du svare på dem
4. Få det gjort
   Ring til virksomhederne, besøg dem, skriv til dem – gør noget. Jo mere du gør, jo flere resultater får du
   Hvis det var nemt, ville alle gøre det. Den eneste grund til det virker svært, er fordi det er nyt, angstprovokerende eller måske akavet

De fleste vil allerhelst have at en potentiel arbejdsgiver kommer til dem. Den illusion skal du aflive, hvis du vil gøre opmærksom på din markedsværdi. Dit talent, dit produkt og din ide kan være den bedste i verden, men uden daglig træning kan du ikke forvente succes. Det kræver øvelse, øvelse og øvelse uanset, hvor talentfuld du er.

Venlig hilsen
Mary K. Kobia

Professionel sparring eller snyd?

I dag kan vi købe os til næsten alt. Er du utilfreds med udseendet, kan du købe dig til et helt nyt ”look” – hvad end det er nye tænder, nyt hår eller en helt ny krop.

Når vi shopper online, sparer vi både penge og samtidig, køber vi os til mere tid ved at få bragt varerne direkte til døren. Vi undgår indkøbscenterkaoset, bilkøer og at skulle kæmpe om de få parkeringspladser, der måtte være.

Hvorfor skulle man så ikke kunne købe sig til en god jobansøgning, der åbner døren til jobsamtalen?

Det er min erfaring som konsulent, at de fleste mennesker er dygtige til deres job. Men de færreste er eksperter i at sælge sig selv til den personlige jobsamtale eller på skrift. Og det er det, det handler om, når man skriver sin jobansøgning.

Professionel sparring
Jeg opfatter konsulenthuse som tilbyder at forfatte ens ansøgning, som et ekstra servicetilbud, man har mulighed for at købe sig til. Den købte ansøgning er ikke en garanti for, at du lander jobbet, men måske kan det være med til at øge din ”hit-rate”, og hjælpe dig med at komme et skridt tættere på dit karrieremål og åbne døren til jobsamtalen.

Morten Esmann (herefter ME) forholder sig på dette punkt, særdeles kritisk til konsulentbranchen og hans vurdering er, ”at det ikke kan betale sig at få andre til at gøre arbejdet for dig”. Her må jeg desværre være uenig med min kollega. Det er ikke alle som er gode til at formulere sig kort og præcist. Selv om du er højtuddannet og faglig dygtig, er det ikke ensbetydende med, at du er god til brande dig og kan skrive og formulere dig tydeligt på egen hånd.

At udfærdige en målrettet ansøgning, kalder på nogle ekstraordinære kommunikationskompetencer, som man ikke nødvendigvis kan forvente af andre fagspecialister, hvad end du er ingeniør, arkitekt, IT-specialist eller noget andet.  

Derfor synes ME’s refleksioner at være generaliserende og unuancerede, idet han trækker en klar parallel mellem det at købe dig til en fiks og færdig ansøgning, og ikke at tage ansvar for din situation. Jeg mener faktisk, at det er at tage ansvaret for en god ansøgning, alvorligt, når man konsulterer et professionelt kommunikationstilbud.

En ny bølge…
Før i tiden var det mest almindeligt, at man skrev sin egen ansøgning selv. Men i en tid hvor krisen kradser, og der er rift om jobsene, er en velformuleret ansøgning og et godt CV ikke altid tilstrækkeligt til at få ønskejobbet. Der skal mere til. Det handler om at skille sig ud fra mængden ved at målrettet ansøgning & CV til jobbet og tænke “out of box” ved fx at få professionel sparring.

Når man vælger at købe sig til denne service, hvor en konsulent forfatter ens ansøgning, så køber man et produkt, som er skræddersyet efter ens behov. Ansøgningen bliver til efter et længere telefoninterview, hvor konsulenten afdækker personens motivation, kompetencer, behov, match m.m. Derfor deler jeg ikke ME’s holdning om, at ansøgningen bliver upersonlig og er fabrikeret ”på samme måde som en lejlighedssang, hvor det bare er fødselarens navn og alder, der er skiftet ud”. Tværtimod! Konsulenten får netop gennem det personlige interview skabt sammenhæng mellem ansøgning og ansøger.

Der eksisterer meget delte meninger omkring dette emne, da nogle mener, at det er snyd at betale sig til en god jobansøgning. Erfaringer fra udlandet, især USA og England, viser dog, at det er ganske almindeligt at købe sig til en målrettet ansøgning. Måske er dette en ny trend eller bølge som er kommet for at blive. Hvad mener du? Hvad er dine erfaringer på dette område?

Venlig hilsen
Mary Kobia

Pimp din google+ profil til jobsøgning

Hvis du som jobsøgende har en google+ profil, kan du ligeså godt prøve at få det optimale ud af den i forhold til din jagt på et nyt job.

Jeg vil påstå, at det er muligt via din google+ profil at gøre ”dit brand” stærkere.

Gør noget ud af profilen
Når du udfylder din profil, så gør noget ud af det. Fortæl de ting, som det er vigtigt, at en potentiel ny arbejdsgiver finder ud af om dig. Gør det kort og præcist i den linje, som står under dit navn på din profil. Teksten bliver vist, når andre kører curseren henover dit navn eller billede, så den fungerer som en slags visitkort på google+.

Når du udfylder din profil skriver du selvfølgelig også, hvad du tidligere har beskæftiget dig med, hvordan man kan kontakte dig, og måske pimper du lidt ekstra ved at tilføje nogle billeder, som siger noget om dig.  Du kan også med fordel sætte et link ind til din LinkedIn-profil og tilføje links til noget, du har arbejdet med – det kunne fx være en artikel, du har skrevet, et projekt du har ledet eller lign.

Har du lavet nogle videoer, som illustrerer hvad du kan, eller som drejer sig om et projekt, du har været med i, så kan du også lægge dem på din profil. 

Og sørg så for at profilen er synlig i søgninger, så en kommende arbejdsgiver kan finde dig.

Husk at dele og gå i dialog
Derudover vil jeg næsten sige, at det vigtigste er, at du husker at dele! Der skal gerne være noget indhold på din profil, det kan være status updates, links, videoer osv. som du deler med andre i dit netværk.

Vis også, at du gerne vil dialogen med andre ved at kommentere og ”synes om” (+1) indhold, som andre deler.

Hvis en potentiel arbejdsgiver synes, at din profil er interessant, og der sker noget på den, vil de højst sandsynligt være mere tilbøjelige til at følge dig på Google+, end hvis du har en helt tom profil.

Hvis du har prøvet at blive kontaktet af en potentiel arbejdsgiver via google+, så vil jeg meget gerne høre om det i kommentarsporet.

Venlig hilsen
Gitte Skydsbæk Hansen

Bruger du Google+ i din jobsøgning?

De sidste uger er der skrevet meget om LinkedIn her på bloggen, men hvad med det nyeste, nemlig Google+, kan det ikke bruges til noget i jobsøgningen?

Mange, måske også dig, kom på Google+ i sommer, hvor hypen omkring det var stor. Hvad er der egentlig sket siden? Når jeg kigger på min egen Google+ profil, må jeg konstatere, at det primært er dem jeg følger fra sociale medier-verdenen, som stadig er aktive. Cirklerne til venner, familie og bekendte er der ikke sket meget opdatering i siden august-september, og selv har jeg heller ikke været særligt meget på.

Google + er nok stadig så meget i en opstartsfase, at det er svært at vide, hvad det reelt kan bruges til også i forhold til jobsøgning, men jeg håber at I derude, har nogle bud på det alligevel.

Cirklerne på Google+
En af de ting, som adskiller google+ fra andre sociale netværk er muligheden for at gruppere sine relationer i cirkler.

På Google+ behøver dem du har tilføjet til dine cirkler ikke at tilføje dig også, og de får ikke at vide hvilken cirkel, du har tilføjet dem til, men de kan se, at du følger dem.
Men hvem er det egentlig relevant at tilføje til sine cirkler for at være på omgangshøjde i forhold til jobsøgning?

Du kan søge efter interessante profiler at tilføje til dine cirkler ved at søge efter emner, som du forestiller dig, at relevante personer vil skrive om, fx rekruttering, headhunting eller lign. På den måde kan du måske finde frem til dem, og holde øje med om de fx skulle opslå stillinger på deres profil.

Hvis du vil gøre dig håb om, at de også vil følge dig skal du gøre dig interessant for dem, ved at gøre noget ud af din profil og bruge mulighederne strategisk i forhold til jobsøgning.

Senere på ugen vil jeg komme ind på, hvad du kan gøre for at gøre din Google+ profil egnet til jobsøgning.

Jeg vil meget gerne høre, om du har nogen erfaringer med cirklerne som redskab i jobsøgningen, kan de bruges smart?

Venlig hilsen
Gitte Skydsbæk Hansen