Kan det betale sig at ringe?

Hvis bare der var flere, der ringede, ville jeg få nogle bedre ansøgninger. Så klart var svaret, da jeg spurgte en tidligere kollega, der som afdelingsleder i en IT-virksomhed ansatte seks nye medarbejdere i 2012. Til hver af stillingerne fik han mellem 75 og 200 ansøgninger. Han havde i hver eneste jobannonce opfordret til, at ansøgere ringede til ham. Det gjorde under 20 %.

Langt de fleste finder det udfordrende, at ringe til en potentiel arbejdsgiver. Mennesker, der uden videre kan tilbringe både halve og hele timer med at sludre med bekendte i telefonen, bliver pludseligt tilbageholdende, når det er et job, der er på spil.

Det er egentligt ikke så mærkeligt, for det er jo en afgørende samtale, hvis den kan føre til et job, og hvad nu, hvis man dummer sig? Nogle er måske utrygge ved at sælge sig selv, mens andre har haft en negativ oplevelse med en arbejdsgiver, der ikke var interesseret i et opkald. Det må bare ikke få den konsekvens, at du ikke ringer, inden du skriver ansøgningen. Det en nødvendig samtale, fordi den netop kan øge mulighederne for at få jobbet.

Det er helt normalt, at stille sig spørgsmål som f.eks.

• Kan jeg tillade mig at ringe?
• Bliver de ikke sure over, at jeg forstyrrer?
• Gider de overhovedet tale med mig?

Min erfaring, og det jeg hører fra ledige, der bruger telefonen som et aktivt redskab, siger mig at svarene er klare: Ja, Nej og Ja.

Husk blot, at du får den bedste respons, hvis den person, du taler med, får det indtryk, at du ringer for at få mere at vide om jobbet, og ikke bare for at gøre opmærksom på dig selv. Det sidste giver minuspoint, mens det første signalerer oprigtig interesse. Desuden understøtter nogle relevante spørgsmål det egentlige mål med at ringe, nemlig at blive klogere.

Dit mål er, at få information om jobbet, der ikke fremgår af jobannoncen, og som kan gøre det nemmere for dig, at skrive en målrettet ansøgning – og en ansøgning, der skiller sig ud fra de andre, fordi du ved noget, andre ansøgere ikke ved. Hvis du stiller de rigtige spørgsmål, øger du dit kendskab til arbejdsgiverens behov og motiver.

Hvad skal du så spørge om? Hvilke spørgsmål giver dig den bedste viden? Jeg kommer med nogle bud i mit næste indlæg, men lad mig allerede nu høre fra dig, hvis du har nogle gode ideer.

Venlig hilsen
Morten

Når der går mode i at være fleksibel, proaktiv og dynamisk

Gad vide, hvad de mener med det. Det er nok en reaktion, du kender, hvis du søger job. Det er i hvert fald ord, der optræder i mange jobannoncer. Jobindex har for nylig lavet en oversigt over de mest brugte ord i stillingsannoncer de seneste ni år. Øverst på listen finder vi ordene selvstændig, fleksibel og dynamisk.

Men hvad betyder ordene og hvilke konsekvenser har det for din jobsøgning, at de ord optræder i en jobannonce? Når de skriver, at man skal være god til at have flere bolde i luften, hvad vil det så egentligt sige? Giver det overhovedet mening, at søge et job, hvor der stilles forventninger om man er analytisk, hvis man ikke selv synes man er det. Det kommer jo an på, hvad der menes. Og tit menes der noget forskelligt. Ikke alle arbejdsgivere er enige om, hvad modeordene betyder.

I virkeligheden har vi måske brug for en jobannonceordbog. Derfor har blogteamet besluttet, at lave en. Som en begyndelse har vi lavet en ordforklaring til fem af de mest brugte ord.

1. Dynamisk. Du er lærevillig, åben for nye ideer og arbejdsopgaver og hurtig til at omstille dig
2. Fleksibel. Du går ikke hjem hver dag på slaget 16, men er villig til at arbejde mere i de perioder, hvor der kræves en ekstra indsats. Du er heller ikke så kræsen med arbejdsopgaverne
3. Selvstændig. Du er i stand til at løse dit arbejde uden konkrete anvisninger fra en chef. Du kan selv prioritere dine opgaver
4. Samarbejdsvillig. Du både kan og vil arbejde sammen med andre. Du holder ikke fast i egne forestillinger og ideer, men er villig til at lade dig inspirere af andre
5. Struktureret. Du lægger en plan for opgavernes løsning, du går metodisk frem og du har styr på dokumentationen.

Så er det dig. Fortsæt listen og skriv, hvad ordene betyder for dig.

Venlig hilsen
Morten

Er et 100 procent match det bedste?

Tak for kommentarerne til det forrige indlæg, Har du droppet at søge via stillingsopslag?

Og ikke mindst tak til dem, der har deltaget i afstemningen, som jo ind til videre viser, at de fleste stadig også søger via stillingsopslag. Umiddelbart er jeg overbevist om, at det stadig er en klog strategi. Tiden er nok ikke inde til helt at droppe jobannoncerne.

Diskussionen leder dog til en anden snak, nemlig om hvorvidt et 100 procent match også kaldet en ”plug and play medarbejder”, er den mest effektive måde at rekruttere på? Mikael Velschow-Rasmussen, kommer lidt ind på det i sin kommentar, hvor han skriver at virksomheder er for specifikke i deres jobopslag, og de ikke er ret gode til at ændre i deres annonce/ansættelsesteknik.

Måske bør virksomheder have mere fokus på kandidaters evner og talent for at flytte sig fra de 20 procent til de 120 procent – i stedet for udelukkende at se på de tekniske færdigheder?

For nylig læste jeg om en virksomhed, der rekrutterer ud fra princippet om at a job should rather be a stretch than simply a fit. Dvs. at virksomheden fokuserer mindre på de tekniske færdigheder hos en person, fordi de er overbeviste om, at de kan udvikles. I stedet fokuserer de på personens evne til at lære og er slet ikke bange for at ansætte en kandidat, der ’kun’ matcher 20 procent til en jobbeskrivelse, hvis blot personen har talent, en god indlæringsevne og er motiveret til jobbet. Det tror jeg i virkeligheden, at mange virksomheden kunne lære noget af.

Bør virksomheder ændre deres rekrutterings-mindset? Og mon ikke dette nye mindset ville kræve en helt ny rekrutteringspraksis, nye jobbeskrivelser, etc.?

Venlig hilsen
Malene

Har du droppet at søge via stillingsopslag?

Danmarks Statistik har opgjort, at 25 procent af alle, der i 2011 fik nyt job, søgte på baggrund af en jobannonce. I IAK viser vores opgørelser, at lige præcis 50 procent af alle ledige medlemmer, der går i arbejde, gør det efter formlen jobannonce, ansøgning, samtale, job. Den anden halvdel havde held med uformelle metoder, hvor ca. 25 procent fik job gennem netværk.

Uformel jobsøgning spiller en vigtigt rolle, men er vi ved at underkende jobannoncernes betydning? Skal virksomhederne virkelig droppe annoncerne og kun fokusere på at finde nye medarbejdere via netværk?

Til daglig arbejder jeg med at matche IAKs medlemmer med jobåbninger. En del af arbejdet består også i at håndtere de ansøgninger og CV’er, der kommer ind på de jobannoncer, vi har på iak.dk. Man siger ofte, at der kommer så mange ansøgninger til opslåede stillinger, at det er umuligt at trænge igennem med en ansøgning, men virkeligheden for ingeniører er, at der ofte kommer ganske få ansøgninger. Ofte modtager vi kun 3-5 ansøgninger på ét jobopslag. Og det står slet ikke mål med det faktiske ansøgerfelt.

Er jobannoncerne på vej ud, eller skal virksomhederne genopfinde den, så den appellerer til jobsøgning anno 2013?

Har du droppet at søge via stillingsopslag? Og begrund gerne dit svar med en kommentar!

Venlig hilsen
Malene Dyrmose

N.B. Uanset hvad svaret er og hvad fremtiden bringer, vil jeg opfordre alle til at søge de stillinger, der ligger på iak.dk og aak.dk.

Halo- eller horn effekten

Kender du halo-effekten? Princippet er, at du kan påvirke andre til at danne sig en positiv opfattelse af dig ud fra nogle ganske få parametre.

Hvis du kommer smilende til en jobsamtale og som det første siger ”Er det ikke en dejlig dag?”, vil arbejdsgiveren få et godt og positivt førstehåndsindtryk af dig. På baggrund af det indtryk vil han automatisk og ubevidst vurdere resten af din personlighed som positiv. Det positive indtryk overskygger eventuelle negative indtryk, der måtte komme senere. Det er ikke det værste udgangspunkt for at få jobbet.

Hvis du før har hørt om halo-effekten, kender du måske også horn-effekten? Det er et princip som halo-effekten, men med det modsatte fortegn. Det virker mod dig. Hvis du f.eks. starter en jobsamtale med at beklage dig over vejret eller trafikken, vil arbejdsgiveren automatisk og ubevidst opfatte dig som en negativ person, og dine negative kommentarer vil overskygge eventuelle positive sider af dig.

Virkeligheden er kort og godt sådan, at hvis du indleder en samtale med nogle negative betragtninger, uanset om hvad, skal du arbejde hårdt for at vende andres opfattelse af dig.

Et typisk eksempel på horn-effekten er, at du starter en jobsamtale som nævnt ovenfor, men det kan også være, at du kommer med negative bemærkninger om din tidligere arbejdsgiver. Der skal ikke meget til for at du får skabt et billede af dig som en negativ person.

Et andet eksempel er, hvis du laver slå- eller stavefejl i din ansøgning. Fejl er aldrig gode, men de laves og accepteres. Problemet er, hvis du laver et par stykker eller flere. Så bliver det pludselig opfattet som et generelt udtryk for, at du sjusker. Og hvis du ikke koncentrerer dig om din ansøgning, er du så koncentreret i dit arbejde? Alt, hvad du skriver i ansøgningen, vil blive vurderet under den generelle mistanke, at du ikke er grundig. Kan du lave slåfejl, laver du sikkert også andre fejl.

Horn-effekten overskygger de positive aspekter i din ansøgning.

Jeg havde en gang en kollega, der næsten altid kom for sent til møder. Det var dårlig stil, uhøfligt og irriterende. Man kunne tolke det sådan, at han havde et problem med at styre sig selv og sin tid, men det var slet ikke tilfældet. Han havde bare meget at lave og måtte overkomme meget. Horn-effekten betød imidlertid, at både visse kolleger og vores chef, hvilket ikke var helt uvæsentligt, opfattede ham som en medarbejder, der ikke var dygtig nok til sit arbejde.

Summa summarum: Du skal være bevidst om, hvordan såvel halo- som horn-effekten virker. Du skal være opmærksom på, at tilsyneladende uskyldige udtalelser eller fejl kan skabe utilsigtede fordomme, og du skal aktivt udnytte, at ganske små positive signaler kan opveje indtil flere efterfølgende negative.

Har du nogle  oplevelser med halo- eller horn-effekten, som du har lyst til at dele her på bloggen?

Venlig hilsen
Morten

Gør som de store. Målret din markedsføring

København har lige haft fint besøg af den amerikansk branding-professor Douglas Holt, der bl.a. har undersøgt hvordan store mærker som Nike, Carlsberg, Coca Cola, Apple og Starbucks har opnået status som ikoner, kendt over hele verden. Han siger bl.a. at mærkevarerne ikke er blevet ikoniske, fordi de er bedre end andre tilsvarende produkter, men fordi de konstant er foran konkurrenterne og har en smal og klart defineret målgruppe.

Hhhmm tænkte jeg så! Mon ikke der kan drages en direkte parallel her til det at være jobsøger? Som jobsøgende handler det vel også om, hvordan man kommunikerer sit produkt (sig selv) overfor arbejdsgiverne mere end at skulle retfærdiggøre, hvor godt ”produktet” fungerer?

Jeg synes, vi ser mange CV, der kommunikere meget bredt og ikke har et afklaret budskab til en ”smal og klart defineret målgruppe”. Dvs. CV og ansøgninger, der tydeliggør, hvorfor jeg er den helt rigtige til lige netop jeres virksomhed.

Det handler om at kunne fortælle en historie, som læseren kan identificere sig med. De skal kunne se dig sidde ved det tomme skrivebord og løse de arbejdsopgaver, de søger en medarbejder til. Er der 120 projektledere, der søger det samme job, og som stort set har de samme faglige kvalifikationer, så er sandsynligheden for, at de udvalgte til samtalen, vil være de, der kan udskille sig på andre områder. De, der har sat sig ind i virksomheden og har vist, hvordan de vil løse opgaven i netop denne stilling i lige denne virksomhed.

”Brandet’s markedsføring skal hele tiden ramme noget nyt og anderledes end det konventionelle, men stadig vække genkendelse hos forbrugeren”, som Douglas Holt siger.

Hvad siger du?

Venlig hilsen
Karina

 

PS: Her er Spies’s bud på en anderledes markedsføring. Spørgsmålet er hvilket kundesegment, de henvender sig til? http://www.spies.dk/solenergi

Dine sko må ikke tage opmærksomheden

Vis mig dine sko, og jeg skal sige dig, hvem du er. I hvert fald er det muligt, at få meget at vide om et andet menneske, alene ved at se på skoene.

Tidligere kunne man være på den sikre side, hvis man tog konfirmationstøjet og de bedste sko på til en jobsamtale. Sådan er det ikke helt længere. Det er stadig vigtigt, men nu er valgmulighederne mange. Dermed er der mange faldgruber.

Til gengæld er det ikke ret svært. Du skal bare huske tre hovedregler:

Tilstand Dine sko skal (selvfølgelig) være rene, velpudsede og må ikke bære præg af at være slidte. Men lad være med at købe sko til lejligheden. Helt nye sko er som regel ikke behagelige at gå i.

Stil Det sikreste er at vælge en konservativ sko. Mørke sko, altså sort eller brun. Vigtigst er det dog, at skoene (og resten af tøjet) passer til den stil, der er normal på arbejdspladsen.

Forbudt Visse sko passer dårligt til formelle lejligheder. Selv hvis du ved, at der er en løs dress code i virksomheden, er sko med dominerende detaljer eller skrigende farver en dårlig ide. Du risikerer, at det første indtryk arbejdsgiveren får, ikke er af dig, men af dine sko. Kvinder bør holde sig fra høje hæle (nå ja, det gør mænd vel også), for det er ikke alle, der går lige sikkert på stilletter. Det er jo heller ikke en fest, du skal til.

Til jobsamtalen skal du gøre dig bemærket, men dine sko skal ikke tage opmærksomheden.

Men helt ærligt. Betyder det noget, hvilke sko, jeg har på? Dømmer du andre på deres sko?

Venlig hilsen
Morten

Afslag giver ridser i egoet

Afslag giver ridser i egoet, og skaber en masse negativ energi. Men du skal videre. De næste 48 timer er afgørende for, hvordan den negative energi kan vendes til din fordel. Jeg har formuleret 3 step til, hvordan man kan komme godt videre – første step og andet step har jeg beskrevet  i mine to forrige indlæg, herunder kommer step tre.

Nu skal du smøge ærmerne op og komme i gang. Først og fremmest skal du op på hesten, og vise dig selv, at du ikke er gået i stå. Skriv en ansøgning og brug god tid på det. Få fat i netværket og invitér dig selv til et kaffemøde. Skaf information. Vis dig frem.

Kør
Tænk også over, at det arbejde, du lagde i at søge jobbet, der førte til afslag, har givet dig en masse nyttig viden. Du har gjort dig overvejelser over, hvordan netop du vil passe ind i den type job eller den branche. Du har temmelig sikkert også researchet branchen, produktet eller teorien bag. Den viden skal du bruge nu. Derfor er det helt oplagt, at de kommende dages indsats koncentreres om uformelle henvendelser til konkurrerende virksomheder, virksomheder der ansætter medarbejdere i samme type job eller som har et produkt, der minder om det, du ikke fik lov til at arbejde med. Du har al ammunitionen klar, og mangler bare et mål at skyde efter.

I stedet for at blive ved med at ærgre dig over et afslag, skal du bruge energien til at finde ud af, hvor den samme type kompetencer, erfaring og motivation kan bruges i stedet. Der har du dit mål. Der skal energien rettes hen.

Venlig hilsen
Morten

Tænk

Afslag giver ridser i egoet, og skaber en masse negativ energi. Men du skal videre. De næste 48 timer er afgørende for, hvordan den negative energi kan vendes til din fordel. Jeg har formuleret 3 step til, hvordan man kan komme godt videre – første step har jeg beskrevet  i mit forrige indlæg, herunder kommer næste step.

Tænk
Den næste dag skal du tænke. Hvad var det, du skrev i ansøgningen? Hvad var det, du sagde til jobsamtalen? Skriv det ned, og tænk så over, hvad du i stedet kunne have skrevet, eller hvad du kunne have svaret. Hvad kunne du, set i bakspejlet, have gjort anderledes og bedre? Ramte du faktisk den tone, du havde til hensigt at ramme og fik du lagt væk på kompetencer, du helst ville lægge vægt på? Var du målrettet nok? Samtidig skal du sætte fokus på, hvad du gjorde godt i ansøgningen og til jobsamtalen. Hvad var det, der virkede? Hvorfor kom du til samtalen? Hvilke kompetencer, eksempler og formuleringer skal du også have med i kommende ansøgninger? Det er i denne fase, du skal lære af det afslag, du har fået.

Del gerne dine erfaringer og gode råd.

Venlig hilsen
Morten

Vent. Tænk. Kør.

Åh nej, ikke igen. Afslag på ansøgninger er aldrig rare at få. Selv ikke, hvis det er et job, du ikke brænder for at få, er et ”nej tak” et nederlag. Du har brugt lang tid på at formulere en overbevisende ansøgning, og du har måske brugt endnu mere tid på at forberede dig på en jobsamtale, som altså ikke gav gevinst. Selvom det er oplagt, at du er den rette kandidat, er arbejdsgiveren ikke enig.

Afslag giver ridser i egoet, og skaber en masse negativ energi. Men du skal videre. De næste 48 timer er afgørende for, hvordan den negative energi kan vendes til din fordel.

Jeg har formuleret 3 step til, hvordan man kan komme godt videre – herunder kommer det første step og så vil de to næste følge.

Vent
I de første 24 timer skal du slet ikke gøre noget. Du skal ikke søge nye job. Du skal ikke kontakte folk i netværket. Du skal ikke ringe til nogen, hvis det har med jobsøgning at gøre. Dit humør kan meget vel være så påvirket af afslaget, at du enten er negativ eller aggressiv i din attitude. Det kan også være, at du reagerer modsat og kommer til at virke uengageret og uoplagt. I begge tilfælde risikerer du, at du ikke er i stand til at udnytte en ny mulighed optimalt. Frem for at brænde broer bag dig, skal du trække vejret dybt og vente et døgns tid.

Del gerne dine erfaringer og gode råd.

Venlig hilsen
Morten