STRESS skal forebygges, ikke medicineres!


Statens Institut for Folkesundhed (SIF), har gennemført en national sundhedsprofil-undersøgelse, hvor de har beskrevet forekomsten og fordelingen af sygelighed i den voksne befolkning i Danmark i 2010.

I rapporten kan man læse at stress blandt ledige, er et stigende problem – 53, 5 procent af de ledige oplever et højt stressniveau.

I mit job som karriererådgiver og stresscoach har jeg dagligt kontakt til ledige, der oplever stress i forbindelse med at være ledig, og jeg er enig – tilgangen af ledige med stress, har gennem de senere år været stærkt stigende, hvilket jo også hænger sammen med finanskrisen.

Staten bruger årligt over 55 mia kr. på behandling af mentale sygdomme, hvoraf stress bærer en stor del af skylden til de mentale sygdomme.

Det interessante er jo så, hvad pengene bliver brugt til!?

I forbindelse med stress, tror jeg, at størstedelen af pengene udelukkende bliver brugt til symptombehandling? Dvs. medicinsk behandling, kortere psykologforløb etc. Og det mener jeg er en forkert prioritering.

Stress er IKKE en sygdom..
men en instinktiv overlevelsesreaktion, der trigges ved fysisk og psykisk belastning, og i det moderne samfund er det især den mentale stress, der trigges.
Som ledig kommer stresstanker som,

 ”det job får jeg nok heller ikke” og ”endnu et afslag, fordi jeg ikke er god nok” 

alt for nemt til at styre hverdagen og humøret. En effektiv indsats overfor stress skal derfor starte længe før, at stressreaktionen er blevet til symptomer eller sygdom.

Efter min mening, skal vi derfor tænke i forebyggelse, fordi vi i det moderne samfund ikke er klædt godt nok på til at bremse op for den mentale belastning, vi udsætter os selv for – den negative selvsnak, der holder os vågne om natten og får selvtilliden til at krympe.

Hold fokus på dit fokus
At genvinde kontrollen med stresstankerne handler om, at vi som individer skal lære at forstå, at det vi fokuserer på, vokser. Er dit fokus på alt det der ikke ” fungerer godt nok”, ja, så vil det være det, dine tanker kredser om og vender og drejer i det uendelige.

Vi skal blive bedre til at afkode vores tankestrømme og bremse dem, når de hvirvler os ind i lange tankebaner eller følelsesladede rutsjeture, der hverken har noget konstruktivt eller positivt at bidrage med, og kun sætter dagsordenen for et dårligt humør! Vi skal lære at lytte til os selv, og holde op med at spejle os selv i andres liv.  Vi skal lære at kunne kontrollere stresstankerne ved bl.a. at bruge mindfulness til at nyde livet i nuet.

Se din periode som ledig som en kunstpause

Når det gælder ledighedsstress skal du sige til dig selv, at det er ok, at du er dette sted i dit liv lige nu. I stedet for at se det som en problematisk periode – så se det som en kunstpause.

Det er en pause, der skal være med til at sætte fokus på, hvad dine ønsker for fremtiden er, og hvor du har tid til at finde ud af, hvad der skal være med til at bringe balance i dit liv. Det er, når du har en kunstpause, at du skal koncentrere dig om at få ladet batterierne op til det næste job, og ikke kører dig selv ned yderligere.

Tænk hvis samfundet besluttede sig for at hjælpe de ledige til at få styr på den stress, der opstår, når man mister sit job, ved målrettet at klæde folk på til at takle stresstanker – og følelser? Tænk hvis landets jobcentre og andre aktører, tilbød stresshåndtering, afspænding og kurser i mindfulness, så de ledige kunne samle overskud til jobsøgningen og til det næste job?  

Har du fået hjælp til at håndtere ledighedsstress? Hvad har virket for dig?

Venlig hilsen
Karina Weidner

Du kan også læse mine indlæg om gode råd til at håndtere ledighedsstress.

Jeg vil gerne nyde min arbejdsløshed


Da jeg stadig var studerende og nogle af mine bekendtskaber havde afsluttet deres uddannelser og stødt på “ansættelsesstop”-muren, tænkte jeg tit, at det måtte være fedt ikke, at skulle skrive rapporter op og ned om fejlslagne eksperimenter og udlede lange ligningerne for til sidst at vise, at man kunne se bort fra det meste af udtrykket fordi bidraget var negligerbart.

Jeg havde masser af ideer til, hvad jeg selv skulle bruge tiden på, når jeg blev færdig. Jeg ville male soveværelset, slibe og overfladebehandle vores sofabord, male vinduerne og få læst en masse skønlitteratur, og jeg ville med sikkerhed ikke være nedslået og nedtrykt som mine bekendtskaber var. Jeg ville nyde min arbejdsløshed, fik jeg sagt til mig selv.

Sandheden er dog, at arbejdsløshed ikke er noget man nyder. Man kan godt bruge tiden produktivt og fornuftigt, og undgå at gå i forfald, men det bliver aldrig en afslappende periode, hvor man står sent op, spiser en god morgenmad, mens man læser avisen og efterfulgt af en god bog.

Alt var stressende
I min verden blev arbejdsløshed et synonym for stress. Alt ved arbejdsløsheden stressede mig. At skimme jobopslag var stressende, at skrive ansøgninger fra stressende, at ringe til virksomheden var stressende, at udfylde ens jobblog med jobsøgningsaktiviteter var stressende, at vente på svar om ens ansøgning var stressende. Alt var stressende. Det eneste, som ikke var stressende var at modtage afslagene, for det var i det mindste en konkret og håndgribelig ting man kunne forholde sig til. Jeg fik ikke jobbet. Kort og konkret.

Nu har jeg 4 uger tilbage af min stilling som videnskabelig assistent. Tanken om arbejdsløsheden er allerede stressende. Jeg håber dog, at ved at være forberedt på, hvad arbejdsløshed er for en størrelse, og hvordan jeg takler den, så kan jeg måske nyde min arbejdsløshed. Bare en smule.

Venlig hilsen
Mohammad Aijne

Mindfulness og ledighedsstress


Hele 97% af dem, der har stemt, svarer ja til at have oplevet stress ifm. ledighed, fordi det at miste sit job kan frembringe en af menneskets største udfordringer: At skulle leve i uvished.

En epoke i tilværelsen er slut, og du ved ikke, hvad der nu skal ske? Kommer du ikke hurtigt i job igen, kan denne forandringstilstand med tiden afstedkomme ledighedsstress i form af negative tanker og følelser som sorg, vrede, utilstrækkelighedsfølelse og manglende selvværd.

Perioden mellem det gamle job og det næste, kan du også vælge at se som en tid, hvor du forbereder dig til noget nyt, også selv om du ikke lige nu ved, hvad du reelt forbereder dig til. Og det er her Mindfulness kommer ind i billedet. Mindfulness eller meditation træner dig i at navigere i en usikker periode og giver dig muligheden for at bedre at kunne se nye muligheder og takle forandringer.

Hvad er Mindfulness?
Mindfulness er en teknik, der træner dig i at være til stede i nuet. Det handler om bevidst nærvær og at lære af det, der sker omkring dig lige nu og her. Ved at lægge din opmærksomhed på vejrtrækningen, lyde og andre sanseoplevelser omkring dig, observerer du dine tanker og følelser i stedet for at være aktiv deltagende i dem. Du vil hurtigt opdage, hvordan negative tanker og følelser kontrollerer dit humør og skaber kædereaktioner af flere negative tanker og følelser.

I stedet for at forsøge at tvinge dig selv til ikke at tænke negative tanker, hvilket er noget nær umuligt alligevel, vil Mindfulness lære dig at anerkende og observere dine tanker og følelser på afstand, som sad du i biografen og så en film. Du tillader dig selv at anerkende det, der sker lige nu uden at dømme og uden at deltage aktivt i dramaet.

Forskerne har længe studeret effekten af meditation også kaldet Mindfulness både i udlandet og herhjemme  og eksempler på simple dagligdags øvelser er der nok af på nettet.

Du kan også lytte til denne lydfil  med en 20 minutters meditation/Mindfulness øvelse fra min bog ”Sund Stress og Glade Sjæle”.

Rigtig god fornøjelse!

Mange hilsner
Karina Weidner

 

Find en positiv identitet som ledig


Svar på Torbens kommentar af 14. juni 2010

Kære Torben,

I et samfund, hvor en overordentlig stor del af den personlige identitet er hægtet op på en arbejdsfunktion, kan det at blive ledig skabe en personlig identitetskrise.

Som du selv skriver:

”Hvad skal man dog sige, når man (af andre) bliver spurgt som noget af det første: ”Og hvad laver du så?”

Med Maslows berømte behovspyramide som udgangspunkt, vil du som højtuddannet ofte høre til dem, der har nået pyramidens top via uddannelse og karriereforløb.

Mister du dit job, vil din identitetsfølelse og dermed en stor del af dit behovsfundament også ændre sig.

Sagt på en anden måde. Når du bliver ledig som højtuddannet, tager du ofte et ordentligt dyk fra pyramidens øverste top til typisk det næstnederste niveau,

hvor dit fokus vil koncentrere sig om behovet for sikkerhed og tryghed og fravær af angst og frygt. Manglende tryghed og sikkerhed er væsentlige ingredienser i en stresstilstand.

Af samme grund vil stress vedblive at være en stor del af ledighedsoplevelsen, indtil vi har navigeret igennem den første famlende periode i et ukendt territorium og har fundet en ny identitet/tryghedsfølelse som ledig.

Du skal genfinde jordforbindelsen

Indtil det sker, rammer det manglende selvværd som en knytnæve i ansigtet, så dine egne forestillinger og forventninger om dig selv som ledig løber løbsk, og du uendeligt vil blive påvirket af stresstanker som:

”Hvad tænker de andre mon om mig?”

Jo hurtigere du kan genfinde trygheden i hverdagen, jo mindre vil du blive påvirket.

Så på det mere lavpraktiske plan handler det om, at genfinde jordforbindelsen. Og en god start er at holde sig på egen banehalvdel. Jo mere du får viklet dig selv ind i negative tankemønstre om andres mulige opfattelse og mening om dig som ledig, jo mere vil du miste forbindelsen til dig selv. Det er et bevidst valg, der skal til fra din side, og det kræver konsekvens i starten, indtil de nye og sunde tankevaner er integreret, men det vil gøre seriøse underværker for dit selvværd.

Mange kærlige hilsner fra Karina

Hold fri fra dig selv


En ting er at holde fysisk fri fra jobsøgningen. En anden ting er at holde mentalt fri.

Er der noget, der trykker os eller som vi har kredset om i tankerne i længere tid, kan det være uendelig svært at slippe mentalt, fordi tankeassociationerne har fået for vane at køre i ring. Jo mere vi mentalt har fokuseret på fx jobsøgningen. Jo sværere er det at slippe igen, og i stedet for at holde en velfortjent ferie, stresser vi os selv mentalt.

Mentalt stress

Nu er der det med mental stress, at det kun kan opstå, når tankerne cirkler i enten fortiden eller fremtiden. For eksempel når vi spekulerer over, om vi bliver kaldt til en given jobsamtale (fremtiden) eller vi ærgre os over, at vi ikke fik læst ordentlig korrektur på en ansøgning, inden vi sendte den (fortiden).

Mental stress kan ikke eksistere i nuet, for er du i nuet, er der kun dette øjeblik. Og i dette øjeblik er du jo på stranden med ungerne eller slår græs i haven!

Så husk også at holde fri fra dig selv og slå kontakten fra mentalt i din sommerferie. Vær i nuet. Det er nemlig kun i nuet, du kan nyde din ferie.

Sommerhilsner fra

Karina Weidner, stresskonsulent

Svar til Torben


Kære Torben, (Torbens indlæg)

Jeg tror, du rører ved noget helt essentielt for mange ledige her! Og måske især ledige akademikere, der for manges vedkommende er vant til at være i førertrøjen i deres eget liv og karriere.

Indenfor stresshåndtering arbejder man bl.a. med Krav-Kontrol modellen, der viser, at jo mindre indflydelse og kontrol du oplever at have over en given situation, jo større vil stressbelastningen blive af individet. Så i stress-regi kan ”systemet”, som det er nu, nemt virke som en rød klud især hos sædvanligt selvkørende og uafhængige individer. Oplever du at være ”mandsopdækket” af et kontrolsystem, der vil dikterer en del af din hverdag og gøremål, ja, så vil det skabe frustrationer, fordi du som ledig i forvejen ikke føler, du har den samme indflydelse og kontrol med den tilværelse, du engang selv var herre over. (Du kan downloade et program på P1 Den sociale Udfordring, hvor jeg taler mere om ledighedsstress og akademikere.)

Det vigtigste er derfor først at vide og forstå, hvorfor du bliver frustreret – så har du nemlig allerede genskabt en del af kontrolfølelsen. Det næste er at planlægge jobsøgningen i dagligdagen så detaljeret som muligt, fordi det giver følelsen af indflydelse. Desuden sætter det tingene i perspektiv, så du ikke så let kan blive overvældet af stressfølelserne. Kravet til din jobsøgning er fx 2-3 jobsøgningsaktiviteter om ugen. Dem kan du med lidt planlægning få lavet på en dag eller to, og så har du pludselig resten af ugen, du selv kan bestemme over.

Det fremadrettede og konstruktive, som du efterlyser, er også noget af det, du selv har indflydelse på, fordi ”det du fokuserer på, vokser”. Med andre ord. Lader du ledighedsstressen overtage føringen ved at dvæle ved det negative, så er det pludselig pligterne, kravene og kontrollen i systemet, der fylder, og ikke alle de positive tiltag og kreative ideer, du også kan bruge din tid på i hverdagen.

Hvordan får jeg mig selv med som menneske, når jeg er ledig?


Mit navn er Torben, og dette er mit første indlæg som gæsteblogger. Jeg er meget interesseret i de menneskelige reaktioner og forhold omkring det at være ledig.

Dette indlæg er ikke tænkt som en revselse af ledighedssystemet – det er pt. som det er!

Men det giver mig nogle udfordringer som menneske, som jeg synes det er værd at forholde sig til og undersøge for bedre at kunne forstå, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør, og hvordan det er muligt at komme videre.

Stress, voksende uro og frustrationer

Jeg føler mig overvåget, degraderet og kontrolleret af ”systemet” – jeg bliver ikke længere opfattet som et menneske, der har været vant til at tage vare på mit eget liv.

I den forbindelse oplever jeg i perioder stress, voksende uro, angst og frustrationer som gør det svært for mig at holde skruen i vandet og tænke fremadrettet og undgå at gå i panik over de mange krav og forventninger – sikkert også selvskabte – som jeg føler at min omverden stiller til mig som ledig.

Med andre ord hvad er det, der sker med mig, og hvordan kan dette vendes til noget fremadrettet konstruktivt? 

Barnepigestat eller dansk kynisme? Hvad giver dig stress?


Søndagsberlingerne i påsken bragte et interview med Leif Davidsen i anledning af udgivelsen af hans nye bog ”Min Broders Vogter”. Med overskriften: ”Vi lever i en barnepigestat”, beskriver forfatteren bl.a., hvorledes staten fortæller folk, hvordan de skal leve og spise, eller hvorvidt de bør gå med eller uden tørklæde om hovedet. Han mener, at alle vores regler, hygge, og søgen efter tryghed bliver kvælende og kedelig i længden.

I avisens Businesssektion var der også et interview med erhvervsmanden Asger Aamund, der talte om danskernes stigende kynisme, som et resultat af, at vi ikke længere er afhængige af hinanden. Vi har simpelthen ikke længere brug for naboen til at låne os en kop sukker eller passe børnene et par timer. Han mener, vi har mistet nogle af de livsværdier og etiske retningslinjer, vi havde dengang, vi stadig havde brug for hinanden. Og hvor sammenhold og solidaritet var afgørende for gruppens overlevelse.

Dagpengesystemet vs. ledighedsstress

Personligt synes jeg begge artikler rammer noget helt essentielt. Og det fik mig til at tænke over, hvordan begge synspunkter kan opleves i forhold til dagpengesystemet og ledighedsstress. 

Dagpengesystemet gør det muligt for den enkelte at forsikre sig ud af arbejdsløshed i op til fire år. Det er et unikt dansk fænomen, der skaber tryghed og styrker solidaritetsfølelsen, som vi roligt kan være stolte af. Samtidig er det afgjort en del af ”barnepigestaten”, hvor netop tryghedsfaktoren ved systemet, gør det mindre tvingende nødvendigt at finde et job så hurtigt som muligt som ledig.

Er vi kyniske?

Danskernes stigende kynisme, som Asger Aamund reflekterer over, påpeger, at idet vi ikke længere er afhængige af hinanden, har vi mistet solidaritetsfølelsen og gruppesammenholdet.

Tanken med a-kassen er jo netop bygget på gruppesammenhold og solidaritet. Så hvor man på den ene side kan sige, at dagpengesystemet er en del af barnepigestaten, så er det samtidig et fænomen, der netop er med til at skabe sammenhold og solidaritet. Med udgangspunkt i ”faren” ved barnepigestaten bliver det derfor endnu vigtigere ikke at misbruge tryghedsfaktoren i dagpengesystemet, men derimod være proaktiv og selv tage ansvar.

Du har et valg

Som jeg ser det, har man som ledig 2 valgmuligheder:

  1. Man kan enten lulle sig ind i dagpengenes trygge hule og afskære sig fra resten af verden i sin ensomhed og selvmedlidenhed
  2. Eller man kan vælge at se selvsamme tryghedsværdi som en unik mulighed for at udvikle det overskud, der skal til for at kunne række hånden ud til naboen og derved undgå kynismen. 

Det første valg vil nødvendigvis resultere i isolation og dermed fremme ledighedsstress. Det andet gør dig mindre berøringsangst overfor naboen, modvirker derfor isolation og dermed også en stor del af ledighedsstressen.

Hvilken en af de to har du valgt?

Når langvarig stress bliver til kronisk resignation


Som ledig skal man hver tredje måned til Rådighedsmøde hos sin a-kasse ifølge lovgivningen. Hos IAK afholder jeg ind imellem også disse møder og for nylig, havde jeg en gruppe på 15-20 stykker, der på nær nogle enkelte mente, at det var komplet spild af deres tid. Hvilket de også gjorde mig højlydt opmærksom på. Med korslagte arme og mundvigene for nedadgående allerbagerst i lokalet, sad de med himmelvendte øjne og osede af god gammeldags indebrændt muggenhed.

Symptomer på ledighedsstress

Efter at have bokset lidt med stemningen, besluttede jeg mig for at gå i kødet på situationen. Det resulterede i en lang liste over alt det, de mente, der var galt med alt fra Jobcenteret til aktiveringssystemet til IAKs manglende indsats for at skaffe dem i job. Således befriet for frustrationerne begyndte stemningen at lette, og jeg begyndte derpå systematisk at kæde deres mangelliste på tavlen sammen med symptomerne for langvarig ledighedsstress.

Det blev til en meget interessant diskussion om stressreaktioner, følelsesmæssig resignation og ikke mindst personligt ansvar. Som en af deltagerne udtrykte det:

”Når man har banket hoved mod muren tilstrækkelig mange gange, er det begrænset, hvor mange flere buler man kan klare. Så er det nemmere at koncentrere sig om, at man snart skal på Efterløn, også selvom man allerhelst vil i job”.

Ikke alene er dette udsagn sagens kerne, det er også definitionen på udbrændthed. Når du har engageret dig med al din energi, viljestyrke, tid, personlighed og identitet i fx et projekt som jobsøgning, og det alligevel ikke er nok, kan du til sidst ikke magte det mere. Du overvældes af udmattelse, vrede, ligegyldighed, manglende engagement og opgivelse. Alt slår fra og går i stå. Og til sidst accepterer du situationen bare for at få fred.

”Jeg får alligevel ikke job, så hvorfor blive ved?” Problemet er bare, at du dybest set stadig gerne vil i job, så den interne konflikt ligger lige under overfladen. Når nogen fra ”systemet” så minder dig om, at du stadig skal være jobsøgende, bliver det bedste forsvar ofte et angreb.

Hvem bærer ansvaret?

Man kan mene om ”systemet”, hvad man vil. Humlen ligger i, hvor man vælger at lægge ansvaret for sin situation. En af deltagerne på mødet efterlyste bl.a. at vi tilbød individuel coaching på hans jobsøgning og hans stresshåndtering. Jeg tilbød ham på stedet at kontakte mig for netop coaching på disse områder, som jo er det Komplement bl.a. tilbyder IAKs medlemmer. Behøver jeg at sige, at jeg aldrig hørte fra ham igen?

Giver aktiveringssystemet unødig stress?


Der er mange meninger om aktiveringssystemet og måden det fungerer på. Spørgsmålet er om det på visse punkter gør mere skade end gavn for de højtuddannede, der presses unødigt i et system, der ikke altid er gearet til deres behov?

Nuværende regler spænder ben for de ledige

I dag er reglerne sådan, at ledige under 30 år skal i aktivering allerede efter 13 ugers arbejdsløshed. For ledige over 30 år går der ni måneder, inden reglerne kræver, at de får en aktiveringsplan med jobtilbud.

I den forbindelse udtaler IAKs formand Jørgen Guldberg til Ingeniøren: ”Vi skal først og fremmest have fortalt ministeren, at det er at smide guld på gaden, hvis vi beder folk tage det første det bedste job, når de skal aktiveres. Bliver de tvunget til at tage det første det bedste job, så risikerer de at miste følingen med faget. Derfor skal de langtidsledige igennem en opkvalificering.”

Men de nuværende regler spænder ben for de ledige. Annete Winkel Schwarz udviklingsdirektør for vidensspredningsområdet på DTU kritiserer, at mange af de kurser de ledige ingeniører har mulighed for at deltage i ikke stemmer overens med de lediges behov: ” For en uddannet civilingeniør er det altså ikke så interessant at blive tilbudt et engelskkursus på gymnasieniveau,” siger hun.

Mange af IAKs medlemmer oplever også at aktiveringssystemet direkte stresser dem. Blandt andet har indlægget om Anden Aktør vist sig at åbne op for en meget aktuel debat om relevansen i diverse jobsøgningskurser udbudt af Jobcentrene gennem Anden Aktør.

Det er ikke kun ‘svage’ personer, der oplever stress

Hvad aktiveringssystemet gør for stressniveauet hos de ledige har eksperterne også et bud på: ”Risikoen for at lide af en svær depression er over 10 gange så stor, hvis man står uden for arbejdsmarkedet i længere tid, viser nye danske forskningsresultater. Det nuværende aktiveringssystem er skræddersyet til at give depressioner, mener ekspert.

Psykolog og faglig ansvarlig på Center for Arbejds- og Organisationspsykologi Einar Baldursson er enig. Han mener, at ledigheden har en lang række konsekvenser, som enkeltvis eller tilsammen kan være medvirkende til, at nogle mennesker udvikler en depression. For det første er han kritisk over for dele af aktiveringssystemet, som han mener, nærmest er skræddersyet til at øge depressioner. Du tvangsudsendes til meningsløs aktivering, du skal finde ud af, om du er en papegøje eller en anden fugl, du skal møde op til kurser, hvor der ikke sker noget, du bliver behandlet som en ting, der bliver talt ned til dig, og du har ikke lov til at beskæftige dig med det, du har lyst til,” siger Einar Baldursson.

Samtidig forklarer psykologen, at nogle oplever ledigheden som en social forkastelse. De føler ganske enkelt, at de bliver afvist som person, og det de har at byde på, er ikke længere interessant. Nogle mennesker bliver nedstemte, indadvendte, passive, og de begynder at tro, at de ikke kan gøre en forskel. Det kan blive en ond spiral, fordi det er et elendigt udgangspunkt at søge job fra.

Ifølge Einar Baldursson er det ikke kun ’svage’ personer, som kan blive nedtrykte, når de rammes af ledighed. Det paradoksale er, at handlekraftige, aktive, ansvarsbevidste mennesker, som bliver ledige og fratages muligheden for at handle, kan få et voldsomt knæk,” siger han.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 78 other followers