Mentor – fra lager til leder

I april annoncerede jeg her på bloggen, at jeg gerne vil være mentor for nyuddannede ingeniører. Jeg har siden da fået 2 henvendelser fra yngre ledige ingeniører, der gerne vil have sparring i forbindelse med deres første job. Møderne med dem har været lærerige både for mig og for dem.

Siden april er vi nu 5 mentorer med mange års erfaring bag os, der gerne vil stille vores viden og erfaring til rådighed over for unge nyuddannede – så hold dig ikke tilbage – skriv, hvis du har brug for råd til dine næste skridt i din karriere.

En vigtig læring, jeg har gjort mig, i løbet af mine år på arbejdsmarkedet, er, at man skal være villig til at starte et andet sted, end man måske lige havde tiltænkt.

Jeg kender til flere unge ingeniører, der tror, at de skal ud at finde drømmejobbet i første hug – sådan er virkeligheden bare ikke lige altid. Nogle gange skal man starte på lageret for at ende i direktørstolen.

Du skal uden tvivl have styr på dine ambitioner og gå målrettet efter dem, men det kan altså godt være, at vejen hen til målet er mere snørklet, end du forventer.

Hvilke tanker og spørgsmål sidder du inde med i forbindelse med dit første job?

Venlig hilsen
Jesper Skjødt

Mentor søger mentee

På lige fod med mange andre oplevede jeg sidste år i en alder af 55 år, at blive afskediget fra min arbejdsplads gennem 12 år, hvilket jeg ikke har prøvet tidligere i min karriere. 

Jeg har gennem tiden i mine forskellige lederstillinger afskediget mange mennesker, så det var åbenbart tid til, at jeg skulle smage min egen medicin.

En af de ting som var slående ved at gå hjemme som ledig, var savnet af den energi og positive sociale kontakt en arbejdsplads kan give. Tilmed oplevede jeg, hvor lidt man udretter, når man er ledig, hvis man ikke strukturerer sin dagligdag.  Ja, det at skifte en toiletrulle kan næsten udvikle sig til et dagsprojekt. Måske fordi jeg er ingeniør, alt skal jo planlægges :-)

Unge nyuddannede med begrænset erfaring
Den 15. marts 2012 var jeg inviteret til CV-møde hos IAK/Komplement, og en af de ting, der berørte mig meget, var alle de helt unge ledige som virkede lidt demotiverede.  Det fik mig til at tænke: ”Du må gøre noget for disse unge ledige”.

Derfor vil jeg gerne stille min erfaring til rådighed for en ung ledig og indgå i et mentor-mentee partnerskab. Det kan både foregå som ét enkelt kaffemøde eller flere.

Hvis der er stor interesse – kan vi overveje at mødes flere og gøre det til gruppe-sessioner. I afstemningen til Karinas indlæg kan jeg se, at der er stor interesse for at få en mentor, så derfor håber jeg også, at der er flere, der vil melde sig som mentor.

Her kan du læse lidt om min baggrund:

Uddannelse: Produktionsingeniør fra Københavns Teknikum(1987)

Har arbejdet som:
Nordic Supply Chain Director
Nordic Customer Service Director
Key Account Director
Koncernlogistikchef
Logistikkoordinator
Produktchef

Nuværende Job: Timelærer på Ingeniørhøjskolen i Ballerup og bosat i Helsingør

Hvis du mener, at du kan bruge mig som mentor, er du/I velkommen til at kontakte mig på nedenstående mail adresse.

Med venlig hilsen
Jesper Skjødt

Mail: jesper.skjodt@gmail.com

Lille Nørd søger Store Nørd

Kunne du tænke dig at blive mentor og hjælpe en nyuddannet med at få det første job? Eller er du dimittend og mangler et netværk til at komme i gang med karrieren?

Det sker jævnligt, at ledige medlemmer tilkendegiver overfor mine kolleger og jeg, at de gerne vil hjælpe dimittenderne med at få landet det første job. Der er en masse erfaring, de føler, de kan give videre, og de vil gerne hjælpe de unge og gøre en forskel nu, hvor de har tiden til det.

Manglende erfaring og et utilstrækkeligt netværk
I sidste uge afholdte jeg en workshop i Mindfulness, hvor der sad en ung nyuddannet kvinde, der allerede var kørt sur i jobsøgningen. Hun havde ikke været i gang særligt længe, men synes hun blev ved med at banke hovedet mod den samme mur. Nemlig en mur, der for de fleste dimittenders vedkommende, er en kombination af manglende praktisk erfaring og et utilstrækkeligt fagligt netværk.

De fleste ledige kender til det at føle sig isoleret som tiden går som ledig, og at det kan være svært at holde motivationen oppe. Har man ikke noget netværk at trække på og gang på gang bliver afvist pga. sin manglende erfaring, så kan denne følelse af isolation hurtigt blive selvforstærkende og dermed ekstra belastende.

Samtidigt kan man også sidde at se sin uddannelse blive forældet længe inden den overhovedet har været brugt. Det er ikke alene hjerteskærende. Det er også spild af ressourcer og gode hoveder.

Har du lyst til at være mentor eller mentee?
I blogteamet kunne vi godt tænke os at åbne op for at mentorer og mentees kan finde hinanden her på bloggen – men vi vil i første omgang gerne høre, om der er interesse for det?

Tanken er at nyuddannede medlemmer af IAK kommer i forbindelse med mere erfarne medlemmer af IAK – både erfarne ledige men også beskæftigede.

Jesper Skjødt søger mentee
På fredag kan du møde Jesper Skjødt, der gerne vil tilbyde sig selv som mentor. Han vil fortælle om sin baggrund, og hvad hans tanker er omkring rollen som mentor – så følg med på torsdag og få mulighed for at melde dig som mentee.

Venlig hilsen
Karina Weidner

Farvel faglighed – farvel troværdighed?

Betyder et skift væk fra ens oprindelige faglighed at man også mister sin troværdighed overfor sine kollegaer?

Jeg oplever i hvert fald at det kan være svært at stille mig op og med overbevisning i stemmen iføre mig rollen som projektleder overfor mine kollegaer, som kender mig for nogle helt andre kompetencer. Især synes jeg, at det er svært at få den fornødne gennemslagskraft i den nye rolle, og det er svært at træde i karakter, når meget af ens troværdighed – og til dels selvbevidsthed – ligger i ens ”track record” og erfaring indenfor et givent felt.

Middag med mentor
Under mit sidste møde med min mentor, over en i øvrigt udemærket middag på et lille fransk establishment, faldt snakken på et tidspunkt på vedvarende energi og problemerne med at indpasse det i vores energisystem. Det er præcis mit faglige speciale, og jeg fortalte ivrigt – og vist nok lidt længe (!) – om udfordringerne i el- og varmesystemet når der skal gøres plads til flere havvindmølleparker, og om at problemet ikke er et energiproblem (altså som i Joule) men et problem med at have tilstrækkelig effekt (altså i Watt) til rådighed til at håndtere udsvingene fra vindmøllerne.

Antageligvis ”forelæste” jeg en rum tid, for vi var i gang med den franske oste-tallerken, da jeg var færdig. Da jeg endelig holdt inde konfronterede min kære mentor mig bagefter med spørgsmålet:

”Hvordan får vi det engagement ind i din projektlederrolle?”

Og efter lidt betænkningstid måtte jeg sige, at jeg tror det er et spørgsmål om viden. Eftersom jeg ikke har samme viden og erfaring i min ”nye” faglighed som projektleder, føler jeg mig ikke lige så sikker og holder mig tilbage.

Fransk ost og faglig forvandling
Og det var der, at det slog mig, midt i brie og Roquefort, at man ikke kun siger farvel til sin faglighed når man skifter til en ny rolle, men man siger også farvel til den troværdighed man har overfor ens kollegaer. Man undergår en faglig forvandling, og pludselig taler man ikke længere med den samme pondus, og der bliver ikke lyttet på samme måde. Det bliver med andre ord lidt sværere at udføre ens arbejde.

Men skal man virkelig til at starte helt forfra for at opbygge troværdighed på ny, når man bliver projektleder udenfor ens fag?

Og hvordan kan man gøre det på den mest overbevisende måde?

Jeg mener, at jeg kan ”kun” sige at:”øhh, altså .. jeg har været på noget kursus, hvor jeg har lært noget om det her milepælsplanlægning”, men man kan jo sagtens mærke at (nogle) af ens kollegaer tænker; ”Hvad tror han lige han ved om det her”, mens andre har den mere overbærende tone på, når man taler med dem.

Er der nogen, der genkender det?

Hm. Men der er vel ikke andet for end at tage kampen op og ”get some street cred” i den nye rolle …

Venlig hilsen
Bo Riisgaard

Hvordan bliver man en god og ”hel” projektleder?

I mit sidste indlæg var jeg inde på, hvorfor jeg tilmeldte mig et mentorforløb. Grundlæggende handler det om, at jeg har valgt at parkere min faglighed fra ingeniørstudiet og i stedet gå projektledervejen. Det er spændende men også skræmmende at begive sig væk fra velkendte og trygge ruter og ned ad en ny og fremmed karrieresti. Derfor kan det være en fordel at have en stedkendt guide for at undgå de største omveje.

Her i mit andet blogindlæg vil jeg forsøge at komme nærmere ind på, hvor jeg vil bruge min mentor mest.

Fra specialist til generalist – farvel til fagligheden
Der er mange ting, der tiltaler mig ved at blive projektleder, men også ting som virker som en endog meget stor udfordring. For eksempel det med at forlade sin faglighed, det man virkelig kan og virkelig ved noget om, der hvor man er specialisten – forlade det til fordel for, hvad jeg egentligt ser som værende generalistopgaver.

Generalistopgaver, hvordan det spørger du måske? – Well, allow me to explain… 

Projektlederen skal have sans for bredden, stå for helheden og varetage de overordnede funktioner, budgetter og planer i et projekt. Projektlederen er direktør for projektet, har ansvaret, koordinerer opgaverne og motiverer projektdeltagerne. Motivationsdelen især, kræver menneskelige egenskaber som udadvendthed og orientering mod andre mennesker.

Overordnede funktioner, helhed, bredde, motivere andre … for mig lyder det ret meget som typiske generalist-træk – brrr…

Og det er det, jeg vælger frem for min specialistviden – eller rettere, har valgt, for beslutningen er truffet. Men selvom jeg har taget beslutningen om at skifte spor fra specialist til generalist, så er det godt at blive guidet, men også at blive skubbet lidt for at sikre, at jeg tager skridtet helt og fuldt. For der er ting, der virker afskrækkende ved det nye og ukendte og i hvert fald for mig gælder det, at det kan få mig til at holde lidt igen, blive vankelmodig og måske ikke springe fuldt ud i det.

Hvad frygter jeg ved projektlederrollen?
Jeg mener – budgetter og tidsplaner er en ting – det kan for en stor del rummes i et Excel-ark og som de fleste ingeniører sætter jeg umådelig stor pris på at tilbringe tid i Excel (om end ikke i så svær grad som andre ingeniører jeg kender, der vel nærmest lever en slags parallel-tilværelse i Excel og helt sikkert har en VBA-avatar) – men det er noget helt andet og mere angstfremkaldende når jeg tænker på de menneskelige egenskaber, man skal have som projektleder.

Man skal være i stand til at motivere projektdeltagerne og de brugere eller medarbejdere, som bliver påvirket af den forandring, som projekterne uundgåeligt skaber, og netop det kræver noget menneskelig indsigt for at forstå, acceptere og arbejde med alle de mennesker, som er en uundværlig del af et projekts succes.

Og det er især de der ”bløde” sider, der skræmmer mig mest ved projektlederfunktionen og får mig til at tvivle på, om det nu også er noget for mig om mine evner rækker så langt. 

Er en projektleder generalist?
Det er nok primært der, at jeg håber på at få god gavn af min mentor. At han vil kunne vejlede, støtte og måske endda yde praktisk hjælp til mig i forbindelse med at udvikle den ”bløde” projektleder i mig.

Og det er lige præcis her vi rammer hovedet på sømmet – for jeg er overbevist om at det er nødvendigt at have styr på både de ”hårde” projektlederkompetencer som budgetter og tidsplaner og de ”bløde” kompetencer som menneskekendskab og motivation af ens projektdeltagere for at blive en succesfuld projektleder.

Det er i mine øjne en helhedsorienteret tilgang og en overordnet funktion, man varetager som projektleder, og som jeg sagde, så er det typiske generalistopgaver, men på den anden side, så er det jo også en hel særlig faglighed at være en god og ”hel” projektleder – og hvis det er en faglighed, så kan man vel også blive specialist i at være projektleder? 

… og hvis en projektleder er generalist, kan jeg så blive specialist i at være generalist!

Det lyder umiddelbart som en selvmodsigelse, men hvad siger I?

Er der nogle af jer derude, der har erfaringer med, meninger eller historier om det at gå fra specialist til generalist/projektleder?

Venlig hilsen
Bo Riisgaard

En mentor – er det vejen til fodfæste på jobmarkedet?

Da jeg dimitterede fra DTU, var jeg meget i tvivl om, hvad det rigtige job og den rigtige karrierevej var for mig. Hvad kan jeg overhovedet? Og hvor kan det føre mig hen? Var de spørgsmål jeg gik og tumlede med.

I dag, tre år inde i mit første job, er jeg stadig i tvivl. Erkendelsen af at det er svært at finde mine ben på jobmarkedet betød, at jeg undersøgte muligheden for at få en mentor, for måske var det vejen til et mere sikkert fodfæste i job og karriere.

Derfor skrev jeg til DTU KarriereMentor ordningen og den 29. april fik jeg en mail, at jeg var blevet matchet (ja, det lyder som en dating-tjeneste…) med en mentor.

Første møde med mentor
Spændingen var derfor stor, da jeg en tirsdag efter arbejde, stod i forårssolen ved Bryggens Spisehus og skulle mødes med min mystiske mentor for første gang. Tænk, hvis det var en selvoptaget gammel knark, der elsker at høre sig selv tale, mens han spyer den ene floskel ud efter den anden om hans glorværdige karriere…..

Heldigvis viste det sig, at min mentor var helt nede på jorden, venlig og imødekommende – og det bedste var, at han har været igennem præcis den karrieresti, som jeg har tænkt at forfølge, nemlig som projektleder. Og ikke bare projektleder, men projektleder udenfor sin oprindelige faglighed…gyyyyys!

Det er ret angstprovokerende, måske især for ingeniører, at forlade sin faglighed til fordel for, eksempelvis at gå projektleder-vejen. Derfor er det jo bare guld værd at få en sparringspartner, der har været der selv – og sågar arbejder han i en offentlig styrelse, ligesom mig selv – det er et virkelig godt match. Det blev da også konklusionen på vores intro-møde, og vi besluttede os for at blive mentor og mentee. Som udgangspunkt vil vi mødes en gang om måneden, og hvis der opstår et eller andet som jeg har behov for at få vendt, kan vi mødes, maile eller ringe derudover.

Blogger om mentorforløb
Jeg blogger om mit mentorforløb her på get2business, og måske kan det inspirere andre til at prøve en mentorordning (eller helt at lade være) på baggrund af mine oplevelser og andre, der allerede har, eller har haft en mentor, er velkomne til at komme med ideer, inspiration og indspark.

Hvordan forbereder jeg mig bedst muligt til næste møde?
Om et par dage skal jeg mødes med min mentor for første gang, sådan rigtig i vores mentor og mentee-roller, så lige nu går jeg og forbereder mig til mødet. Det er ikke uden en vis præstationsangst, for jeg har læst et sted, at det er mentee, der skal tage ansvar for processen, og være den drivende i forløbet. Derfor bryder jeg min hjerne med, hvad jeg kan bringe med til bordet når vi skal mødes.

Så hold jer endelig ikke tilbage hvis der er nogen derude der har erfaringer med at have en mentor og/eller har råd og ideer til, hvordan man skal forberede sig til den slags møder. Giv en kommentar!

Venlig hilsen
Bo Riisgaard