Mentor søger mentee

På lige fod med mange andre oplevede jeg sidste år i en alder af 55 år, at blive afskediget fra min arbejdsplads gennem 12 år, hvilket jeg ikke har prøvet tidligere i min karriere. 

Jeg har gennem tiden i mine forskellige lederstillinger afskediget mange mennesker, så det var åbenbart tid til, at jeg skulle smage min egen medicin.

En af de ting som var slående ved at gå hjemme som ledig, var savnet af den energi og positive sociale kontakt en arbejdsplads kan give. Tilmed oplevede jeg, hvor lidt man udretter, når man er ledig, hvis man ikke strukturerer sin dagligdag.  Ja, det at skifte en toiletrulle kan næsten udvikle sig til et dagsprojekt. Måske fordi jeg er ingeniør, alt skal jo planlægges :-)

Unge nyuddannede med begrænset erfaring
Den 15. marts 2012 var jeg inviteret til CV-møde hos IAK/Komplement, og en af de ting, der berørte mig meget, var alle de helt unge ledige som virkede lidt demotiverede.  Det fik mig til at tænke: ”Du må gøre noget for disse unge ledige”.

Derfor vil jeg gerne stille min erfaring til rådighed for en ung ledig og indgå i et mentor-mentee partnerskab. Det kan både foregå som ét enkelt kaffemøde eller flere.

Hvis der er stor interesse – kan vi overveje at mødes flere og gøre det til gruppe-sessioner. I afstemningen til Karinas indlæg kan jeg se, at der er stor interesse for at få en mentor, så derfor håber jeg også, at der er flere, der vil melde sig som mentor.

Her kan du læse lidt om min baggrund:

Uddannelse: Produktionsingeniør fra Københavns Teknikum(1987)

Har arbejdet som:
Nordic Supply Chain Director
Nordic Customer Service Director
Key Account Director
Koncernlogistikchef
Logistikkoordinator
Produktchef

Nuværende Job: Timelærer på Ingeniørhøjskolen i Ballerup og bosat i Helsingør

Hvis du mener, at du kan bruge mig som mentor, er du/I velkommen til at kontakte mig på nedenstående mail adresse.

Med venlig hilsen
Jesper Skjødt

Mail: jesper.skjodt@gmail.com

Lille Nørd søger Store Nørd

Kunne du tænke dig at blive mentor og hjælpe en nyuddannet med at få det første job? Eller er du dimittend og mangler et netværk til at komme i gang med karrieren?

Det sker jævnligt, at ledige medlemmer tilkendegiver overfor mine kolleger og jeg, at de gerne vil hjælpe dimittenderne med at få landet det første job. Der er en masse erfaring, de føler, de kan give videre, og de vil gerne hjælpe de unge og gøre en forskel nu, hvor de har tiden til det.

Manglende erfaring og et utilstrækkeligt netværk
I sidste uge afholdte jeg en workshop i Mindfulness, hvor der sad en ung nyuddannet kvinde, der allerede var kørt sur i jobsøgningen. Hun havde ikke været i gang særligt længe, men synes hun blev ved med at banke hovedet mod den samme mur. Nemlig en mur, der for de fleste dimittenders vedkommende, er en kombination af manglende praktisk erfaring og et utilstrækkeligt fagligt netværk.

De fleste ledige kender til det at føle sig isoleret som tiden går som ledig, og at det kan være svært at holde motivationen oppe. Har man ikke noget netværk at trække på og gang på gang bliver afvist pga. sin manglende erfaring, så kan denne følelse af isolation hurtigt blive selvforstærkende og dermed ekstra belastende.

Samtidigt kan man også sidde at se sin uddannelse blive forældet længe inden den overhovedet har været brugt. Det er ikke alene hjerteskærende. Det er også spild af ressourcer og gode hoveder.

Har du lyst til at være mentor eller mentee?
I blogteamet kunne vi godt tænke os at åbne op for at mentorer og mentees kan finde hinanden her på bloggen – men vi vil i første omgang gerne høre, om der er interesse for det?

Tanken er at nyuddannede medlemmer af IAK kommer i forbindelse med mere erfarne medlemmer af IAK – både erfarne ledige men også beskæftigede.

Jesper Skjødt søger mentee
På fredag kan du møde Jesper Skjødt, der gerne vil tilbyde sig selv som mentor. Han vil fortælle om sin baggrund, og hvad hans tanker er omkring rollen som mentor – så følg med på torsdag og få mulighed for at melde dig som mentee.

Venlig hilsen
Karina Weidner

Jobmesser – 5 gode råd..

Jobmesser er en god mulighed for jobsøgende til at få kontakt til interessante virksomheder. Det er også en perfekt lejlighed til at gøre sig bemærket. Med den rigtige forberedelse kan man på en jobmesse få mange gode kontakter, interessante samtaler og i bedste fald et nyt job.

Denne blog er for det meste fuld af gode råd til, hvordan man skal gøre dette eller hint.

Denne gang er ingen undtagelse, så her kommer mine fem bedste råd, hvis du vil spilde tiden på en jobmesse:

1) Behøver man at planlægge et messebesøg? Nej, det er da noget man bestemmer sig for samme morgen. Og det er vel også lige meget, om messen er fagrelevant. Man får sikkert en fin goodie bag alligevel. Og det kan jo også være, der dumper en mulighed for et karriereskifte ned fra oven

2) Når det drejer sig om at få et job, og gøre et godt indtryk over for potentielle arbejdsgivere, er din fremtræden ligegyldig. Dine slidte jeans og T-shirten fra i går, får dig ikke til at ligne en useriøs ansøger. Arbejdsgiverne kan sagtens gennemskue dit talent alligevel. Og hvorfor signalere, at du har tænkt over påklædningen, hvis du ligner en, der har fundet konfirmationstøjet frem?

3) Hvorfor tage et visitkort eller et fint CV med på en jobmesse. Det koster jo en formue i printerblæk. Desuden er det jo din vindende personlighed arbejdsgiverne vil huske efter messen, og ikke dit CV, der garanteret bare bliver smidt ud sammen med overskydende reklamemateriale

4) Det er kun begyndere, der forbereder sig på en jobmesse. Det er slet ikke nødvendigt. Der er ingen grund til at overveje, hvilke virksomheder, du helst vil tale med, og der er da slet ingen grund til at planlægge, hvordan du vil præsentere dig selv. Man kan vel improvisere.

5) Helt ærligt. Hvem kommer på messer for at knytte kontakter? Det handler om at se og lytte, og der er ingen grund til at sige noget selv. Lad være med at indlade dig på samtaler, det være sig med virksomheder eller andre messegæster. Pas frem for alt på folk, der er i samme branche som dig.

Hvis du gør som jeg anbefaler, kan du få en hyggelig og helt uforpligtende dag, hvor du sikkert kan samle nogle håndfulde bolsjer, et par key hangers og få en gratis kop kaffe. Og så skete der da noget den dag.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Har du de rigtige venner?

Er du ledig? Det er skidt. Har dine venner et job? Det er godt! Det er nemlig sådan, at ledige, hvis bedste venner er i arbejde, har større chancer for at finde et nyt job.

Det er i hvert fald konklusionen på en empirisk undersøgelse foretaget af det tyske Bonner Institut zur Zukunft der Arbeit. Forskerne har spurgt 3.000 ledige om deres venner og vennernes arbejde. Resultatet viser, at for hver ven, du har, der også er ledig, falder dine chancer for at komme i job med 3,7 procentpoint.

I gennemsnit fandt hver femte i undersøgelsen et nyt job inden for et år. I de tilfælde, hvor den lediges tre nærmeste venner også var arbejdsløse, lå succesraten helt nede under 10 %. Hvis de tre nærmeste venner omvendt alle var i arbejde, steg den lediges chancer til gengæld til 30 %.

Der er tale om en tysk undersøgelse, og det tyske arbejdsmarked er noget anderledes end det danske (blandt andet finder IAKs medlemmer hurtigere job), men det er alligevel tankevækkende, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem ens sociale omgangskreds og sandsynligheden for at komme i job hurtigt.

Jeg er ikke i tvivl om, at den konklusion kan overføres til danske forhold.

Styrken af et stærkt netværk
Hvad kan forklaringen så være? De tyske forskere peger på det sociale pres, der kommer af at hele omgangskredsen er i arbejde. Man ser det som mindre acceptabelt at være ledig, og derfor gør man en større indsats for at finde et job.

Jeg tror nu snarere, at det handler om, at netværket er stærkere og i højere grad kan bidrage, hvis vennerne har et arbejde. Man får ganske enkelt et informationsforspring, jo flere personer man kender, der har sin daglige gang på en arbejdsplads. Man bliver oftere tippet om ledige stillinger, man kan nemmere få information om virksomheder, der klarer sig godt, og man får lettere ved at få overblik over, hvilke kompetencer, der er mest gangbare.

En anden pudsighed ved undersøgelsen er i øvrigt, at det tyder på, at man både får mere i løn og et mere sikker ansættelse, hvis ens venner har et arbejde.

Jeg vil gerne vide, hvad din mening er.

Hvor vigtigt er det, at vennekredsen er i arbejde? Hvad er det for nogle faktorer, der spiller ind?

Venlig hilsen
Morten Esmann

Arbejde mellem fjeld og fjord

 

 

Min oplevelse med at arbejde i udlandet startede i 2008 da jeg mod slutningen af civilingeniørstudiet tog et semester som udvekslingsstudent ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim.

Det handlede vel mest om at få en mulighed til at komme en masse på fjeldet i weekenderne, men jeg lærte en masse alligevel og træf samtidig en sød norsk jente. Så da jeg efter udvekslingsopholdet fik gennemført specialet i København, rejste jeg straks op til Trondheim igen, da hun fortsat havde et år tilbage af sit studie.

Norge kunne vel være et lige så fint sted at starte sin karriere som i Danmark, tænkte jeg. Specielt fordi Trondheim af de fleste bliver anset som landets centrum for forskning og udvikling af ny teknologi.

På grund af specialet, og de samtidige forberedelser til en krydsning af Island på ski, fik jeg ikke prioriteret at søge efter job på forhånd. Det skulle jeg komme til at fortryde lidt, da det på trods af ganske gode karakterer ikke var så lige til at få fodfæste på et arbejdsmarked, som selv i Norge var mærket af den globale økonomiske krise. Og specielt ikke uden netværk, erfaring eller en klingende norsk dialekt. Men med en kombination af stædighed og heldig timing fik jeg dog landet et fantastisk job via en uopfordret henvendelse og i alt fire “indsalgsmøder”.

AKUT ingeniørmangel i Norge
I dag er arbejdsmarkedet et helt andet og præget af akut ingeniørmangel. Det gælder generelt, men specielt ses dette indenfor olieindustrien, hvor markedet støvsuges for folk med relevant teknisk spidskompetence. Hovedkanalen for annoncering af jobs i Norge er via http://www.finn.no/ (Norges svar på den blå avis), men mange nyuddannede rekrutteres allerede under studiet via jobmesser og lignende.

På jobbet har jeg oplevet en enorm tillid fra min nærmeste leder, hvilket specielt i starten førte til et utal af rejser rundt om i Norge, hvorved mit professionelle netværk på kort tid blev markant udvidet. Privat engagererede jeg mig i den lokale fjeldsportsgruppe og kom derfor på kort tid på nært hold af de lokale på deres hjemmebane. I Norge har man en stærkere tradition for frivilligt arbejde, end jeg kender til fra Danmark, hvilket er en perfekt indgangsbillet for at få skabt sig et personligt netværk. Kulturelt er nordmænd meget lig danskere syntes jeg og tager det for det meste ganske afslappet. Mit indtryk er også at arbejdspladser i hovedsag har ganske flade strukturer. Den største udfordring har for min del været afstanden til familie og venner i Danmark på trods af Skype og direkte flyruter. Nå ja, og så har mit skriftlige dansk vist fået et knæk da de to sprog er så ens på skrift (-:

Venlig hilsen
Peter Friderichsen
Trondheim, Norge

IDAGlobal.dk – IDAs virtuelle verdenskort og rådgivningssite

I disse dage er vi i IDA i fuld gang med at lægge sidste hånd på det, vi kalder IDAs Virtuelle Verdenskort. Vi har gennem det sidste halve år arbejdet på at samle mest mulig nyttig viden og information om alt fra landespecifik viden om løn og vilkår, til sociale og faglige netværk, praktiske forhold, jobsøgning og medlemsfordele i IDA på et lækket og overskueligt site.

Vi går i luften med sitet den 2. april på adressen IDAGlobal.dk. Vi håber at rigtig mange vil bruge sitet og få oplevelsen af, at det bliver lettere som dansk ingeniør at navigere på det globale arbejdsmarked, og finde relevant information og rådgivning om det eller de konkrete lande, der er drømmedestinationen! 

IDAGlobal.dk er udviklet med hjælp fra ti medlemmer i udlandet, som har delt erfaringer og udfordringer fra deres hverdag i udlandet med os ved en række interviews. Udfordringerne omkring praktiske forhold, såsom det at finde en bolig, få oprettet en lokal bankkonto, finde gode skoler m.v. og det at skabe sig et netværk blev nævnt af alle ti medlemmer. Flere af blogindlæggene her på bloggen giver det samme indtryk af, at praktik og sociale relationer er de største udfordringer, når man rejser til udlandet for at arbejde. 

Ud over at vi deler vores viden og giver generel rådgivning om det at arbejde i udlandet, er vores fokus er at gøre det let for medlemmer ude i verden at give gode råd til andre medlemmer. Denne videndeling skal dels foregå via netværk og direkte kontakt fra medlem til medlem, og dels ved at medlemmer kan sende deres gode råd via videoklip, tekst eller links til relevante infosites og netværk med henblik på at dele viden med andre.

Vi håber, at I vil kigge forbi IDAGlobal.dk når den går i luften 2. april, finde relevant information og dele jeres erfaringer og viden med andre ingeniører, der er på vej ud i en global karriere.

Vi ses – See you – Wir sehen uns – Arrividerci!

Lotte Ellegaard Jacobsen
Chef for Global Team, Rådgivning og Forhandling  
IDA

Forholdet til kollegaerne i udlandet

Der er en del ting, som man skal være opmærksom på i forbindelse med en udstationering. Man får nye kollegaer, og disse kollegaer ved intuitivt eller via venner i organisationen, at man som expatriate får en højere kompensation end en lokal ansat. Det kan være løn, bil, hus, skolepenge, hjemrejser, syge forsikringer, pension, ferie. 

Man kan derfor nemt komme i den situation, at ens nye kolleger kigger på en og siger til sig selv, at nu må den nye expatriate vise, at han-hun er pengene værd. Det betyder ikke, at man ikke får de oplysninger, som man beder om, men det kan betyde, at man ikke får de oplysninger, som man ikke beder om. 

Samtidig skal man også være opmærksom på, at det ikke er nemt for an asiat at fortælle, at man ikke er enig med chefen. Så situationen, hvor man ikke får den nødvendige viden, kan skyldes, at man ikke har spurgt eller, at man har sagt noget, som ingen direkte tør fortælle, er forkert. 

Lavere levestandard
Bruttonationalproduktet i ASEAN er på størrelse med Spaniens, mens antallet af mennesker, der lever I ASEAN svarer til antallet af mennesker I Europe. Det betyder selvfølgelig at levestandarden i området ikke er på højde med levestandarden I Danmark. Og det betyder igen, at mange af de ting, som vi anser for selvfølgelige i Danmark, ikke er en selvfølge I ASEAN.

For ikke så længe siden var min kone og jeg ude at gå med vores hunde. Jeg var kommet lidt foran, da vores ene hund er noget langsom. Jeg mødte en dreng på 12 år, der trak sin cykel op ad bakken. Jeg formodede, at han var blevet træt. Min kone derimod så, da hun mødte ham på bakken, at der var noget andet galt. Da hun spurgte, fortalte han, at kæden var sprunget af cyklen. Og hun tilbød at sætte den på. Drengen var helt målløs over, at hun vidste, hvordan man skulle sætte en kæde på en cykel.

Man kan selvfølgelig ikke generalisere, men det er ikke altid, at ingeniører og andet teknisk personale har en general teknisk forståelse. Omvendt er der mange personer, der har det, og som måske ikke har haft muligheden for at udnytte den fordi, der ikke er de samme muligheder for en uddannelse, som vi kender i Europa.  

Det er spændende, at arbejde som expatriate. Der er mange udfordringer ud over ovennævnte, og man får mange spændende og indholdsrige oplevelser, når man får tacklet ens forståelse og ens forhold til lokale kolleger.  

Venlig hilsen
Kell Moll Nieman

Professionel udvikling og personlige udfordringer

Et udlandsophold er en fantastisk mulighed for professionel udvikling. En mulighed, der ofte overskygger de personlige udfordringer, der følger med at forlade familie og venner for et par år i udlandet.

Personligt var det svært for mig at tage stilling til de personlige udfordringer, som et udlandsophold kan bringe midt i glædesrusen over at få tilbudt mit drømme-job, stresset med at få lejligheden lejet ud og pakke mit liv ned i to kufferter.  

Efter to måneder i guds eget land gik virkeligheden dog lige så stille op for mig. Familien var pga. tidsforskellen ikke længere kun ét telefonopkald væk. En god snak og en øl over en fodboldkamp var lige pludselig 8 timers flyvetur væk og den traditionelle bodegatur efter arbejde om fredagen, var blevet erstattet af en længere arbejdsdag. Min omgangskreds var blevet reduceret til kollegaer, den flinke receptionist på hotellet og netflix.

Heldigvis var der råd for min situation – og med ganske få justeringer af min hverdag, så verden lige pludselig meget anderledes ud. Jeg tror, at alle vil kunne finde sig godt til rette i nye omgivelser ved at følge disse få ganske simple råd:

Gå ud i hverdagen!
Lad være med at spise hjemme i lejligheden eller på hotellet. Gå ud og find nye restauranter, vær ikke bange for at spise ude selv – på de fleste restauranter er der en bar indrettet til præcis det formål. Snak med bartenderen – det er altid rart at have en samtale med en, der ikke er en kollega, og du ved aldrig hvem, der står på den anden side af baren.

Meld dig til en ugentlig aktivitet
Det kan være sport, aftenskole eller yoga – at have en ugentlig ”aftale” er en motivation til at komme ud og møde nye mennesker. Vær ikke bange for at prøve noget nyt – det værste, der kan ske, er, at du finder ud af, at det ikke er dig.

Meld dig ind i udenlandske ”meetup” grupper
Meetup grupper er meget simple – de handler alle sammen om at møde nye mennesker alt imens, man laver noget sjovt. Det kan være alt fra hikes i naturen, over at prøve kræfter med sin kunstneriske side, og til at mødes til happy hour på den lokale. De mennesker, du vil møde til meetup-arrangementer, er en god blanding af lokale, der gerne vil møde nye mennesker, og folk som dig selv, der lige er flyttet til området og prøver at skabe en ny omgangskreds. Der er garanti for at møde en masse nye bekendtskaber – og en ret god mulighed for at bygge venskaber. Start eventuelt på www.meetup.com.

Meld dig ind i danske kontaktgrupper
Der er mange danskere, der er i præcis samme situation som dig. Det danske netværk Dabgo er et godt sted at starte. Personlig har jeg ikke selv haft tid til at mødes med danske grupper, jeg har meldt mig ind i – men det lyder til, at det månedlige ”stambord” i 40 forskellige byer over hele verden, bestemt er et besøg værd.

Mit vigtigste råd er, at huske at nyde, hvor du er, kom ud og oplev noget og vend dig til altid at have “ja-hatten” på – ellers risikerer du, at sige nej til et brag af en oplevelse! 

Venlig hilsen
Søren Blond Daugaard, New York

Forventninger – oplevelser – erfaringer

Jeg hedder Lasse Bigum, er 30 år og var i 2011 udstationeret 1 år i Taiwan fra Cambridge Silicon Radio’s danske kontor i Aalborg til kontoret i Taipei. Jeg arbejder i vores afdeling for teknisk support, hvor vi integrerer vores software på kunders platforme. Jeg blev i 2007 uddannet som Datalog fra Aalborg Universitet. Jeg har altid været glad for at rejse og møde andre kulturer, og selvom jeg i flere omgange havde været i Asien med arbejdet, var der meget jeg ikke forstod og som fascinerede mig, og det var derfor jeg takkede ja til en udstationering.

Forventninger
Jeg håbede, inden jeg tog af sted, at jeg ville få mulighed for at lære en række taiwanesere at kende ved siden af arbejdet, og at de ville kunne introducere mig til kulturen, landet og (noget man ikke må glemme i Taiwans tilfælde) maden.

Der var en anden dansk kollega udstationeret på Taipei kontoret også, og ham gik jeg godt i spænd med, og jeg forventede at bruge en masse tid med ham og hans vennekreds, men var bevidst om, at jeg ville skabe mig min egen sociale cirkel.

De lokale kollegaer ville jeg gerne lære at kende og forstå bedre – da deres arbejdsmåder og mails til tider forvirrede mig, imens jeg sad på kontoret i Danmark – jeg tænkte ligefrem “hvad er det, de ikke forstår”.

Oplevelser
Efter året var gået, endte jeg med at have deltaget i en lang række aktiviteter, og havde netværket med mennesker, jeg slet ikke havde forestillet mig, inden jeg tog af sted. Jeg deltog i en irsk sportsgren (Gællisk fodbold), gik til Øst-Vest kultur-introduktion, var på wellness kurophold i en nationalpark, deltog i diskussionsklub, CouchSurfede, deltog i flash mobs, og utallige andre begivenheder.

Sport og CouchSurfing.com var to fantastisk værktøjer til at møde folk, og Facebook var godt til at holde kontakten med både folk ude og hjemme samt holde styr på sociale aktiviteter. Mit primære værktøj til networking var faktisk CouchSurfing.com – der kommer mennesker i alle aldre, fra alle livets retninger, sammen på kryds og tværs af kulturer. Det er et godt sted at lære om udflugter til kulturelle steder/begivenheder, om sociale arrangementer (byture bl.a.), at stille spørgsmål, og i det hele taget bare at møde folk.

Folk i Taiwan er utroligt åbne, søde og rare og velkommende, så det at møde folk, lære om kulturen, maden, folket og historien var meget lettere, end jeg havde turdet håbe på. De fleste taiwanesere er buddhister eller taoister og der går meget tid, for de ældre generationer i hvert fald, med at bede og gå i templer. Det er en speciel stemning, som skal opleves. Mad er også en meget stor del af kulturen, og man går oftest ud og spiser til både frokost og aftensmad, hvilket giver gode muligheder for at snakke med folk.

Yngre taiwanesere har et bedre engelsk end den ældre generation, men mange snakker kun meget dårligt engelsk, så det at lære basale ord for mad, penge og retninger er en stor hjælp og viser, sammen med en god appetit på mad, at man går op i den lokale kultur. Ved at kaste sig ud i tingene og ikke være bange for at tabe ansigt får man sig hurtigt nogle grin, og folk er generelt utroligt søde til at hjælpe en, så jeg er blevet mange uventede, men gode, oplevelser rigere.

Generelt kan det siges, at hvis du viser interesse, så kvitterer de med hjælp, spørgelyst og selskab.

Erfaringer
Min udstationering har lært mig en masse om Taiwans kultur og historie, men også meget om det at møde andre kulturer generelt. At forstå folks kultur er at forstå folk, og en god måde at vise respekt på for dem og deres land.

Med hensyn til de lokale kollegaer viste det sig, at der var meget jeg ikke forstod om dem: kulturelle forskelle, hierarki på arbejdspladsen, sociale strukturer, og forhold til kunderne. Jeg har lært at forstå dem, og derfor bedre imødekomme deres problemer og udfordringer, hvilket gør vi arbejder bedre sammen i dag.

Mit netværk i Asien og Taiwan kan jeg ikke direkte bruge i mit daglige arbejde i Danmark udover at jeg bedre forstår mine kollegaer derude. Men næste gang jeg skal på forretningsrejse i Asien vil jeg kunne trække på mine erfaringer.

Hvis du har spørgsmål til Taiwan og min udstationering er du velkomne til at skrive på lasse@bigum.org.

 

Venlig hilsen
Lasse Bigum

Japan – en meget anderledes kultur

I 1997 blev jeg tilbudt stillingen som direktør for firmaets kontor i Tokyo. Jeg var meget interesseret men kun, hvis min kone var villig til at sige sit job op. Det var en hård beslutning for hende, for hun var meget glad for sit job og ønskede ikke helt at holde op med at arbejde og var ikke sikker på, om hun kunne finde job i Japan.

Efter at havde været på orienteringstur til Tokyo, besluttede vi at tage udfordringen op og rejse. Vi solgte vores hus for at undgå problemer, når vi selv skulle bo så langt væk.

I Tokyo (som i mange andre storbyer) er der mange udlændinge, som bor i et rimeligt afgrænset område af byen og her ligger bl.a. Tokyo American Club (TAC), hvor man kan møde andre og få råd og etablere et netværk. Min kone fik kontakt til en ejer af et headhunting bureau gennem TAC, og hun endte som Vice President af dette firma, inden vi rejste tilbage til Danmark.

Vi tilmeldte os hos den danske ambassade og fik en liste over danskere der havde registreret sig i Japan. Det er et godt udgangspunkt for hurtigt at opbygget et netværk samtidig med at ambassaden vidste, at vi var der, hvis der skulle ske alvorlige jordskælv eller andet.

Tålmodighed på prøve
Før vi rejste satte vi os ind i japansk kultur og specielt hvordan, man opfører sig i forretnings sammenhæng og privat. Omfattende høflighedsfraser og -procedurer er ikke til at komme udenom i Japan. Det kræver tålmodighed at komme til sagens kerne, og når man når dertil, er det vanskeligt at aflæse signaler, og helt præcis forstå, hvad der bliver sagt, for japanerne kan ikke lide at sige nej ligeud og deres ansigtsmimik er intetsigende.

Ligeledes er beslutningsprocessen for at indgå en forretningsaftale mellem to firmaer meget mere omfattende og tidskrævende end vi kender til i Danmark, da der er flere niveauer i en japansk organisation, som skal involveres før den ”store” leder kan skrive under. Vi må erkende, at sådan er det, og sideordnet bearbejde de nødvendige niveauer i en organisation, hvis muligt.

Let at tilpasse sig
Sproget var et problem, men for at lære lidt gik vi til Japansk undervisning, og lærte nogle grundlæggende ting, så vi kunne spørge, hvad ting kostede, bestille en menu, dirigere en taxi, etc. Japanerne er meget imødekommende, hvis man prøver at udtrykke sig på deres sprog, MEN forretninger skal laves på engelsk.

Det var ikke vanskeligt at tilpasse sig i så stor en by med mange udlændinge og et kæmpe udbud at forretninger og seværdigheder. Der er endvidere den fordel for udlændinge, at Tokyo har lav kriminalitet i modsætning til f.eks. Mexico City eller São Paulo.

Japan er et smukt land med gammel kultur, så der er rig mulighed for sightseeing. Der er masser af internationale skoler, men skolegang er meget dyr i Japan.

Vi havde en god og lærerig tid i Japan, og kan kun opfordre andre til at tage udfordringen op og prøve at arbejde i et fremmed land.

Venlig hilsen
Per Strømsted