I IDA Selvstændigforum arbejder vi for at udbrede budskabet om, at det er attraktivt at vælge en karriere som iværksætter. Området for selvstændige er muligvis det af IDAs ”fagområder” med størst vækstpotentiale – både for IDA og for resten af det danske samfund. Vores medlemsundersøgelser viser, at omkring 20 % af IDAs ingeniører går rundt med en selvstændig i maven – og dette potentiale vil vi gerne hjælpe på vej.
Jeg selv har været medlem af IDAs fagtekniske netværk gennem 28 år, og er nu formand for IDA Selvstændigforum. Til daglig driver jeg selv selvstændig virksomhed. Virksomheden blev etableret i 1987 på hobbybasis, og siden 1995 har det været min levevej 100 %. Det har givet mig en mængde erfaring, som jeg brænder for at give videre.
Udover Selvstændigforum er jeg også medlem af IDA Lederforum, Selskabet for Teknologianalyse og Vurdering (STAV), Selskabet for Syns- & Skønsmænd (SSS) samt Brandteknisk Selskab – i min optik er det godt at være med i en masse netværk – især som selvstændig.
Går du med en iværksætter i maven?
Overordnet arbejder vi i Selvstændigforum med kompetenceudvikling og efteruddannelse, og vi afholder foredrag og tager på virksomhedsbesøg. Det sidste arrangement, vi har afholdt, var et salgskursus i fire dele, hvor vi kom rundt om alt, der har med det at sælge at gøre.
Nogle af vores fremtidige aktiviteter byder på Business Matchmaking, hjemmesidevurdering, søgemaskineoptimering, fokus på back office (jura, markedsføring og revision), Mentor/Mentee for selvstændige og meget, meget mere.
Hvis du går med en iværksætter i maven så meld dig ind netværket og få afprøvet dine ideer og tanker med nogle, der har stor erfaring med opstart af virksomheder.
Er du jobsøgende, vil jeg blot råde dig til at tage springet – det er ikke så stort, som du måske går rundt og tror. Og der er masser af hjælp at hente. Både hos IDA og i IDA Selvstændigforum.
Vi ses!
Venlig hilsen
Michael Fahlgren
Filed under: Brancher, Faglighed, Fagtekniske netværk, ingeniør, iværksætter, Iværksætteri, Netværk, Selvstændig | Leave a Comment »