STRESS skal forebygges, ikke medicineres!

Statens Institut for Folkesundhed (SIF), har gennemført en national sundhedsprofil-undersøgelse, hvor de har beskrevet forekomsten og fordelingen af sygelighed i den voksne befolkning i Danmark i 2010.

I rapporten kan man læse at stress blandt ledige, er et stigende problem – 53, 5 procent af de ledige oplever et højt stressniveau.

I mit job som karriererådgiver og stresscoach har jeg dagligt kontakt til ledige, der oplever stress i forbindelse med at være ledig, og jeg er enig – tilgangen af ledige med stress, har gennem de senere år været stærkt stigende, hvilket jo også hænger sammen med finanskrisen.

Staten bruger årligt over 55 mia kr. på behandling af mentale sygdomme, hvoraf stress bærer en stor del af skylden til de mentale sygdomme.

Det interessante er jo så, hvad pengene bliver brugt til!?

I forbindelse med stress, tror jeg, at størstedelen af pengene udelukkende bliver brugt til symptombehandling? Dvs. medicinsk behandling, kortere psykologforløb etc. Og det mener jeg er en forkert prioritering.

Stress er IKKE en sygdom..
men en instinktiv overlevelsesreaktion, der trigges ved fysisk og psykisk belastning, og i det moderne samfund er det især den mentale stress, der trigges.
Som ledig kommer stresstanker som,

 ”det job får jeg nok heller ikke” og ”endnu et afslag, fordi jeg ikke er god nok” 

alt for nemt til at styre hverdagen og humøret. En effektiv indsats overfor stress skal derfor starte længe før, at stressreaktionen er blevet til symptomer eller sygdom.

Efter min mening, skal vi derfor tænke i forebyggelse, fordi vi i det moderne samfund ikke er klædt godt nok på til at bremse op for den mentale belastning, vi udsætter os selv for – den negative selvsnak, der holder os vågne om natten og får selvtilliden til at krympe.

Hold fokus på dit fokus
At genvinde kontrollen med stresstankerne handler om, at vi som individer skal lære at forstå, at det vi fokuserer på, vokser. Er dit fokus på alt det der ikke ” fungerer godt nok”, ja, så vil det være det, dine tanker kredser om og vender og drejer i det uendelige.

Vi skal blive bedre til at afkode vores tankestrømme og bremse dem, når de hvirvler os ind i lange tankebaner eller følelsesladede rutsjeture, der hverken har noget konstruktivt eller positivt at bidrage med, og kun sætter dagsordenen for et dårligt humør! Vi skal lære at lytte til os selv, og holde op med at spejle os selv i andres liv.  Vi skal lære at kunne kontrollere stresstankerne ved bl.a. at bruge mindfulness til at nyde livet i nuet.

Se din periode som ledig som en kunstpause
Når det gælder ledighedsstress skal du sige til dig selv, at det er ok, at du er dette sted i dit liv lige nu. I stedet for at se det som en problematisk periode – så se det som en kunstpause.

Det er en pause, der skal være med til at sætte fokus på, hvad dine ønsker for fremtiden er, og hvor du har tid til at finde ud af, hvad der skal være med til at bringe balance i dit liv. Det er, når du har en kunstpause, at du skal koncentrere dig om at få ladet batterierne op til det næste job, og ikke kører dig selv ned yderligere.

Tænk hvis samfundet besluttede sig for at hjælpe de ledige til at få styr på den stress, der opstår, når man mister sit job, ved målrettet at klæde folk på til at takle stresstanker – og følelser? Tænk hvis landets jobcentre og andre aktører, tilbød stresshåndtering, afspænding og kurser i mindfulness, så de ledige kunne samle overskud til jobsøgningen og til det næste job?  

Har du fået hjælp til at håndtere ledighedsstress? Hvad har virket for dig?

Venlig hilsen
Karina Weidner

Du kan også læse mine indlæg om gode råd til at håndtere ledighedsstress.

Fokus på LinkedIn – følg med på bloggen hver uge

En moderne jobsøger bruger LinkedIn til at finde drømmejobbet! Sådan er det. Det er en konstatering. Der er ingen vej uden om. Hvis du ikke har en aktiv profil på LinkedIn i dag, skal du få en i morgen!

Følg med på bloggen
Fra alle sider bliver man bombarderet med opfordringer til at bruge LinkedIn.

LinkedIn, er det mest brugte professionelle netværk og har mere end 120 millioner brugere på verdensplan, og i Danmark har ca. 700.000 en profil.

Blandt dem er der en stor overvægt af personer med en lang eller mellemlang videregående uddannelse.

Nettet, herunder denne blog, bugner af gode anbefalinger til, hvordan man bruger netværk til at finde et nyt spændende job. Fælles for de fleste tips er, at de er skrevet af eksperter, som måske nok er kyndige netværkere og aktive brugere af LinkedIn, men som ikke er jobsøgende, som mange af denne blogs læsere er.

Det vil vi gerne rette op på.

Vi vil gerne undersøge, hvordan vores råd virker i praksis. Derfor har vi bedt to jobsøgende ingeniører om at bruge LinkedIn aktivt og målrettet i en periode, og så vil de løbende skrive om deres erfaringer og resultater på bloggen.

Fra og med næste uge og to uger frem kan du følge Rosa Tran og Ednan Sarwar i deres brug af LinkedIn i deres jobsøgning. 

LinkedIn fungerer som dit virtuelle CV
LinkedIn giver dig mulighed for at vise, hvad du kan. Din LinkedIn-profil er en væsentlig del af dit virtuelle visitkort: Din profil bliver et viralt CV, der arbejder for dig, tilmed når du ikke selv er online. Derfor bruger flere og flere virksomheder LinkedIn til at rekruttere nye medarbejdere – et stigende antal bruger endda udelukkende LinkedIn.

LinkedIn visualiserer dit netværk
Det væsentligste ved LinkedIn er dog, at du kan udvikle og pleje dit netværk. Et godt, professionelt netværk vil gavne din karriere og give dig adgang til relationer, viden og information. LinkedIn visualiserer dette netværk, og giver dig et nemt overblik over, hvem du kender.

En væsentlig fordel er imidlertid, at LinkedIn også viser dig, hvem dine kontakter kender. Måske er du kun et enkelt led fra at få kontakt til en relevant rekrutteringskonsulent?

Du skal ”udnytte” dit netværk
Kan jeg høre dig sige, at man da ikke bare sådan kan ”udnytte” sit netværk?

Hvis det var det, du sagde, så husk, at LinkedIn giver en ”brug mig”-legitimitet. Alle, der har en profil på LinkedIn er der af samme årsag. De vil netværke. Udveksling af viden, muligheder og relationer er selve LinkedIns fundament. Det er ikke bare i orden, at bruge netværket. Det er meningen!

Nye LinkedIn tip hver uge
I kraft af mit arbejde som karriererådgiver for Komplement, får jeg indsigt i en masse ny viden om, hvad LinkedIn kan og ikke kan.

Fremover vil jeg derfor hver uge lægge et nyt LinkeIn tip på bloggen, og jeg håber også, at du vil dele dine erfaringer.

Venlig hilsen
Morten Esmann

Jeg vil gerne nyde min arbejdsløshed

Da jeg stadig var studerende og nogle af mine bekendtskaber havde afsluttet deres uddannelser og stødt på “ansættelsesstop”-muren, tænkte jeg tit, at det måtte være fedt ikke, at skulle skrive rapporter op og ned om fejlslagne eksperimenter og udlede lange ligningerne for til sidst at vise, at man kunne se bort fra det meste af udtrykket fordi bidraget var negligerbart.

Jeg havde masser af ideer til, hvad jeg selv skulle bruge tiden på, når jeg blev færdig. Jeg ville male soveværelset, slibe og overfladebehandle vores sofabord, male vinduerne og få læst en masse skønlitteratur, og jeg ville med sikkerhed ikke være nedslået og nedtrykt som mine bekendtskaber var. Jeg ville nyde min arbejdsløshed, fik jeg sagt til mig selv.

Sandheden er dog, at arbejdsløshed ikke er noget man nyder. Man kan godt bruge tiden produktivt og fornuftigt, og undgå at gå i forfald, men det bliver aldrig en afslappende periode, hvor man står sent op, spiser en god morgenmad, mens man læser avisen og efterfulgt af en god bog.

Alt var stressende
I min verden blev arbejdsløshed et synonym for stress. Alt ved arbejdsløsheden stressede mig. At skimme jobopslag var stressende, at skrive ansøgninger fra stressende, at ringe til virksomheden var stressende, at udfylde ens jobblog med jobsøgningsaktiviteter var stressende, at vente på svar om ens ansøgning var stressende. Alt var stressende. Det eneste, som ikke var stressende var at modtage afslagene, for det var i det mindste en konkret og håndgribelig ting man kunne forholde sig til. Jeg fik ikke jobbet. Kort og konkret.

Nu har jeg 4 uger tilbage af min stilling som videnskabelig assistent. Tanken om arbejdsløsheden er allerede stressende. Jeg håber dog, at ved at være forberedt på, hvad arbejdsløshed er for en størrelse, og hvordan jeg takler den, så kan jeg måske nyde min arbejdsløshed. Bare en smule.

Venlig hilsen
Mohammad Aijne

Mindfulness og ledighedsstress

Hele 97% af dem, der har stemt, svarer ja til at have oplevet stress ifm. ledighed, fordi det at miste sit job kan frembringe en af menneskets største udfordringer: At skulle leve i uvished.

En epoke i tilværelsen er slut, og du ved ikke, hvad der nu skal ske? Kommer du ikke hurtigt i job igen, kan denne forandringstilstand med tiden afstedkomme ledighedsstress i form af negative tanker og følelser som sorg, vrede, utilstrækkelighedsfølelse og manglende selvværd.

Perioden mellem det gamle job og det næste, kan du også vælge at se som en tid, hvor du forbereder dig til noget nyt, også selv om du ikke lige nu ved, hvad du reelt forbereder dig til. Og det er her Mindfulness kommer ind i billedet. Mindfulness eller meditation træner dig i at navigere i en usikker periode og giver dig muligheden for at bedre at kunne se nye muligheder og takle forandringer.

Hvad er Mindfulness?
Mindfulness er en teknik, der træner dig i at være til stede i nuet. Det handler om bevidst nærvær og at lære af det, der sker omkring dig lige nu og her. Ved at lægge din opmærksomhed på vejrtrækningen, lyde og andre sanseoplevelser omkring dig, observerer du dine tanker og følelser i stedet for at være aktiv deltagende i dem. Du vil hurtigt opdage, hvordan negative tanker og følelser kontrollerer dit humør og skaber kædereaktioner af flere negative tanker og følelser.

I stedet for at forsøge at tvinge dig selv til ikke at tænke negative tanker, hvilket er noget nær umuligt alligevel, vil Mindfulness lære dig at anerkende og observere dine tanker og følelser på afstand, som sad du i biografen og så en film. Du tillader dig selv at anerkende det, der sker lige nu uden at dømme og uden at deltage aktivt i dramaet.

Forskerne har længe studeret effekten af meditation også kaldet Mindfulness både i udlandet og herhjemme  og eksempler på simple dagligdags øvelser er der nok af på nettet.

Du kan også lytte til denne lydfil  med en 20 minutters meditation/Mindfulness øvelse fra min bog ”Sund Stress og Glade Sjæle”.

Rigtig god fornøjelse!

Mange hilsner
Karina Weidner

 

Hold fri fra dig selv

En ting er at holde fysisk fri fra jobsøgningen. En anden ting er at holde mentalt fri.

Er der noget, der trykker os eller som vi har kredset om i tankerne i længere tid, kan det være uendelig svært at slippe mentalt, fordi tankeassociationerne har fået for vane at køre i ring. Jo mere vi mentalt har fokuseret på fx jobsøgningen. Jo sværere er det at slippe igen, og i stedet for at holde en velfortjent ferie, stresser vi os selv mentalt.

Mentalt stress

Nu er der det med mental stress, at det kun kan opstå, når tankerne cirkler i enten fortiden eller fremtiden. For eksempel når vi spekulerer over, om vi bliver kaldt til en given jobsamtale (fremtiden) eller vi ærgre os over, at vi ikke fik læst ordentlig korrektur på en ansøgning, inden vi sendte den (fortiden).

Mental stress kan ikke eksistere i nuet, for er du i nuet, er der kun dette øjeblik. Og i dette øjeblik er du jo på stranden med ungerne eller slår græs i haven!

Så husk også at holde fri fra dig selv og slå kontakten fra mentalt i din sommerferie. Vær i nuet. Det er nemlig kun i nuet, du kan nyde din ferie.

Sommerhilsner fra

Karina Weidner, stresskonsulent

Svar til Torben

Kære Torben, (Torbens indlæg)

Jeg tror, du rører ved noget helt essentielt for mange ledige her! Og måske især ledige akademikere, der for manges vedkommende er vant til at være i førertrøjen i deres eget liv og karriere.

Indenfor stresshåndtering arbejder man bl.a. med Krav-Kontrol modellen, der viser, at jo mindre indflydelse og kontrol du oplever at have over en given situation, jo større vil stressbelastningen blive af individet. Så i stress-regi kan ”systemet”, som det er nu, nemt virke som en rød klud især hos sædvanligt selvkørende og uafhængige individer. Oplever du at være ”mandsopdækket” af et kontrolsystem, der vil dikterer en del af din hverdag og gøremål, ja, så vil det skabe frustrationer, fordi du som ledig i forvejen ikke føler, du har den samme indflydelse og kontrol med den tilværelse, du engang selv var herre over. (Du kan downloade et program på P1 Den sociale Udfordring, hvor jeg taler mere om ledighedsstress og akademikere.)

Det vigtigste er derfor først at vide og forstå, hvorfor du bliver frustreret – så har du nemlig allerede genskabt en del af kontrolfølelsen. Det næste er at planlægge jobsøgningen i dagligdagen så detaljeret som muligt, fordi det giver følelsen af indflydelse. Desuden sætter det tingene i perspektiv, så du ikke så let kan blive overvældet af stressfølelserne. Kravet til din jobsøgning er fx 2-3 jobsøgningsaktiviteter om ugen. Dem kan du med lidt planlægning få lavet på en dag eller to, og så har du pludselig resten af ugen, du selv kan bestemme over.

Det fremadrettede og konstruktive, som du efterlyser, er også noget af det, du selv har indflydelse på, fordi ”det du fokuserer på, vokser”. Med andre ord. Lader du ledighedsstressen overtage føringen ved at dvæle ved det negative, så er det pludselig pligterne, kravene og kontrollen i systemet, der fylder, og ikke alle de positive tiltag og kreative ideer, du også kan bruge din tid på i hverdagen.

Hvordan får jeg mig selv med som menneske, når jeg er ledig?

Mit navn er Torben, og dette er mit første indlæg som gæsteblogger. Jeg er meget interesseret i de menneskelige reaktioner og forhold omkring det at være ledig.

Dette indlæg er ikke tænkt som en revselse af ledighedssystemet – det er pt. som det er!

Men det giver mig nogle udfordringer som menneske, som jeg synes det er værd at forholde sig til og undersøge for bedre at kunne forstå, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør, og hvordan det er muligt at komme videre.

Stress, voksende uro og frustrationer

Jeg føler mig overvåget, degraderet og kontrolleret af ”systemet” – jeg bliver ikke længere opfattet som et menneske, der har været vant til at tage vare på mit eget liv.

I den forbindelse oplever jeg i perioder stress, voksende uro, angst og frustrationer som gør det svært for mig at holde skruen i vandet og tænke fremadrettet og undgå at gå i panik over de mange krav og forventninger – sikkert også selvskabte – som jeg føler at min omverden stiller til mig som ledig.

Med andre ord hvad er det, der sker med mig, og hvordan kan dette vendes til noget fremadrettet konstruktivt? 

Når langvarig stress bliver til kronisk resignation

Som ledig skal man hver tredje måned til Rådighedsmøde hos sin a-kasse ifølge lovgivningen. Hos IAK afholder jeg ind imellem også disse møder og for nylig, havde jeg en gruppe på 15-20 stykker, der på nær nogle enkelte mente, at det var komplet spild af deres tid. Hvilket de også gjorde mig højlydt opmærksom på. Med korslagte arme og mundvigene for nedadgående allerbagerst i lokalet, sad de med himmelvendte øjne og osede af god gammeldags indebrændt muggenhed.

Symptomer på ledighedsstress

Efter at have bokset lidt med stemningen, besluttede jeg mig for at gå i kødet på situationen. Det resulterede i en lang liste over alt det, de mente, der var galt med alt fra Jobcenteret til aktiveringssystemet til IAKs manglende indsats for at skaffe dem i job. Således befriet for frustrationerne begyndte stemningen at lette, og jeg begyndte derpå systematisk at kæde deres mangelliste på tavlen sammen med symptomerne for langvarig ledighedsstress.

Det blev til en meget interessant diskussion om stressreaktioner, følelsesmæssig resignation og ikke mindst personligt ansvar. Som en af deltagerne udtrykte det:

”Når man har banket hoved mod muren tilstrækkelig mange gange, er det begrænset, hvor mange flere buler man kan klare. Så er det nemmere at koncentrere sig om, at man snart skal på Efterløn, også selvom man allerhelst vil i job”.

Ikke alene er dette udsagn sagens kerne, det er også definitionen på udbrændthed. Når du har engageret dig med al din energi, viljestyrke, tid, personlighed og identitet i fx et projekt som jobsøgning, og det alligevel ikke er nok, kan du til sidst ikke magte det mere. Du overvældes af udmattelse, vrede, ligegyldighed, manglende engagement og opgivelse. Alt slår fra og går i stå. Og til sidst accepterer du situationen bare for at få fred.

”Jeg får alligevel ikke job, så hvorfor blive ved?” Problemet er bare, at du dybest set stadig gerne vil i job, så den interne konflikt ligger lige under overfladen. Når nogen fra ”systemet” så minder dig om, at du stadig skal være jobsøgende, bliver det bedste forsvar ofte et angreb.

Hvem bærer ansvaret?

Man kan mene om ”systemet”, hvad man vil. Humlen ligger i, hvor man vælger at lægge ansvaret for sin situation. En af deltagerne på mødet efterlyste bl.a. at vi tilbød individuel coaching på hans jobsøgning og hans stresshåndtering. Jeg tilbød ham på stedet at kontakte mig for netop coaching på disse områder, som jo er det Komplement bl.a. tilbyder IAKs medlemmer. Behøver jeg at sige, at jeg aldrig hørte fra ham igen?

3: Parkér de negative tanker. Så ved du, hvor du har dem!

Er det svært at samle tankerne om jobsøgningen? Får du saboteret din koncentration om ansøgningerne af destruktive tanker?

Så parkér de negative tanker på et stykke papir. Få alle de opslidende tanker skrevet ned efterhånden, som de dukker op. Og lad dem så blive der på papiret, mens du søger job. Er tankerne først ”ude af systemet fysisk” og nede på papiret, er det også meget nemmere at holde dem på afstand mentalt. Det er et besynderligt fænomen, men det lader til, at sindet falder til ro, så snart det kan konstatere, at du har skrevet de bekymrende eller irritable tanker og følelser ned. Det at få tingene ned på papiret gør, at sindet på den måde sikre sig, at du ikke glemmer dem, og derved bedre kan ”slappe af”.

Om det er en tristhed over regnvejret eller en irritation over formuleringen af en sætning i en ansøgning, du er ved at skrive, er fuldkommen underordnet. Skriv din umiddelbare negative tanke og følelse ned, så du kan slippe dem og komme videre.

Stresshåndtering – råd nr. 2

2. Det du fokuserer på, vokser

Har du nogensinde lagt mærke til, hvordan dine tankerækker og tankeassociationer egentlig fungerer?

Når du for eksempel tænker tilbage på glade oplevelser fra din barndom, har du så bemærket, hvordan dine tankeassociationer automatisk finder flere lykkelige oplevelser frem fra barndommen? På samme måder med de mindre gode oplevelser. Alle tanker og følelser er selvforstærkende. Og det er værd at huske på som jobsøgende. 

Hvor er dit fokus?

Når du søger job – fokuserer du så på de afslag, du evt. tidligere har fået på en lignende stilling, eller tillader du dig selv at blive begejstret endnu engang over mulighederne i jobbet i stedet? Ja, det er rigtigt. Jo mere begejstret, jo større er så også skuffelsen, hvis det ikke lykkes, men her må du lære dig selv at give slip. Det er jo kun tanker.  

Med andre ord. Jo mere du bevidst fokuserer på det positive i din jobsøgning, som fx de jobsamtaler du er kommet til, i stedet for på dem du ikke er kommet til, jo mere vil det også være her dine tankeassociationer vil koncentreres fremover. Og det gør din kommende jobsøgning meget nemmere at håndtere følelsesmæssigt.