Hos IAK oplever vi ofte at blive spurgt af vores medlemmer:
Hvilken anden aktør er bedst? Hvem skal jeg vælge?
Vores bedste råd er, at du sørger for at lave en grundig research af, hvad den enkelte anden aktør kan tilbyde i forhold til den branche, som du søger job i.
Vi vil dog gerne være med til at gøre det lettere for vores medlemmer at tage det rigtige valg. Derfor har vi oprettet en afstemning for hver af de aktuelle andre aktører, hvor vi spørger;
Har dit forløb hos anden aktør styrket dine muligheder for at komme i job?
Find din anden aktør herunder og del dine erfaringer:

Jeg mener der er en afgørende fejl testskemaerne – i spørgeskemaet “I hvor høj grad mener du, at forløbet hos anden aktør styrker dine muligheder for at komme i job?” mangler der en svarmulighed der indikerer at ens muligheder for at komme i arbejde bliver reduceret.
På baggrund af det jeg indtil videre har set, er det dette, der bliver udbyttet af de “tilbud” der opnås fra “anden aktør”.
Jeg er meget enig. Anden Aktør tager rigtig meget af den lediges tid. Tid som går fra jobsøgningen.
Jeg vil meget gerne bedømme mit forløb ved Anden Aktør. Som med alle andre serviceydelser giver det selvfølgelig bedst mening at foretage sådan en kvalitetsvurdering på baggrund af ydelsens pris.
Er der nogen, der kan fortælle mig:
- Hvilket beløb modtager Anden Aktør fra kommunen for at have mig tilknyttet i et år?
- Hvad koster et otte ugers jobsøgningkursus de danske skatteborgere?
- Hvad koster et seks ugers hjemmebrygget amatørkursus i Anden Aktørs kælder?
- Hvilket beløb modtager Anden Aktør når en ledig finder en virksomhedspraktik?
- Hvilket beløb modtager Anden Aktør når en ledig finder en løntilskudsstilling?
- Hvilket beløb modtager Anden Aktør når en ledig finder et job?
Kort sagt, hvad har Anden Aktør kostet det danske samfund?
Når prisen er bragt frem i lyset, skal jeg hjertens gerne bedømme, om de har været pengene værd.
Vh Christian
Vi har i forbindelse med vores konkurrence analyse sammenlignet priser hos andre aktører; og det er mildest talt ret skræmmende, så mange penge der fosser ud af statskassen..
Op til 3.600,- per kursist per uge.. så et 6 ugers aktiveringskursus kan koste op til 21.600,- per kursist. Lidt hurtig hovedregning, hvis i sidder 20+ i den samme svedekasse og skriver ansøgninger vil se således ud… Godt og vel 432.000,- kroner for at holde jer selv-aktiveret i 6 uger.
Derudover har de forskellige pakkeløsninger m.m. deres konsulent timepriser svinger fra 600,- og op til 1500,-
Vi har ikke helt fået afklaring på de andre beløb du efterspørger, men der er fortjeneste ved samtlige punkter du nævner.
Dette mener vi er kernen til problemet, at man kan tjene penge på at folk ikke har et arbejde, og at vi fastholder dem i en mentalitet, at grunden til de ikke har et arbejde er fordi de er; dovne, u-gidelige eller inkompetente. Når faktum er at der er en permanent arbejdsløshed, og har altid været der, kombineret med at der p.t. er flere arbejdsløse end der er ledige jobs.
Istedet for at konkurrere om at få de få jobs der er, skulle man tage og kollaborerer om at skabe jobs.
Men det er så nemmere sagt end gjort har vi fundet ud af.
[...] Bedøm anden aktør [...]
Regerings tro støtter
2. aktørerne er endnu et af venstreregeringens fejlskud. De koster skatteyderne 3-4 gange så meget som det tidligere AF – men de beskæftiger sig ikke med jobformidling.
Venstreregeringen har behov for medløbere, der støtter op om regeringens politik – og gennemfører den i praksis.
2. aktørerne er sådanne partnere. De tager pengene fra folk med hård hånd – som sanktionsmiddel.
2. aktørerne er snuskede “private” foretagende, der beskæftiger sig med at tjene penge på andres ulykke. Hvide slavehandlere.
Jeg opfordrer til oprør mod skidtet, idet de oftest er totalt uduelige. De underviser i banale almindeligheder, som alle ved i forvejen.
Skal vi finde os i tyranniet. Jeg mener Nej!
Vi vil bede dig om at overholde retningslinjerne og holde en god tone.
http://get2business.wordpress.com/regler-for-bloggen/
Hej IAK
Vi lever i et land hvor man skal kunne sige sine meninger uden at få en løftet pegefinger. Lad nu folk sige sine meninger. Jeg siger også mine meninger direkte, da jeg mener at det er det bedste for os allesammen.
Beklager, til alle der har opgaver med at finde arbejde, og dermed bliver trukket rundt ved næsen.
Det er klart at en virksomhed skal tjene penge!
Ellers gad man jo ikke at have en virksomhed.
Du skal jo også have penge til at betale din hverdag.
Men hvor meget skal man flå hinanden for.?
ALT MED MÅDE, hverken for meget eller for lidt!!
Men Mere vil have mere!!!
Vi arbejder for at forbinde virksomhed med det hele menneske, lade mennesker op med positiv energi,
for det er os selv der skaber og ikke andre…
Man vil ligeså gerne have os til at TRO:
Først kom GUD, så kom Regeringen og regeringer skaber samfund, som så skaber mennesker….
WRONG!! Først Kom en eller anden, Kvinde eller Mand? Det skabte mennesker, som så skaber samfund og regeringer!!!
Vi er blevet fuppet da vi har gjort os afhængige.
Arbejde er IKKE en selvfølge, det er noget vi skaber.
Henrik, jeg er meget enig i, at disse forløb reducerer ens muligheder for at komme i arbejde. De stresser, stjæler tid og overskud og giver ingen mening.
Ole Star – jeg kunne ikke være mere enig og vil gerne medvirke til at formulere dine betragtninger mere konstruktivt til rette instans.
Måske skulle nogle af os danne en klub for kritikere af dette system, der bygger på mistænkeliggørelse, overvågning, kontrol og magtdisplay og efterhånden til forveksling (god tone eller ej) minder om stasiregimer.
Endelig skal man ikke glemme, at 2.aktørerne fra regeringens side er en skjult måde at give det private erhvervsliv penge på, mens selvsamme regering samtidig tager fra samfundets økonomisk dårligst stillede. Det menneskesyn, som ligger til grund for dette, er ikke et jeg kan tilslutte mig!
Maria
Hvorfor er der ikke nogen kommentarer på Jobfit? Er det fordi IAK står bag Jobfit?
Kære Jacob
Jobfit kan bedømmes på lige fod med alle andre anden aktører. Alle, der har erfaringer med anden aktør, opfordrer vi til at fortælle, hvad der er godt, og hvad der kan forbedres hos den enkelte anden aktør, og jo mere konkrete kommentarerne er, jo mere anvendelige er de. Det er den måde, vi finder ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, og den viden vil vi selvfølgelig bruge til at forbedre vores arbejde.
Venlig hilsen
Malene Dyrmose, blogadministrator
Jeg tror nu bare at det er fordi at Jobfit er så nye at der ikke rigtig er kommet nogle kommentarer. Alle de andre aktører har været på markedet i flere år og derfor er der også flere der har været igennem deres forløb
Ramsdal er ikke min anden aktør, men jeg havde i august 09 et 4 ugers kursus i jobsøgning og cv. Jeg havde valget mellem 2 steder, jobcentrets og Ramsdal, og jeg valgte Ramsdal da det er umuligt at finde parkeringspladser ved jobcentret i Odense.
Nå, men jobsøgningskurset viste sig at have et indhold der svarede til 1 dags koncentreret indhold, den resterende tid var totalt spild af tid. Man kunne så sidde der og skrive ansøgninger, men det er ikke noget jeg gør sådant et sted, det foretrækker jeg at gøre et sted hvor jeg kan koncentrere mig. Og ud af de ca. 40 mennesker vi var, der var der 2 der udtrykte at de synes de havde fået noget ud af det.
Nå, og så til en anden ting, hvorfor figurerer SoftAdvice ikke som anden aktør?
Jeg startede hos dem i maj i år, og er nu på min tredje jobkonsulent hvilket er ret forvirrende. Den første forsvandt ret pludseligt, hvilket var uheldigt da hun stod for kontakten til et sted hvor jeg søgte job, og i hendes fravær var der ingen der kontaktede hendes klienter, og hendes e-mail blev heller ikke læst. Den næste var fin nok, men blev langtidssyg. Den tredje ser sød nok ud og jeg skal have et månedligt møde med hende i næste uge.
Jeg har ved SoftAdvice fået at vide at som langtidsledig kan jeg godt glemme alt om kurser for det bliver ikke bevilget overhovedet, kun hvis jeg står med et papir i hånden fra arbejdsgiveren hvor han lover ansættelse får jeg et kursus.
Men som konsulenten sagde: “Det er der jo ingen arbejdsgiver der gider”
Og så er jeg lidt forvirret over ordet JOBPLAN, skulle det ikke være en plan for at få folk i arbejde?
Hvad kan jeg forlange af en sådan jobplan?
Min a-kasse sagde til mig at efter det nu kun er 2 års dagpenge der gælder, så er der faktisk ingen uddannelser man kan få som dagpenge, eftersom ingen uddannelser er så korte.
Jobdk
Min historie fra det virkelige liv – som jobsøgende:
Jeg var ½ år inde i min ledighedsperiode og var blevet kaldt til rådgivende og vejledende samtale hos ”anden aktør” (jobdk); i mit brev stod der, at jeg skulle regne med at samtalen ville vare 75 min.
En meget ung pige – ca 25 år – byder mig ind på et kontor, hvor der er 3 andre arbejdspladser – altså skal min ”rådgivende og vejledende” samtale, hvor jeg skal fortælle om personlige ting – foregår i et kontor med tilhørere.
I de sidste 10 år har jeg bl.a. været ansvarlig for ansættelse og afvikling af personale, så jeg spørger hende, hvad hendes baggrund er for at skulle ”rådgive og vejlede” mig, hvortil hun svarer:” Jae, jeg er ganske vist meget ny her, men jeg skal jo gerne se 2 stillinger, som du har tænkt dig at søge”.
Jeg viser hende en kopi af et stillingsopslag fra et internationalt firma, hvorfor annoncen er forfattet på engelsk..! men får den meget hurtigt retur med svaret: ” Ja – nu er jeg altså ikke så god til engelsk”.
Efter ca. 10 minutter forlader jeg kontoret med en ydmygende følelse af at have været fuldstændig til grin. Det er en respektløs behandling af jobsøgende og uden nogen form for integritet.
Den overordnede plan for at indkalde mig er kun at, anden aktør skal hakke mig af i et system for at få den ydelse, som de har aftalt med kommunens jobcenter.
Vores nuværende dagpengesystem glemmer helt mennesket og varetager kun systemet!
/Ditte
Er der nogen der har erfaringer med Cortex Jobservice som Anden aktør? Jeg har hørt at de skulle være gode til stresshåndtering, men jeg ved ikke om de kan tilbyde et fornuftigt aktiveringsforløb for ingeniører og akademikere.
/Glenn
Jeg kan kun nikke bekræftende til udtalelserne om Jobvision. Det handler udelukkende om at tjene penge, intet andet. Ingen interesserede sig om personen, fremtiden eller noget som helst. Jeg fik heller ikke lavet en jobplan som der stod i deres folder atjeg skulle have. Personen vi havde som underviser havde kun arbejdet der i et par måneder, og det var klart fra hele holdet (ca. 40 mennesker) at ikke en eneste brød sig om hende elleer hendes undervisnngsstil. Hun virkede mere som et menneske der havde manglende sociale egenskaber når det kom til andre mennesker, og det var voldsomt frustrerende fra mig at sidde og høre et voksent menneske der lavede sætningskonstruktioner som et barn på 1.klasses niveau. Oveni i det blev der talt ned til en, og alt i alt gik man derfra med mindre selvtillid og tro på fremtiden end da man kom. dette var et 4 ugers kursus…hvor indholdet kunne være skåret ind til 2 fulde dages undervisning. Efter 14 dages undervisning efter denne mølle ( 2 timers foredrag, resten af tiden kig ud i luften eller find jobs i cirka 4-5 timer hver dag ) gik kurset over i selvaktivering. Der blev taget mødeprotokol og resten af tiden kunne man sidde og sidde. i 2 UGER!!!!! Jeg var dybt rystet, men samtidig ikke overrasket da det ikke virker som om Jobnet har nogen som helst idé om indholdet af disse kurser, for hvis de gjorde burde de havde rydddet ud for længst. Mine chancer for at komme i arbejde blevet markant mindre af at være i jobsøgningskursus, end hvis jeg havde siddet derhjemme. 3. januar bliver jeg sendt ud i jobsøgningskursus nr. 4 hos Hartmann og efter bedømmelserne at dømme så bliver det spild af min tid nok engang, og ikke mindst penge for samfundet. Dette land kan simpelthen ikke se længere end til sin egen næsetip efterhånden….
Hvis det skulle være gået nogens opmærksomhed forbi, så klik straks her: http://www.dagpengeland.dk, balsam til sjælen – og så glædelig jul til alle!
Det er ufatteligt at disse kurser får lov at køre uden at der bliver gjort noget ved det. En hurtig søgning på google viser at den generelle utilfredshed ikke just er et nyt fænomen. Jeg har selv været hos JobDK i København i ca. 1 måned og har intet fået ud af det. Jeg glædede mig faktisk til at starte for jeg havde brug for inspiration til min jobsøgning og syntes at det blev lidt trivielt at sidde hjemme alene med ansøgningerne. Men her fire uger efter er jeg endnu mere modløs og for hver dag føler jeg at chancen for at få et job bliver mindre og mindre. Det er i bedste fald spild af tid.
Første dag var d. 20. december og det startede sådan set lovenede. Vi fik udleveret et udførligt program for de næste 4 uger og det virkede kompetent. Der gik dog kun ca. 10 minutter før de meddelte os at vi ikke skulle komme mellem jul og nytår (hvilket selvfølgeligt var dejligt), men at kurset ikke ville blive forlænget i den anden ende. Her fire uger efter er det eneste vi har gennemgået fra skemaet et timelangt foredrag om hvordan man skriver en ansøgning… og nå ja, et par timer hvor vi skulle øve os på en elevatortale, som mest bare gik ud på at vi i grupper diskuterede hvad en elevatortale egentlig er, for som min konsulent sagde da vi bad om et eksempel på en elevartale: “det ved jeg sgu da ikke noget om – jeg siger bare i skal lave en…” Øh ok… Konsulenterne er sådan set flinke mennesker, men det virker ikke som om de gider deres arbejde eller også følger de bare ordrer. Personlige samtaler er der ikke noget af medmindre 5 minutters feedback på en ansøgning tæller… Hos JobDk handler det ikke om at få folk i job, det handler i stedet om voksenpasning og om at tjene penge ved en minimal indsats.
VÆLG ALDRIG JOBVISION I KANNIKEGADE, AARHUS. Dette er min klare anbefaling efter jeg netop fandt ud af hvorledes reglerne for aktivering bliver bøjet. Jeg er uddannet indenfor Arkitektur & Design – et område hvor behovet ikke er så stort i forhold til mængden der bliver uddannet eller er fyret. Det har selvfølgelig også gjort det vanskeligere at finde relevant praktik og løntilskud.
Min tilknyttede kontakt hos jobvision har med alle os akademikere under 25 at gøre. Hun har selv kun arbejdet der et par år og aldrig arbejdet andre steder – det betyder at os med det nok mindste netværk skal have hjælp af hende der heller ikke selv har noget. Derudover har hun direkte fortalt, at hvis man ønskede relevant praktik var det ens eget ansvar, og fordi jeg nu ikke selv har fundet noget er jeg nu indkaldt til møde hvor jeg er blevet bedt om at redegøre for at jeg rent faktisk søger praktik og løntilskud. Dette er til trods for at reglerne siger i flg. jobnet, at der kun er pligt til at følge jobplanen, som skal kunne lede i senere arbejde, og at det i øvrigt bare anbefales, at man samarbejder om, at lave denne. Så kan man jo undre sig over – når nu det skal være relevant – hvorledes disse jobplaner som både jobcenter og IAK skal godkende kan beskrives når man bliver sendt ud som sælger i tøjbutik, pizzabager eller andet fuldstændig irrelevant for ingeniører. Det forholder sig således at JobVision simpelthen tillader sig, at skrive, at det er jobsøgeres eget ønske, at prøve sig selv af indenfor dette område. Derved bliver det relevant. Som jobsøger er man jo mere eller mindre tvunget til at skrive under hvis ikke man vil miste sin dagpengeret. DERFOR VÆLG ALDRIG JOBVISION
Hej Ditte
Jeg så ikke lige at der var en svar knap under dit anlæg, så her er lige en copy-paste af mit indlæg igen:
Du kan klage til jobcenteret over din anden aktør.
Det kommer til at gå ud over din anden aktør hvis du har ret i at de sender deres ledige ud i urelevant aktivering.
Jeg er selv ledig, og har hørt andre klage over urimeligheder fra deres anden aktør med succes.
Hej Lars.
Jeg har skam også klaget og søgt om anden aktør og det er heldigvis lykkedes mig. Så nu er jeg hos Ballisager. Jeg har ikke mødt dem endnu, men det kan kun blive bedre…
Jeg har været ved Markman I Aalborg, og har haft gode erfaringer med dem. langt de fleste af kurserne var af en udmærket kvalitet. Der var stort set altid en vejleder i nærheden, og god respons på ansøgninger og C.V.
@Ditte, on 4. februar 2011 at 08:26
Du kan klage til jobcenteret over din anden aktør.
Det kommer til at gå ud over din anden aktør hvis du har ret i at de sender deres ledige ud i urelevant aktivering.
Jeg er selv ledig, og har hørt andre klage over urimeligheder fra deres anden aktør med succes.
*Ditte
Hej Ditte
Jeg er selv en af de mange der kommer fra A&D, jeg har heldigvis ikke haft en anden aktør endnu, eller i hvert fald kun 6. ugers tvungen kursus i at skrive ansøgninger og 20 ugers coaching. mine 6 uger var ved Ballisager, og ja jeg var ikke imponeret de første to uger, vi var cirka 25 menesker i et rum, alle under 30 og relativt nyuddannede akademikkere, og ja så skulle vi ellers være der fra 8:30-13 eller 14 og skrive ansøgninger og høre de små indlæg der kom, ikke alle var lige gode.
Da jeg så skulle til kontrol på jobcenter igen kom jeg med et ønske om at komme på et mønsterbrydningskursus ved SBK Skandinavian. ved SBK har man en times samtale hver uge om hvordan ens situaltion er nu, og hjælp til at komme videre. Jeg fik støtte til mit forsøg som selvstændig arkitekt og en anden A&D’er fik et relevant løntilskud og er nu forlænget med 7 måneder (rigtig ansættelse) ved at en af ejerne trak i sit netværk og hjalp hende, så hvis du skal have et godt sted, så er det ude ved John, Gitta og Bjørn på SBK.
Men ellers hvis du kommer ind til kontrol samtale på jobcenter, så tjek hvad du kan komme på af kurser m.m., jeg fik bevilget et kursus der giver mig et certifikat i passivhus design, ved at jeg selv fandt kurset og gav min kontakt ved jobcenter en god salgstale.
Kurset jeg er på har givet mit netværk et boost, da det egentligt er tiltænkt folk i arbejde, så vi sidder i en flok på cirka 20, hvor kun 3 er arbejdsløse, det giver altså medre samtaler om erhvervsliv m.m. når man er sammen med folk der er i arbejde.
Kurset har for mit vedkommende også givet mig lidt flere brikker at spille med, og åbnet mine øjne for hvilke typer virksomheder der kunne være interessante for en “urb’er” som mig.
Men kom dem lidt i forkøbet, så er de som oftest lidt lettere at overtale til at give en et kursus, også selvom det måske er lidt dyrere end man plejer at må få
Held og lykke hos Ballisager
Lise
Det er direkte karrieremæssigt selvmord at vælge JobDK!
For dem handler det bare om at få så mange som overhovedet muligt ind i deres pengefold.
Har skrevet om dem under “Bedøm anden aktør” -> “Jobdk”, og jeg er langtfra ene om at føle mig ufatteligt dårligt behandlet af dem. Nu har IAK så lukket for flere kommentarer på den pågældende tråd, angiveligt fordi sandheden var (for) ilde hørt.
Det kan varmt anbefales at lægge vejen forbi http://www.trustpilot.dk/review/www.jobdk.dk – her er der flere skrækhistorier om Jobdk. Læs disse inden du beslutter dig for valget af anden-aktør.
Inkompetente anden aktører er skyld i at mange danskere taber deres karriere på gulvet. De har haft et overskud på 500 millioner i 2009 for “indsatsen”. Da det er overskud må skatteyderne jo have betalt noget mere.
Blå blok har vedtaget løsningen med anden aktører. Mon ikke Claus Hjort Frederiksen og Inger Støjbjerg trænger til en periode udenfor politik og få et arbejde en privat virksomhed hvor de skal leve op til kontante faglige krav. Det vil give nyttig indsigt der kan bruges til at indføre noget mere brugbart.
1. Bed din anden aktør om at fremlægge dokumentation for hvem af deres ansatte der har uddannelse og arbejdserfaring med dit fagområde.
2. Da flere og flere snyder med eksamensbeviser og CV er det en god ide at efterprøve oplysningerne.
2. Giv dem 14 dage til at få det gjort.
3. Hvis ikke du har modtaget dokumenterne, så bed jobcentret om at din indsats fremadrettet.
Rød blok har meldt ud at det er en statsopgave at hjælpe arbejdsløse og ikke noget som private firmaer skal profitere på. Så må vi se om det er valgflæsk eller det realiseres efter et valg.
Anden aktører tager kun aktiviteter i brug som gavner deres egen pengekasse: kaffemøder, egne jobsøgningskurser, etc. Så længe der er arbejdsløse lever anden aktører fint – derfor er de ikke interesserede i at blive for gode til at få folk i job. Så bliver de nemlig selv arbejdsløse.
Jeg vil gerne fortælle lidt om mine erfaringer vedrørende mit ophold hos forskellige såkaldte anden aktrører, de forskelle personer som skulle
passe på os var stort set rigtige dejlige mennesker,
også selv om en enkelt fik psykiske problemer to
gange under mit tvunget ophold, jeg siger altid min mening, som desværre resulterede i trudsler til mig, og flere ugers sygemelding hos den aktuelle person, jeg synes i alt for stort omfang at man bruger inkompetente personer til den slags arbejde, specielt hos Integro, som jeg kender alt for meget til, sørgeligt men tidsspilde for mit vedkommende, jeg er snart 60 år ung, og har prøvet en hel del vedrørende det tåbelige Danske job-cirkus, nu om dage bruges der alt for meget tid på at kontrollerer hvem som helst i det Danske samfund ..ikke mind st de arbejdsløse, som ofte
føler sig som kriminelle, hvad med at bruge nogle flere resourcer på at få folk i arbejde, tja når man er over 50 år er det næsten umuligt at finde et job, og med de sindsyge regler der for tiden er for aktivering er det jo helt umuligt at finde et permanent job, da de fleste arbejdsgivere har fundet fidusen med at udnytte systemet, der er efterhånden blevet til et aktiverings-cirkus.
Jeg er i øjeblikket hos Jobvision, og jeg er rigtig glad for det. Det gør, at jeg føler, jeg har noget at stå op til, og at jeg har en masse forskellige mennesker, som jeg kan sparre med, få idéer af og selv give råd. Det er desuden meget fleksibelt hos Jobvision, hvor folk stort set kan gøre, hvad de har lyst til, og hvis de vil arbejde hjemmefra, skal til samtale etc. lægger de blot en seddel om det.
Vores underviser går meget op i, at alt handler om, at vi kommer i beskæftigelse, og at vi gør de ting, som vi selv har lyst til og er klar til.
For mig handler alt om motivation og at turde at kaste mig ud i at ringe virksomheder op og få en idé om, hvordan arbejdsmarkedet er, og hvad der er af muligheder, og her synes jeg, det er rigtig rart at have nogle at sparre med og have et sted at gå hen og være.
Jeg forventer ikke, at Jobvision skal skaffe mig et job, men bruger det blot som en stor sparring og motivationsfaktor for min egen jobsøgning. Desuden tænker jeg, at det kun gør det nemmere, når jeg snart kommer i job, at jeg er vant til at skulle være et sted fra 9-15 hver dag.
Jeg ved, at der er ændret meget hos Jobvision og deres måde at arbejde på, og at de stadig arbejder på at gøre det bedre, så det synes jeg er rigtig positivt. Sådan som det er nu, sidder man og arbejder på sine egne ting, og et par gange om ugen er der halve dage med workshops, som man kan gå til, hvis man synes det er noget, man har brug for. Man kan altid få et personligt møde med en af de ansatte, hvis man har brug for hjælp til noget, og så er der ringerum, som man kan benytte sig af.
Alt i alt så har det været lige, hvad jeg personligt har haft brug for.
VÆLG ALDRIG JOBDK; DE LYVER AD H….. TIL
På jobdk’s hjemmeside står sort på hvidt, at de hjælper 500-600 ledige i job – om måneden! Det er LØGN fra ende til anden! Tallene bygger på rapporten fra 2007 og er ikke blevet opdateret! Den gammelkendte løgn får åbenbart lov at bestå!
Jobdk praler med deres brede virksomhedsnetværk – igen er det løgn. Jobdk er ikke andet end en flok middelmådige amatører, der kun er interesseret i at fylde deres egen pengekasse og sikre arbejde til deres konsulenter så lang tid som overhovedet muligt. Har aldrig oplevet, at de har gjort brug af deres “brede virksomhedsnetværk” til at hjælpe mig (eller nogen andre) i arbejde.
Hvis deres virksomhedsnetværk findes, hvor er det så henne?? Og hvorfor bruger de det ikke? Måske fordi man ikke kan bruge et luftkastel til ret meget andet end at tage ledige ved næsen.
Jeg var hos dem i et helt år UDEN at opleve de bragte det på bane, på trods af talrige hentydninger fra min side. Tværtimod oplevede jeg flere gange at konsulenten “gled af” på spørgsmålet, á la “jeg synes nu hellere vi skal snakke om de 2 stillinger, du skal søge?”
Kort sagt: Forløbet hos JobDK har været fuldstændig ubrugeligt for mit vedkommende. Jeg havde forventet lidt mere samspil, og en del mindre decideret modspil fra deres side. Det er tydeligt, at de kun er interesserede i at folk sendes ud til dem igen og igen, så de kan få endnu flere penge i deres egen kasse.
Jobdk arbejder ikke med dig, men mod dig.
Jeg har også været ved job.dk i et år. Der skete ikke så meget. Senere blev det til Hartmanns, meget bedre – rigtig meget bedre. Ved Hartmanns fik jeg nogle rigtig gode virkningsfulde værktøjer til jobsøgning.
Jeg er blev i starten af November 2011 “taget hjem” til Middelfart Kommune efter anden aktør perioden ved Hartmanns afsluttede.
Wauv, ved virksomhedskonsulenterne ved Jobcenteret i Middelfart, der sker der noget. De konsulenter har et meget stort netværk og ved hvad der sker i virksomhederne. Jeg er imponeret – intet mindre. Faktisk har de lavet mere på en uge end job.dk gjorde i et helt år.
Hej,
Jeg og en medstuderende fra Roskilde Universitet er gang med at undersøge løntilskudsordningen i København. Vi har særlig fokus på anden aktører og Københavns Kommunes brug af disse. Vi vil derfor meget gerne i kontakt med personer, som har været i et aktiveringsforløb hos en anden aktør, men som ikke haft en tilfredsstillende oplevelse. Det er dog vigtigt, at du er fra Københavns Kommune. Ellers kunne vi også være interesseret i generelt dårlige oplevelser eller konkrete eksempler på at kommunerne udnytter løntilskudsordningen for spare penge.
Min mail er: sacha@ruc.dk
Håber meget at høre fra en eller flere personer.
Hej
Jeg er IT-tekniker på meget højt niveau og blev sendt ud på Intrego Cortex med det håb at finde en praktik-plads
Jeg aftalte med min daværende job-konsulent på Nyrupsgade at de skulle hjælpe med at finde en praktikplads for 3 måneder.
Stik imod alle aftaler havde han bare tilmeldt mig en jobtræningspakke bag min ryg.Det tager dem hele 2 måneder at finde en praktikplads. Jeg består dog den måned jeg havde til rådighed til at bevise mit værd. Faktisk tager det kun 3 dage på praktikpladsen før min erfaringer inden for faget giver mig alene-ansvaret for en hel afdeling. Jeg møder og passer det fint. Ankommer tidligere end jeg skulle og bliver der 1 time længere en jeg skulle, for var virkelig glad for at være der. Man tigger og plager mig om jeg ikke vil fortsætte en måned mere, men jeg takker nej, da jeg jo skal videre. Intrego-Cortex konsulenten ankommer nogle få dage før forløbet slutter til et møde med praktikpladsen og mig. Jeg overhører klart og tydeligt at der kun kommer ros fra praktikpladsen og der er intet at tage fejl af. Derefter kan jeg jo kun have en meget klar forventning om at jeg skal videre derfra.
Nu kommer det grimme:
Da jeg indkaldes til næste møde på Nyrupsgade, sidder der en ny jobkonsulent. Den anden er væk. Psst-væk. Den nye jobkonsulent fortæller mig at der kun står 3 ord om hele forløbet. ‘Ikke så godt’
Jeg bliver gal og forklarer at jeg med lethed kan tage ud på praktikpladsen og få dokumentation med underskrift og det hele.
Men det var hun ligeglad med. Selv med dokumentation vil dette ‘Ikke så godt’ blive ændret. Hun vidste ikke engang at jeg havde været i praktik. Det stod ingen steder. Man sidder bare der, chokeret og magtesløs. Nu vil hun prakke mig på et nyt kursusforløb. Denne gang på 5 måneder. De vil gøre for at holde på mig og lade mig circulerer i deres rådne system.
Undskyld udtrykket.
Jobcenter er ikke et jobcenter, det er kartel for menneskehandel.
Jobkunsulenten er ikke en jobkonsulent, men en håndlanger.
Vi er er ikke klienter, men produkter.
Håber at høre mere om det her. Os der er dybt ambitiøse må tage hinanden i hånden og sammen må vi få dette vanvid stoppet.
Venlig Hilsen
Tommy Christensen
cbdante@live.dk