Bed om hjælp, du rent faktisk kan få

De fleste mennesker er villige til at hjælpe. Hvis de kan. Derfor er det afgørende netværkstrick, at bede folk om hjælp, de faktisk kan give. I disse uger giver jeg dig nogle ideer, der kan bringe dig videre. De næste i rækken kommer her:

Hav tydelige mål
Man kan hjælpe andre på mange måder. Derfor skal du vide, hvad du gerne vil have hjælp til. Er du ude efter information om en bestemt branche, en særlig virksomhed eller en bestemt person? Vil du have ideer til, hvad dit næste job skal indeholde? Hvis du ikke selv kender din netværksidé – formålet med at kontakte en bestemt person – bliver det meget svært for vedkommende at forstå den. Hvis du ikke er sikker på, hvad du vil have, er det nærmest umuligt for andre at give dig det.

Spørg om det mulige
Det virker indlysende, men mange spørger deres netværkskontakter om noget, der ganske enkelt er urealistisk. Den klassiske fejl er, at spørge direkte om et job. Eller varianten, hvor man beder om at blive anbefalet til et job.

Et spørgsmål, som jeg faktisk ofte anbefaler, at man stiller, men som du alligevel skal passe på med er: ”Jeg kunne godt tænke mig, at prøve nogle nye udfordringer. Har du en god ide?”. Det er et rigtig godt spørgsmål til en person, der kender dig, din erfaring og dine kompetencer. Omvendt er det et skidt spørgsmål, hvis personen, du spørger, ikke kender dig ret godt. Hvis du spørger om noget, det ikke er muligt at svare på, får du ikke det svar, du gerne vil have, og du spilder en god netværksmulighed.

Har du erfaringer med, hvad dit netværk kan hjælpe med, og hvad de ikke kan hjælpe med?

Venlig hilsen
Morten Esmann

Relationer skaber resultater

Du hører det igen og igen: Den bedste måde at få et job, er at netværke sig til det. For jobsøgende, der er introverte, har lavt selvværd eller bare ikke er vant til at netværke, kan det imidlertid være en svær udfordring. Jeg har da også mødt mange, der efter nogle forsøg har givet op eller bare slet ikke er kommet i gang. Det er synd, for der ligger mange ressourcer gemt i dit netværk, hvis du bruger det på den rigtige måde.

De fleste mennesker er villige til at hjælpe. Hvis de kan. Derfor er det afgørende netværkstrick, at bede folk om hjælp, de faktisk kan give. Over de næste uger giver jeg dig nogle ideer, der kan bringe dig videre. Den første kommer her:

Giv information
Din første indskydelse vil måske være, at sende en e-mail til alle, du kender, for at fortælle dem, at du er på jagt efter et nyt job. Det er en god ide. Du skal bare ikke stille de oplagte spørgsmål som ”har du et job til mig?” eller ”kan du hjælpe?” før netværket ved, hvad du kan og hvordan de kan hjælpe. Det er spørgsmål, der stiller krav om, at den adspurgte selv skal tænke over, hvordan han kan hjælpe, og det kan du desværre ikke forvente.

Det er afgørende, at du kender modtagerne hver især, og spørger dig selv: ”Hvad har denne person særligt behov for at vide om mig og mine mål, for at kunne hjælpe?”

Følg med når næste råd kommer i næste uge, og del meget gerne dine egne erfaringer med at bede dit netværk om hjælp.

Venlig hilsen

Morten Esmann

Må man gerne lyve og prale i sit CV?

Lyve? Nej, det må du ikke, men du må godt nedtone eller udelade information, der ikke er direkte relevant for den stilling, du søger.

Prale? YES! Det må du i hvert fald. Faktisk er det bydende nødvendigt, at du fortæller virksomheden om dine resultater i lignende stillinger fra tidligere jobs, og gerne i kroner og øre sparet for virksomheden på bundlinjen, takket være dig! Hvordan skulle virksomheden ellers vide, hvad de kan forvente? Og kan de ikke se, hvad de kan forvente, hvorfor skulle de så indkalde dig til en jobsamtale? Ikke mindst, når de mange andre kandidater i bunken beskriver deres ansvarsområder og resultater?

Det er jo ikke raketvidenskab at kunne regne ud, at alt hvad virksomheden kan spare i fx tid og penge er noget af det, der sælger bedst i krisetider, så fortæl dem nu, hvor god du er med konkrete relevante eksempler!

Kan du ikke prale af fx økonomiske besparelser for virksomheden, så er dine personlige egenskaber som fx engagement, kreativitet eller initiativ, ligeså vigtige. Det er bl.a. sådanne egenskaber eller karaktertræk, der kan være altafgørende for at opgaverne kan glide lidt nemmere i en afdeling. Kan du prale af at være den, der kan skabe den gode atmosfære, så er du pludselig limen, der får teamet til at hænge sammen, og for virksomheden betyder det øget produktivitet og loyale medarbejdere.

Man siger som bekendt at i krig og kærlighed gælder alle kneb. Jeg vil påstå, at det samme er gældende for jobsøgning i krisetider, så få dine succeshistorier med, så de kan se, hvad du kan tilføje virksomheden ud over din faglige baggrund. Der ligger snildt 150 ansøgere til jobbet foruden dig, så du er nødt til at vise, hvad du kan bidrage med ud over det sædvanlige.

Venlig hilsen
Karina Weidner

 

”Kill your darlings”

Nu hvor vi taler om at målrette CV’et til stillingen, så kommer spørgsmålet naturligt: ”Jamen, hvad så når jeg søger en stilling, jeg er overkvalificeret til?”.

Det kan være en øm tå for mange, men efter min vurdering nytter det altså ikke noget, at der i dit CV står, at du har været produktchef med personaleansvar for 130 medarbejdere, hvis du søger en projektkoordinatorstilling. Her må du pille personaleansvaret ud og generelt få det til at se mindre ”fint” ud i jobbeskrivelsen.

Igen er det om at sætte sig i din potentielle afdelingschefs sted. Hvis du skriver, du har haft personaleansvar for 130 medarbejdere og han er en nyudklækket leder i starten af 30’erne med ansvar for 10-15 medarbejdere, så tænker han kun én ting, når han læser dit CV, nemlig: ”Ham skal jeg i hvert fald ikke have ind for om 6 måneder, har han nappet mit job”.

”Jamen, så lyver jeg jo i mit CV?”, siger du så med forargelse i stemmen… Nej, du lyver ikke! Du tilbageholder derimod information, der ikke er relevant for den stilling, du søger! Du har måske ikke det fjerneste lyst til at have personaleansvar igen? Du er helt afklaret med den beslutning og vil meget hellere arbejde i et velfungerende team som ”almindelig” medarbejder. Hvis det er tilfældet, så må du også søge som ”almindelig medarbejder”, hvis du altså vil i betragtning til jobsamtalen?

Har du erfaring med at søge nedad?

Hvilke ”darlings” har du måttet tage livet af? Hvordan gjorde du? Vi vil gerne have nogle gode og konkrete eksempler!

Venlig hilsen
Karina Weidner

Hvorfor målrette sit CV og hvordan?

Der findes nok ligeså mange meninger om, hvordan et CV skal udformes, som der findes konsulenter indenfor rådgivningsbranchen på området. Og forvirringen kan derfor hurtig blive til at få øje på blandt jobsøgere.

I ”gamle dage” var det traditionelle kronologiske CV standard for stort set alle jobsøgende, men så kom ikke mindst finanskrisen og med den en øget konkurrence på arbejdsmarkedet blandt de ledige stillinger. Det er ikke ualmindeligt, at der er 120-200 ansøgere til det samme job, og hvordan bliver man så lagt mærke til i den endeløse stak?

Det siges, at hver ansøgning i disse tider får et sted mellem 15 og 30 sekunder af modtager, før den enten frasorteres eller kommer i den bunke, der skal nærlæses, så det gælder om at kunne fange læseren fra start.

Tænk over det! Hvis du som virksomhed skal gennemse 200 ansøgninger/CV, så skal du øjeblikkelig kunne se meningen med, hvorfor du overhovedet skal nærlæse materialet.

En af de mest effektive måder at ende i den rigtige bunke på er derfor at målrette sit CV til stillingen. Og hvordan gør man så det? En kort opskrift kunne se sådan ud:

1. Ring til kontaktpersonen i afdelingen – jo det skal gøres! Ellers har du ikke en jordisk chance for at vide hvilke af alle de 8-10 krav i opslaget er ”need to have”, og hvilke der bare er ”nice to have” (eller er dikteret af HR?). Ud fra samtalen, finder du også ud af, hvad der vægtes mest af de udvalgte krav og i hvilken rækkefølge.
2. Du kan i en samtale også høre, hvad der er ”hjertebørnene” hos din potentielle chef eller kollega, og dermed får du værdifuld viden til at kunne ramme plet med dit materiale.
3. Når du derefter skriver din ansøgning/CV til stillingen, så tydeliggør, hvad du konkret kan tilbyde i forhold til at få løst virksomhedens behov. Det er følelser, der sælger, så få dem til at føle sig trygge ved dig. Igen er det informationen fra telefonsamtalen, der er afgørende her!

Alternativt kan man jo også forsøge at sælge sig selv lidt mere utraditionelt! Se her hvordan det gøres: http://www.youtube.com/watch?v=EGq-Bbr1oak

Venlig hilsen
Karina Weidner

Spørg andre og opnå dybere indsigt i dine kompetencer

I mit blogindlæg i sidste uge påbegyndte jeg en kompetenceafklaring. Jeg ved dog, at det kan være svært at komme i gang med at få skrevet sine kompetencer ned. En god måde at komme i gang på, kan være at spørge andre. Det kan være tidligere kolleger, chefer, medstuderende eller dine venner. Det afgørende er, at du spørger nogle, som du har arbejdet tæt sammen med enten i løbet af din karriere eller din uddannelse:

• Hvad synes du, jeg er god til? Spørg efter 3-5 eksempler
• Hvor ser du muligheder for, at jeg kan bruge mine kompetencer?
• Hvad synes du, jeg kunne blive bedre til?

Jeg har selv brugt metoden flere gange og ofte, er jeg blevet overrasket – det kan nemlig være svært selv at afdække sine kompetencer. Jeg har blandt andet fået at vide, at jeg er god til at smitte andre med mit drive og min energi – men at jeg er mindre god til rutinepræget arbejde og er en smule utålmodig, hvis tingene går for langsomt – og det var faktisk rart at høre fra andre.

Har du oplevet at få ny selvindsigt ved at spørge dine venner eller tidligere kolleger?

Venlig hilsen
Mary

Hvad er dine succeser?

Formålet med kompetenceafklaring er, at du får overblik over, hvad du kan, og hvad du kan tilføre en potentiel virksomhed. Ved at arbejde systematisk med de opgaver, du fx har løst i løbet af din uddannelse, i din karriere eller i din fritid, kan du få øje på sammenhængen imellem dine faglige såvel som personlige kompetencer. Ydermere får du sat ord på resultater, som du har været med til at skabe, og kan i din jobsøgning holde fokus på de succeshistorier, du har med dig i bagagen.

Husk, at vi ofte spejler os i fortællinger, og derfor er en fortælling om den kompetence, virksomheden har brug for, en god måde at fange virksomhedens interesse. Det er også i fortællingen, at nøgleord som engageret, initiativrig, idérig osv. bliver mere troværdige, end hvis du værdi-dropper dem i bunden af ansøgningen.

STAR-metoden
Et praktisk værktøj til afklaringen af dine kompetencer er STAR modellen. STAR-metoden er en metode til at besvare spørgsmål, som knytter sig til din adfærd i forskellige arbejdssituationer, f.eks. kan du fortælle om en arbejdsopgave, som du har følt dig engageret i, og som du synes, lykkedes for dig.

STAR står for:
S – situation
T – task
A – action
R – result

Ved at bruge STAR- metoden kommer du hele vejen rundt om et spørgsmål og kommer ind på både opgaver, kompetencer og resultater i stedet for kun at remse op, hvilke opgaver du har løst.

Resultater kan være alt fra benhårde facts – reducering af produktionsomkostninger på 10 % eller forøgelse af ordrebeholdningen på 25 % i løbet af to år, til de mere bløde resultater – jeg har lært noget nyt, eller fået gode tilbagemeldinger fra chefer, medarbejdere eller kunder.

Se et eksempel på min STAR.

Prøv at udfylde din første STAR – det kan tage tid, og hvis du løber ind i problemer, så tøv ikke med at stille spørgsmål her på bloggen – der er med garanti flere, der sidder inde med de samme problematikker.

Venlig hilsen
Mary

Kompetenceafklaring – hvad kan du?

Kompetenceafklaring handler om at sætte ord på, hvad du kan. Som karrierekonsulent i IAK, møder jeg dagligt medlemmer, som tit undervurderer egne kompetencer og kvalifikationer.

Mange har en forestilling om, at det de kan, ikke er noget særligt. Og de kompetencer de har, dem har alle andre også.

Jeg tror, at det skyldes, at vi ikke er vant til at reflektere målrettet over, hvad vi kan, hvordan vi løser opgaver, hvilke resultater vi reelt opnår, og hvordan en opgaveløsning kan formuleres som spidskompetencer, der kan tilføre en potentiel arbejdsgiver værdi.  Derfor er en afklaring af dine kompetencer afgørende, inden du går i gang med din jobsøgning.

At få et overblik over de ting, du er god til, og som du synes er interessant eller udfordrende at arbejde med, kan give fornyet energi og åbne op for nye jobmuligheder, fordi man sætter sine kompetencer i spil på en ny måde.

Jeg ved, at jeg er god til at udfordre og coache kandidater på deres jobmål og yde den nødvendige karrieresparring, så man bliver mere afklaret omkring egne faglige og personlige kompetencer. Med andre ord er jeg god til at give kærlige tæsk.

Hvad er du god til? Giv mig dine to bud og start din afklaring her.

Venlig hilsen
Mary

N.B. I de næste par uger vil vi her på bloggen have fokus på kompetenceafklaring – så følg godt med og få styr på, hvad du kan!

Sælg dig selv til en telefonsvarer

Jeg synes det er en god ide, at du ringer og får information, inden du søger et job. Hvis du har læst de seneste ugers indlæg, er du nok ikke i tvivl om det.

Hvis du også har prøvet det, har du sikkert været ude for, at du ikke får fat i kontaktpersonen, men vedkommendes telefonsvarer. Derfor tænker jeg, at det kan være nyttigt på forhånd at overveje, hvad man skal sige. At du skal sige noget er nemlig ikke til diskussion. Læg ikke røret på uden at indtale en besked.

Start med detaljerne. Nævn først dit navn og den stilling, du ringer angående. Fortæl derefter, hvorfor du ringer. Hvad er det, du gerne vil have information om?).

Du skal sige tilstrækkeligt, til at man kan adskille dig fra de andre ansøger. Det kan være så enkelt som;

Jeg hedder Morten Esmann og har set, at I søger en bygningsingeniør med speciale i energimålinger. Det er præcis den type job, jeg foretrækker, men inden jeg sender min ansøgning er der nogle spørgsmål om opgavernes karakter, jeg gerne vil tale med dig om.

En typisk fejl er, at man er for kedelig og siger for lidt på en telefonsvarer. Ud over ovenstående er der i hvert fald plads til en sætning mere. Det kunne være noget i retning af ”hvis du kan bruge en ingeniør, der brænder for klimavenligt byggeri, passer vi godt sammen.”

Slut af med noget i retning af ”..mit nummer er xx, og du er velkommen til at ringe, men jeg vil under alle omstændigheder ringe tilbage til dig senere.”

Har du overvejet, hvordan du præsenterer dig bedst på en telefonsvarer? Eller hvad med din egen telefonsvarerbesked. Lyder den professionel?

Venlig hilsen
Morten

Hvilke spørgsmål stiller du, når du ringer?

Forleden skrev jeg om udfordringerne ved at ringe til en potentiel arbejdsgiver. Mange finder det svært at ringe – selvom arbejdsgiveren faktisk har opfordret til det i jobannoncen. I august  var vi her på bloggen også inden på emnet, hvor vi blandt andet kom med nogle gode råd til, hvordan opringningen kan gribes an.

Nu er der kommet nogle opfordringer til at se lidt på, hvilke konkrete spørgsmål man kan stille.

Mit første og vigtigste råd går på, hvad du ikke skal gøre. Du skal nemlig ikke spørge om du kan få jobbet. Du skal heller ikke spørge, om det kan betale sig at søge jobbet. Selvom du tror, at dine kompetencer ikke helt matcher ønskerne i opslaget, bør du søge alligevel, hvis du mener, at jobbet er interessant og relevant. Desuden giver det jo heller ikke særlig meget kredit, hvis du signalerer, at du måske ikke rigtigt orker at søge. Hvad tror du så svaret bliver?

Til gengæld skal du stille spørgsmål, der giver dig viden og information, som kan gøre din ansøgning endnu mere målrettet og præcis. Hvis du samtidig stiller spørgsmål, der viser, at du har reflekteret over, hvordan du kan passe ind i jobbet, øger det chancen for, at der bliver lagt mærke til dig. Arbejdsgiveren kan høre, at du er interesseret og har en reel grund til at ringe.

Hvad du så skal spørge om, kommer mest af alt an på, hvad du gerne vil vide. En tommelfingerregel er dog, at du skal stille åbne spørgsmål. Kan man nemt svare ja eller nej på dine spørgsmål, får du ikke meget at vide.

Ellers vil jeg anbefale dig spørgsmål som:

• Hvilke af de nævnte opgaver fylder mest?
• Er der kompetencer, du især gerne vil have, at jeg fremhæver i ansøgningen?
• Hvilke opgaver vil jeg få i starten af min ansættelse?
• Er der bestemte projekter, der ligger og venter på mig?
• Hvad er succeskriterierne de første seks måneder?
• Har I nogle særlige udfordringer, jeg skal være med til at løse?

Til sidst en opfordring: Du kan sagtens komme ud for, at bliver spurgt om din baggrund og erfaring. Derfor skal du have din korte, målrettede præsentation klar. Du skal vide, hvad du vil sige, når du bliver spurgt.

Hvilke spørgsmål stiller du, når du ringer?

Venlig hilsen
Morten